LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo
LFS-logo Forside Log ind / Mit LFS Meld dig ind Kontakt Presse LFS Nyt Vilkår Ingen cookie

Hovedmenu

  • LFS-logo
  • LFS
    Velkommen i LFS
     
    Hvad er LFS
     
     
    Kontakt os
     
     
    LFS-åbningstider i juli måned
     
     
    Indmeldelse & overflytning
     
     
    Kontingentsatser
     
     
    Medlemsfordele
     
     
    Medlemskab af a-kassen
     
     
    Medlemskab ved lønnet praktik
     
     
    Medlemskab og konfliktstøtte
     
     
    LFS-indskud ved genindmeldelse
     
    LFS Nyt
     
    2019
     
     
    2010-2018
     
     
    2000erne
     
     
    1990erne
     
     
    1980erne
     
     
    1970erne
     
     
    Annoncer i LFS Nyt
     
     
    Udgivelsesplan 2019
     
    Fagforeningen LFS
     
    LFS' struktur
     
     
    LFS' vedtægter
     
     
    Faglig rådgivning
     
     
    Faglig service og kvalitet
     
     
    FOAs klageinstans
     
     
    FOA - love, principper og mål
     
     
    FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
     
     
    Den Danske Model
     
     
    LFS og den øvrige fagbevægelses historie
     
    LFS' ledelse og kontaktpersoner
     
    Repræsentantskabet
     
     
    Hovedbestyrelsen
     
     
    Forretningsudvalget - og andre kontaktpersoner med mobilnumre
     
     
    Ledelsens løn- og fratrædelsesvilkår
     
    Bestyrelser, sektioner, udvalg
     
    De 3 fagområder i LFS
     
     
    De 3 ledersektioner i LFS
     
     
    Seniorklubben
     
    Om lfs.dk - og vejledninger
     
    Privatlivspolitik - herunder cookies
     
     
    Ved brug af kommentarfeltet på lfs.dk
     
     
    Ved brug af debatten på lfs.dk
     
     
    Netværksgrupper for tillidsvalgte (Dit LFS)
     
     
    lfs.dk - marts 2017
     
     
    Infoskærm a-kasse
     
     
    Infoskærm
     
    LFS politik
     
    LFS´ fremtidige arbejde - 2019-2020
     
     
    LFS strategipapir - fremtidigt arbejde 2017-2018
     
     
    LFS' alternativ til Professionsstrategi
     
     
    Visioner for den pædagogiske faglighed
     
     
    Visioner fra maskinrummet
     
    A-kassen
     
    Om A-kassen
     
     
    Ydelser fra a-kassen
     
     
    Dagpenge +
     
  • Nyheder
    Nyhedsformidling
     
    TAK FOR STØTTEN ved OK18. Vi fortsætter
     
     
    8. marts i FOA
     
     
    Vinterferieaktiviteter på Arbejdermuseet
     
     
    Inspirationsaften om virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
     
     
    Læringsfestival 2019
     
     
    Åbent debatmøde på Amager: Kan EU laves om til en social union?
     
     
    Trivselsundersøgelsen, TU19
     
     
    Lukket i LFS fredag den 31. maj 2019
     
     
    Demonstration: Bak op om et nej til opholdskravet
     
     
    Pædagogisk assistent på 42 uger på Campus Carlsberg
     
     
    15.11.: Møde for ansatte på bemandede legepladser
     
     
    Jul på Arbejdermuseet
     
     
    Pension i Pensam: Gratis vejledning i StessHotline
     
     
    Pensionsdag: Ring til Pensam på søndag
     
     
    Kvinde: Du burde have fri fra den 12. november og året ud
     
     
    Kom til KRAFTVÆRKETS Julebazar 2018
     
     
    Studieture til Cuba, Nicaragua og Costa Rica
     
     
    Vægkalender 2019
     
     
    Hjemløse juletræer søger nyt hjem
     
     
    Få pladser: Juletræsfest 2018
     
     
    Tryghed - styrk dagpengene
     
     
    Overskud hele livet - forebyg stress
     
     
    Vis dit hjerte-aktioner: Støt byens velfærd
     
     
    Pædagog skriver åbent brev: Mine arbejdsvilkår er ikke OK!
     
