Arbejdsskader
Alt for mange kommer til skade i arbejdstiden. Forebyggelse af arbejdsskader er derfor vigtigt på alle arbejdspladser for at undgå/begrænse antallet af skader. Men selv med god forebyggelse vil der ske skader, og når en skade sker påvirker det både den skaderamte og arbejdspladsen.
En arbejdsskadesag kan have et meget forskelligt forløb, men det afgørende er, at skaden anmeldes korrekt.
Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skader skal anmeldes. Ligesom er der regler om, hvem der skal anmelde en arbejdsskade, og hvem der har ret til at anmelde en arbejdsskade.
Arbejdsskader behandles efter Arbejdsskadesikringsloven (ASL) af lovpligtige forsikringsselskaber og Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES). Nogle kommuner er så store, så de har ret til at ”fungere” som lovpligtigt forsikringsselskab.
En arbejdsskade kan i noget tilfælde samtidig skulle behandles efter Erstatningsansvarsloven (EAL), hvis der har været en skadevolder involveret.
Hvad er en arbejdsskade?
Man opdeler arbejdsskader i to typer af skader:
- Arbejdsulykker
- Erhvervssygdomme
Der er forskellige kriterier, som skal være opfyldt, før en ulykke eller en erhvervssygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.
Arbejdsulykker
For skader sket efter 31. december 2003 er reglerne, at: En ulykke er en fysisk eller psykisk personskade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
Anerkendelse af en skade efter dette ulykkesbegreb forudsætter bl.a.:
- at der er sket en personskade
- at der er en årsagsforbindelse mellem personskaden og hændelsen eller påvirkningen
- at skaden sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Det er ikke alle skader, der sker på arbejdet, som kan godkendes som en arbejdsulykke. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem skaden og hændelsen eller påvirkningen, de øvrige kriterier skal også være opfyldt.
Erhvervssygdomme
En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold som arbejdet er foregået under. Sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet. For at få godkendt en erhvervssygdom skal der være en sammenhæng mellem påvirkningerne og sygdommen, og det skal være anerkendt i den medicinske forskning, at der kan være sammenhæng.
En erhvervssygdom kan f.eks. være en allergi, slidgigt i knæ, PTDS eller depression. Men diagnosen i sig selv betyder ikke, at man får anerkendt sin lidelse. Der er altid særlige vilkår knyttet til diagnosen, som skal være opfyldt. Generelt sker det sjældent, at en erhvervssygdom anerkendes inden for vores område, men det kan lade sig gøre.
De lidelser, man medicinsk har anerkendt, og som kan give ret til erstatning, står på Erhvervssygdomslisten.
Der er to indgange til at få anerkendt en erhvervsbetinget lidelse.
Hvis lidelsen står på Erhvervssygdomslisten, kan det ske ad den vej.
Hvis lidelsen ikke stå på Erhvervssygdomslisten kan den kun anerkendes, hvis et særligt erhvervssygdomsudvalg under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at der har været tale om særlige forhold på arbejdet, som har givet sygdommen.