LFS-næstformand Jan Hoby blogger på avisen.dk:
Blogger revser politikere: I omdanner folkeskoler til tankstationer
FOR 40-50 ÅR siden kom eleverne i skole og sad stille på bænkene, hvorefter læreren fyldte viden på dem som en tankpasser, der fylder benzin på de stillestående biler. Det kalder man i dag for tankpasser-undervisning, eller i folkemunde røv-til-bænk.
I dag truer nedskæringerne på folkeskoleområdet den moderne udvikling, hvor børnene skal inddrages, arbejde selvstændigt og udfordres, og hvor de selv er med til at skabe et godt læringsmiljø. Samtidig flygter de mest ressourcestærke forældre til privatskolerne. Det truer den helt grundlæggende sammenhængskraft i samfundet.
Færre lærere til flere elever
Siden 2009, hvor de store nedskæringer i kommunerne begyndte, er der sket et dramatisk fald i antallet af lærere i folkeskolen. Der var i slutningen af 2015 knapt 7000 færre lærere end i 2009. Det er et fald på omkring 12 procent. Faldet kan ikke forklares med elevtallet; det er nemlig kun faldet fire procent i samme periode.
BAGGRUNDEN FOR tallene er en dramatisk udvikling i skolestrukturen, hvor skoler er blevet lagt sammen, så der er kommet flere store skoler med større klasser. Det betyder, at klassekvotienten er steget markant, så hver lærer underviser flere børn. I 2009 var der 20,4 elever pr. klasse; i 2015 var tallet steget til 21,7. Det er en stigning på mere end 6 procent.
Men gennemsnitstallene dækker over, at nogle børn er langt hårdere ramt end andre. Flere elever er kommet i såkaldte megaklasser, det vil sige klasser med 25 elever eller flere. I skoleåret 2014/15 gik hele 27 procent af alle skoleelever i megaklasser.
I skoleåret 2009/10 gik blot 17 procent af eleverne i så store klasser. Konsekvensen for den enkelte elev er, at læreren har mindre tid til at målrette undervisningen til den enkeltes behov.
Myte at folkeskolen er verdens dyreste skole
Borgerlige politikere fortæller fra tid til anden, at dette har været en nødvendig tilpasning af udgifterne til ”verdens dyreste folkeskole”.
En opgørelse af OECD-landenes udgifter til grundskolen i 2011 viste imidlertid, at Danmark blot er nummer 10 på ranglisten over udgifter til grundskolen. Der var langt op til posten som den dyreste folkeskole i verden. Og siden 2011 er der sket yderligere fald i bevillingerne.
Tal fra DLF dokumenterer, at udgiften per undervisningstime per elev er faldet fra 77 kroner i 2009/10 til til 57 kroner i 2014/15. Det er et drastisk fald på 26 procent. Dette skyldes ikke mindst folkeskolereformen, som har givet eleverne flere timer på bekostning af lærernes forberedelsestid.
Konsekvenser af nedskæringerne
Politikere, som skærer ned på folkeskolen, er i dag ved at omdanne folkeskolen til tankstationer. Eleverne bliver flere i klasserne, flere i større klasser, og lærerens tid til hver elev falder. Det er et skred i kvaliteten. Den længere skoledag kan ikke kompensere for dette, fordi forberedelsestiden bliver kortere og dermed sætter kvaliteten under pres.
Faktisk har folkeskolereformen gjort situationen værre. Al forskning viser, at en længere skoledag ikke giver en bedre skolegang. Tværtimod. Børn og unge har med skolereformen fået markant dårligere forhold i både hele deres skoletid og i deres fritid. Tiden i fritidshjem og klub er reduceret til ukendelighed.
Dette har fået stadigt flere forældre til at flytte deres børn ud af folkeskolen og over i private skoler. Det er et skred i den måde, vores samfund er indrettet på det sætter sammenhængskraften under pres. I 2010 var der 14,9 privatskoleelever per 100 elever. I 2015 var tallet steget til 17,0. Det er en stigning på ikke mindre end 14 procent på blot 5 år!
DET ER i sidste ende bevillingerne til kommunerne, som afgør, hvor mange penge, der kan bruges på folkeskolen. Hvis ikke staten sender flere midler til kommunerne, så de kan prioritere området, vil flugten til de private skoler fortsætte.
I denne situation er det tudetosset, at regeringen – som indtil videre har fået støtte til økonomiaftalen for 2016 hos Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti – at fare frem med sit omprioriteringsbidrag.
I en undersøgelse af budgetsituationen på folkeskoleområdet i 93 kommuner svarer DLFs lokale lærerkredse, at der i 44 kommuner forventes nedskæringer på folkeskoleområdet, og kommunen i 39 procent af disse kommuner begrunder med omprioriteringsbidraget. Der går altså en lige linje mellem omprioriteringsbidraget og nedskæringerne på folkeskoleområdet.
DET ER derfor, det er mere end afgørende, at der bliver organiseret og mobiliseret i landets 98 kommuner til 98 demonstrationer den 12. maj. Hvis vi skal stoppe regeringens ambition om at knække rygraden på velfærdsstaten, så kræver det en folkebevægelse for velfærd, før skaden er sket!