     
    LFS Nyt har udfordringer med distributionen (august 2018)
     
     
    Se alle nyheder
     
     
    Nyhedsarkiv
     
    Nyt job
     
    Familieplejekonsulent til Center for Familiepleje
     
     
    Pædagog til børnehuset Klatretræets vuggestue
     
    Presse, høringssvar og udtalelser
     
    Pressemeddelelser
     
     
    Presseklip
     
     
    Høringssvar
     
     
    Udtalelser
     
    Blog
     
    Sophie Løhde tror vi er dumme, men hun bliver klogere
     
     
    Sommerferie er skam, ydmygelse og afsavn for fattigrøvene
     
     
    Kommuneaftalen: Politikere har kun respekt for kærlige puf, los i røven og truslen om at blive fravalgt
     
     
    Fagboss: 1. maj vil udstille fagbevægelsens ledere der har det hele i munden
     
     
    Man skulle tro, at magtpartierne var købt og betalt af ubarmhjertige rovkapitalister
     
     
    Arkiv for Jan Hobys blogindlæg
     
    Salg af trøjer og merchandise
     
    Salg af trøjer og t-shirts
     
     
    Salg af merchandise
     
    Få nyheder på sms eller mail
  • Deltag
    Kulturelle arrangementer
     
    LFS koret
     
     
    1. maj i LFS
     
     
    Loppemarked i LFS
     
     
    DHL-løb (september)
     
     
    LFS suppekøkken i kulturnatten (oktober)
     
     
    Juletræsfest for børn og voksne (december)
     
    Kalender
     
    12.3.2019 Aktivistmøde
     
     
    Temadage for ledergrupper - lige nu
     
     
    31.8.: DHL-Stafetten 2018
     
     
    Se hele kalenderen
     
    LFS på Facebook og YouTube
     
    Facebook med omtanke
     
     
    Otte klassiske brølere på Facebook
     
     
    Du er en reklame: Sådan stopper du det
     
    Materiale fra afholdte møder
     
    Slides fra foredrag 19:4: Menneskelige ressourcer og medarbejderens selvforståelse
     
     
    Slides fra foredrag 13.3.: Når fagsprog møder menneskesprog
     
     
    Slides fra fyraftensmøde 24. oktober: Ramus Alenkær
     
     
    Afvæbnet Kritik, Rasmus Willig, 5. oktober 2017
     
     
    Børns legefællesskaber, 6. oktober 2017
     
     
    Børn i familier med vold. Powerpoint fra møde 26. april
     
     
    Børn og seksualitet: Slides fra oplæg 1. februar
     
     
    Daginstitutionen som læringsmiljø for børn: Materiale fra temadage i januar
     
     
    Materialearkiv fra tidligere år
     
    Debatten
  • Tillidsvalgt
    Tillidsrepræsentant
     
    Når I skal vælge TR
     
     
    Skema: Registrering af tillidshverv
     
     
    TRs hovedopgaver og rolle
     
     
    TRs rammer og vilkår
     
     
    Fællestillidsrepræsentanterne i LFS
     
    Arbejdsmiljørepræsentant
     
    Når I skal vælge AMR
     
     
    Skema: Registrering af tillidshverv
     
     
    Forskellen på AMR og TR
     
     
    AMRs arbejdsområder
     
     
    2019 bliver arbejdsmiljørepræsentanternes år
     
    MED og TRIO samarbejde
     
    MED (medindflydelse og medbestemmelse)
     
