Fagbevægelsen har 150 års jubilæum
LFS-næstformand Jan Hoby blogger på solidaritet.dk
Fagbevægelsen kan fejre 150-års jubilæum i lort til halsen
Fagbevægelsen har stadig en fremtid 150 år efter dens oprettelse. Men der skal ændres i toppen, hvor pamperi og klassesamarbejde har erstattet faglig kamp, og hvor ‘den danske model’ tilbedes som en hellig tekst. En gruppe kvinder i hvide kitler giver håb i disse dage, mener klummeskribent Jan Hoby.
Et gammelt ordsprog siger, at en ulykke sjældent kommer alene. Men der er også et, der siger, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget. De passer begge to som fod i hose som optakt til arbejderbevægelsens 150-års jubilæum.
Status på de første 150 år er nemlig, at arbejderbevægelsen gennem de seneste 50 år har tabt mere, end vi har vundet. Det er særligt gået stærkt med undergravelsen af tilkæmpede rettigheder i de seneste tre årtier. Det er resultatet af, at Socialdemokratiet allerede i 1990’erne fravalgte sin historiske position som forvalter af den sociale pagt: Klassekompromisset mellem kapital og arbejderbevægelse, som er det fundament, den danske velfærdsstat er bygget på. Vi kan med sikkerhed fastslå, at flexicurity-modellens afmontering startede i 1993 i udbudsøkonomiens (nyliberalismens) tegn – med daværende finansminister Mogens Lykketofts og den socialdemokratisk dominerede fagtops velsignelse.
Socialdemokratiet har siden bevæget sig ekstraordinært langt til højre, men der er mere grundlæggende spørgsmål på spil, da et skift tilbage til venstre altid er en teoretisk mulighed. Det er dog svært at se en vej tilbage for Socialdemokratiet uagtet Mette Frederiksens retorik, forståelsespapiret og rødvaskningen.