Euforien var altomfattende under OK18. Der var for første gang et reelt sammenhold blandt de offentligt ansatte, og sloganet #EnLøsningForAlle var en succes med succes på. Demonstrationerne blev større og større, og sammenholdet ville ingen ende tage. Den centrale lære var, at ingen kan vinde alene.

– Hvad kan vi så lære af OK21, spørger Jan Hoby.

Mange drømte og håbede på, at OK18 startede et nye kapitel i fagbevægelsens historie, og at fortidens fagchauvinisme og organisationsegoisme var – fortid.

Men ser vi på essensen af OK21, kan det koges ned til følgende:

Fagtoppen har intet lært af OK18 – hverken af mobiliseringens nødvendighed eller solidaritetens altafgørende betydning.
Fagtoppen tog fejl af Corona-krisen og mulighederne for en succesfuld forhandling. Da de erkendte situationen, barberede de kravene helt ned.
Fagtoppen havde vrangforestillinger om velviljen hos den socialdemokratiske regering.
Den politisk og historisk bestemte ulige- og lavt-løn kan kun løses politisk gennem massivt pres. Der er brug for en #Meetoo om ligeløn.
Kronekravet i stedet for procentkrav er nødvendigt for at genskabe fagbevægelsens offensive position for bedre vilkår for de lavt- og mellem-lønnede.

Læs hele indlægget på solidaritet.dk