     
    Arbejdsfællesskaber og tillidsdagsorden
     
     
    Trivselsundersøgelser
     
     
    Ytringsfrihed / tavshedspligt
     
    Mødeplan for tillidsvalgte
     
    Almenområdet
     
     
    Specialområdet
     
     
    Dagplejeområdet
     
    Information og materialer TR, AMR og TRIO
     
    Information- og orientering til TR
     
     
    Information- og orientering til AMR
     
     
    Information- og orientering til TRIO
     
    Kurser og uddannelser for tillidsvalgte
     
    Kurser og uddannelser på tillidszonen
     
    Værktøjer
     
    Dit LFS
     
     
    FOAs Tillidszonen
     
     
    Links
     
     
    Forkortelser
     
  • Løn, ansættelse m.m.
    Den danske model
     
    Video om Den Danske Model
     
     
    Ordforklaring - fagretsligt system
     
    Overenskomst
     
    Se DIN overenskomst
     
     
    OK 2018-2021
     
     
    Overenskomst 2017 for privatansatte
     
     
    Overenskomst 2015-2018
     
     
    Arkiv for tidligere overenskomster
     
     
    Institutioner uden overenskomst
     
    Pension
     
    Pensioner/pensionskasser
     
     
    ATP
     
     
    Tjenestemandspension
     
     
    Førtidspension
     
     
    Radgivning fra PenSam
     
    Løn
     
    Lønorientering (satser m.v.)
     
     
    Forhåndsaftaler og Ny løn
     
     
    Områdetillæg - kommunevis
     
     
    Lønberegner - omregning fra nutidskrone til grundbeløb og omvendt (31.3.2000-niveau)
     
     
    Overenskomsten: Lønudviklingsskema (socialforvaltningen)
     
     
    Lønberegner - beregn arbejdstidsbestemte ydelser (specialområdet)
     
     
    Garantilønsberegner
     
    Arbejdstidsregler
     
    Arbejdstidsregler - almenområdet
     
     
    Arbejdstidsregler - specialområdet
     
     
    Særlige fridage (bl.a. helligdage)
     
     
    Sne og job
     
    Arbejdsmiljø
     
    Arbejdsmiljøloven og dens opbygning
     
     
    Arbejdsmiljøorganisationens opgaver
     
     
    Arbejdspladsvurderinger
     
     
    Fysisk arbejdsmiljø
     
     
    Psykisk arbejdsmiljø
     
     
    Øvrige, pjecer og vejledninger
     
    Arbejdsskader
     
    Arbejdsskader for dagplejere til og fra arbejde
     
     
    Hvad er en arbejdsskade?
     
     
    Hvem kan/skal anmelde en arbejdskade?
     
     
    Frist for anmeldelse
     
     
    Inddragelse af læger
     
     
    Hvilke erstatninger kan man få efter Arbejdsskadesikringsloven
     
     
    Erstatning efter erstatningsansvarsloven
     
     
    Vold
     
     
    Følg arbejdsskadesagen i Arbejdsmarkeds Erhvervssikring
     
     
    Skader ved julefrokosten
     
     
    Hvad kan LFS tilbyde?
     
    Erstatning efter erstatningsansvarsloven
    Ansættelse, afsked m.v.
     
    Funktionærloven
     
     
    Ansættelsesbreve (ansættelsesbevisloven og aftale KL/forhandlingsfællesskabet)
     
     
    Rammeaftale om deltidsarbejde
     
     
    Tidsbegrænset ansættelse
     
     
    Ændring om grænsen mellem månedslønnede og timelønnede (fjernelse af 8-timers grænsen)
     
     
    Retningslinjer for familienære ansættelser i frederiksberg kommune
     
     
    Vikarer
     
     
    Kombinationsansættelser
     
     
    Seniorjob
     
     
    Tjenestemænd
     
     
    Partshøring ved afsked
     
     
    Partshøring ved negativ reference
     
     
    Tjenstlige samtaler
     
     
    Notatpligt jf. § 13
     
     
    Aktindsigt
     
     
    Børneattest
     
    Fravær: Ferie, sygdom, seniordage, barsel, omsorgsdage, tjenestefrihed m.v.
     
    Ferie
     
     
    Sygdom
     
     
    Barsel, omsorgsdage m.v.
     
     
    Seniordage og fritvalgstillæg
     
     
    Tjenestefrihed
     
    Krisehjælp og psykologisk bistand
     
    Københavns kommunes krisehjælp
     
     
    Psykologisk bistand til ansatte på Frederiksberg
     
    Rummeligt arbejdsmarked
     
    Det rummelige arbejdsmarked
     
     
    Rammeaftale om seniorpolitik
     
     
    Fleksjob
     
     
    §56-aftale (tidligere §28)
     
     
    FOA-pjece: Hold fast i jobbet
     
     
    FOA-Pjece: Brug og misbrug - af løntilskudsjob på det offentlige arbejdsmarked
     
    Udviklingssamtaler (MUS/GRUS)
     
    MUS
     
     
    GRUS
     
    Uddannelse, praktik og efteruddannelse
     
    Den kommunale kompetencefond
     
     
    Jobrotation
     
     
    AMU-kursustilbud
     
     
    Uddannelser
     
     
    Praktik
     
    MED aftaler
     
    KTO-aftale om medindflydelse og medbestemmelse
     
     
    Københavns kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen: MED-aftale
     
     
    Københavns kommune, MED-aftale i Socialforvaltningen
     
     
    Københavns kommune: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens MED-aftale
     
     
    Frederiksberg kommune: MED-aftale
     
     
    Kommunale politikker og retningslinier
     
    Ytringsfrihed og tavshedspligt
     
    Tavshedspligt / underretningspligt
     
     
    Ytringsfrihed / meddelelsesret
     
    Love, regler og bekendtgørelser
     
    Dagtilbudsloven
     
     
    Folkeskoleloven
     
     
    Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
     
     
    Forældreansvarsloven
     
     
    Serviceloven
     
     
    Databeskyttelseslov
     
     
    Forvaltningsloven
     
     
    Lov om offentlighed i forvaltningen
     
     
    Lov om røgfri miljøer
     
     
    Bekendtgørelser om magtanvendelse
     
     
    Socialministeriet: Veje til et godt liv i egen bolig
     
     
    Servicestyrelsens hjemmeside
     
     
    TV-overvågning af ansatte
     
     
    Ligebehandling
     
     
    Arbejdsretten
     
  • Emner
    Aktivisme og Velfærdsalliance-DK
     
    Velfærdsalliance-DK: Kampen mod nedskæringer og for velfærd
     
     
    Aktivisme - at påvirke verden på den sjove måde
     
     
    Aktivisme i LFS
     
     
    LFS ungdom og aktivisme?
     
    Kommunale budgetter
     
    Budgetspørgeguide og økonomisk ordbog
     
     
    Budgetforløb
     
     
    Budget 2019
     
     
    Budget 2018
     
     
    Budgetår fra 2017 og før
     
    Børn og seksualitet i dagtilbud
    Børn og angst
    Børn og sorg
    Børn og leg og læring
    Børn og køn
    Seksuel chikane - eller uønsket seksuel interesse
     
    Guide. Seksuel opmærksomhed fra borgere.
     
     
    Hvem og hvor mange er udsat for seksuel chikane?
     
     
    Konsekvenser af seksuel chikane
     
     
    Dilemmaer omkring seksualitet i omsorgsarbejdet
     
    Socialpsykiatrien i Københavns kommune
     
    Åbent brev til BR
     
     
    FOA og SL: Positivt med politisk fokus på profit på velfærd
     
     
    Presseklip: Manglende økonomi i Københavns socialpsykiatri
     
     
    TR' ere: Arbejdet med psykisk syge er blevet opbevaring og brandslukning
     
     
    Debatmøde om udviklingen af socialpsykiatrien i København
     
     
    Debatoplæg: LFS om udviklingen af socialpsykiatrien i København
     
     
    FOA: Et skridt mod en mere sikker psykiatri
     
     
    FOA-udspil: Sammen om psykiatrien
     
     
    Pressearkiv i forhold til socialpsykiatrien
     
    Social dumpning
     
    Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)
     
     
    Ryanair
     
     
    Tiny Tots - International Daycare and Preschool
     
     
    Løndumpning i daginstitutioner
     
    Tillidsdagsorden: Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab
     
    Budget16 om arbejdsfællesskaber
     
     
    Oplæg: Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab
     
     
    Tillidsdagsorden i Københavns Kommune
     
     
    Kerneopgaven, et undervisningsforløb
     
     
    Fortællingen om arbejdsfællesskaber
     
    X-temaer
     
    Bevar dagplejen
     
     
    Bemandede legepladser
     
     
    Centerstruktur på specialområdet
     
     
    Du og LFS
     
     
    Faglighed for alle
     
     
    Fritidshjem og klubber
     
     
    Heldagsskoler
     
     
    Hjerterum
     
     
    I love fritidshjem
     
     
    Klyngestruktur på almenområdet
     
     
    Kommunalvalg 2017
     
     
    Kvalitet i anbringelsen
     
     
    Lukkedage i daginstitutioner
     
     
    Madordning
     
     
    Mediestorm over det sociale område
     
     
    Skolereform
     
     
    Specialreformen på almenområdets dagtilbud - og inklusion
     
     
    Sprogtest
     
     
    Ung i København
     
     
    Tvangsspredning af vuggestuebørn
     
     
    Danmark for Velfærd
     
  • Søg  
     

Linklinje

  • Forside
  • Tillidsvalgt
  • Arbejdsmiljørepræsentant
  • AMRs arbejdsområder
  • Vold og trusler
  • Forebyggelse af vold
 

Sidemenu

  • Forebyggelse af vold
     
  • Ambulancetjeneste ved vold og trusler
     
  • Politianmeldelse af voldsepisoder
     
  • Psykisk krise m.v.
     
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  Special  
0  
 

Forebyggelse af vold

Vold som arbejdsmiljøproblem har været erkendt længe. Indenfor specialområdet har det været diskuteret siden 1982, hvor den første store undersøgelse om arbejdsmiljøet på døgnområdet blev lavet. Indenfor de øvrige områder er vold som arbejdsmiljøproblem mere varieret i såvel omfang som erkendelse.

På områder og arbejdspladser hvor vold har været et problem kan vi desværre se at hvis man ikke hele tiden arbejder systematisk med voldsforebyggelsen, så vil volden begynde at tiltage igen.

I denne sikkerhedsinformation om forebyggelse af vold vil vi derfor forsø­ge at genfremsætte og komme med nogle nye forslag og ideer som forhåbentlig kan bruges i det daglige voldsforebyggende arbejde på arbejdspladserne.

Sikkerhedsinformationen skal ses i sammenhæng med de udsendte sikkerhedsinformationer omhandlende:

1. Udbrændthed.

2. Psykisk krise og krisehjælp.

3. Ambulancetjeneste ved vold og trusler om vold.

Registrering af voldsulykker

Forebyggelse af voldsulykker kan som regel starte med en konsekvent registrering og indberetning af voldsulykker. Der er 6 former for registrering og anmeldelser:

1. Arbejdstilsyn.

2. Arbejdsskadestyrelse.

3. Politi.

4. Magtanvendelsesindberetning.

5. Intern registrering.

6. Arbejdspladsvurdering.

1. Arbejdstilsyn (AT)

Enhver arbejdsulykke som medfører en dags sygefravær eller mere - udover tilskadekomstdagen - skal anmeldes til arbejdstilsynet. I de fleste kommuner sendes anmeldelserne til arbejdsgiveren, som vidersender anmeldelsen til sikkerhedsudvalgene og Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab og Arbejdstilsynet.

Formål

Det er igennem disse anmeldelser, at Arbejdstilsynet bliver gjort opmærksom på hvor voldsproblemet rammer. Herefter kan arbejdstilsynet tage kontakt til arbejdspladsen for at høre hvordan man vil forebygge eventuelle lignende episoder.

På bagsiden af anmeldelsen skal sikkerhedsudvalget beskrive hvordan voldsepisoden kan forebygges.

2. Arbejdsskadestyrelse

Anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen sker når skaden, truslen, overfaldet har et sådant omfang at det forventes at der kan være behov for erstatning. Det kan være i form af dækning til behandlingsudgifter eller erstatning for varigt mén eller erhvervsevnetab.

Hvis følgevirkningerne efter voldsepisoden medfører sygdom udover 5 uger skal der under alle omstændigheder foretages en anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen.

3. Politi

Hvis voldsepisoden har være forsætlig og haft til formål at skade medarbejderen, så skal overfaldet anmeldes til politiet senest 24 timer efter. Hvis det vurderes at der er tale om en overtrædelse af straffeloven så kan skadelidte få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det er to erstatningstyper som ikke findes hvis overfaldet kun anmeldes som arbejdsskade.

Imidlertid kan erstatningssager - udover at hjælpe skadelidte - anvendes i forebyggende henseende, idet man hermed dokumenterer de store konsekvenser, som voldsulykker kan have for den enkelte.

4. Magtanvendelsesindberetning

Hvor der i forbindelse med en episode eller ulykke udøves magt overfor en klient/beboer, skal dette indberettes som magtanvendelse.

Erfaringen er imidlertid, at dette ikke sker i samme udstrækning som magtanvendelse faktisk finder sted. Dette ses bl.a. af det forhold, at der er store forskelle i indberetningshyppigheden de enkelte kommuner imellem.

Manglende magtanvendelsesindberetninger kan medvirke til at tilsidesættes den retsbeskyttelse af beboerne/klienterne som er magtanvendelsesbekendtgørelsens primære sigte. Derudover kan manglende indberetning medvirke til at holde voldsproblemer skjult.

I forebyggelsesmæssig henseende er magtanvendelsesindberetningen vigtig, idet denne forudsætter en beskrivelse af episoden, der i højere grad end anmeldelse til arbejdstilsynet er velegnet som udgangspunkt for forebyggelse.

Videre indeholder Socialstyrelsens pædagogiske vejledning vedrørende magtanvendelse, en række forebyggende forslag samt krav om, at voldsulykker skal give anledning til fornyet vurdering af behandlingsplanen.

Forebyggelse af voldsepisoder vil derfor ofte være forbundet med en opstramning omkring magtanvendelsesindberetninger og anvendelse af de dertil hørende pædagogiske vejledninger.

Med beboervold/klientvold følger ofte en magtanvendelse - og omvendt. De to ting kan være to sider af samme sag, og må derfor ikke adskilles i en diskussion. Både beboer/klientvold og magtanvendelse siger noget om, såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, og skal derfor betragtes som en del af afdelingens samlede hverdag.

5. Intern registrering

I flere situationer vil voldsepisoder, trusler om vold eller tilspidsede episoder, hvor volden eventuelt kan opstå, ikke medføre, at sagen rejses overfor hverken arbejdstilsynet eller arbejdsskadestyrelsen. Dette sker typisk hvis der hverken er forbundet sygdom eller erstatningskrav med episoden.

Det er imidlertid vigtigt at disse tilfælde også registreres og løbende tages op i det interne sikkerhedsarbejde. Registreringen kan enten ske intensivt i kortere perioder eller løbende.

Den enkelte sikkerhedsgruppe må selv finde frem til, under hvilken form en sådan registrering skal foregå. Eventuelt kan sikkerhedsudvalget udstikke retningslinier, som institutionerne kan bruge til den interne registrering.

Man kan også lade dagsrapporten/cardex udgøre registreringen. Her er en vigtig forudsætning for, at registreringen kan bruges, at de er beskrivende for episoderne, oplysningerne må ikke kun være begrænsede til: Blev i eftermiddags slået af x eller har revet mig på arm og hånd, sådanne oplysninger er ikke meget værd.

Sikkerhedsgruppen kan, ca. en gang om måneden, lave en statistik og indholdsmæssig sammen­fatning af dagsrapport/cardex.

Når afdelingen/institutionen skal fastlægge, hvorledes registreringen af ulykker og episoder der ikke medfører sygefravær skal foregå, skal sikkerhedsgruppen forinden klarlægge formålet med registreringen.

Hvis formålet er, at afdække en eventuel systematik i ulykkerne/episoderne, bør man vælge at gennem­føre en intensiv registrering over en kortere periode. Er formålet derimod en sondering for evt. at gennemføre forebyggende foranstaltninger, kan udgangspunktet tages i dagsrapporter/cardex.

Det er vores erfaring i LFS, at en ordentlig registrering af ulykker/episoder, vil være et nødvendigt udgangspunkt hvis man efterfølgende skal lave et ordentligt forebyggende arbejde. Voldsforebyggelsen bør nemlig tage sit udgangspunkt i de helt konkrete voldsepisoder.

På trods af at arbejdstilsynets rapporter direkte peger på, hvilke forebyggende foranstaltninger der kan iværksættes, er det ofte ulykkesregistreringer, der er mest virksom over for arbejdsgiverparten. En registrering der ikke kan begrundes eller er usystematisk vil ikke blive respekteret, og er dermed værdiløs. En mindre udførlig registrering som reelt bliver overholdt, kan man derfor være bedre tjent med end en usystematisk registrering.

En intern registrering kan også ske ved, at man på institutionen foretager en grundig analyse af fysiske rammer, beboere/klienter, medarbejdergruppens sammensætning, beslutningsprocesser o.s.v.

Skemaet tænkes udfyldt af et team bestående af eksempelvis institutions/afdelingsleder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant.

Resultatet skal derefter fremlægges på personalmødet og eventuelt fremsendes til:

1. Samarbejdsudvalget.

2. Sikkerhedsorganisationerne.

3. Institutionsledelsen.

4. Arbejdsgiveren.

6. Arbejdspladsvurdering

Uanset om man vælger, eller hvordan man vælger at anmelde og registrere volden, så skal et eventuelt voldsproblem fremgå at arbejdspladsvurderingen. Her skal også laves en tids- og handleplan for hvad man vil gøre ved problemet. Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig og forefindes på alle arbejdspladser.

Hvor forekommer vold

Volden kan forekomme på stort set alle arbejdspladstyper, men ses dog hyppigst på institutioner med udviklingshæmmede og anbragte børn og unge. Volden skyldes ikke at disse grupper er særligt aggressive, men ofte er vold en kommunikationsform som træder i kraft når voldsudøveren ikke kan eller magter at argumentere for egne synspunkter på en hensigtsmæssig vis. Dette træk kan også iagttages hos vuggestuebørn.

Den voldelige adfærd er ofte en reaktion fra beboerne og et symptom på, den måde deres liv er og har været organiseret på:

- Bebo en enkønnet afdeling.

- Et rutinemæssigt dagligt liv.

- Intet privatliv.

- Medarbejdere og specialister der taler forbi og ikke til en.

- Tvunget til at bo sammen med nogen man ikke kan med.

- Bo på store afdelinger og institutioner.

- At blive tilbudt/madet med mad man ikke kan lide.

På de institutioner hvor disse forhold er reduceret ved etablering af familiemæssige rammer, i små afdelinger, og hvor der samtidig er sat ressourcer af til de nye problemer beboerne får, ses også en markant faldende tendens i den voldelig adfærd.

Forskellige typer af vold

I de registrerede voldsepisoder, hvor medarbejderne udsættes for fysisk og psykisk fare eller overlast, kan volden opdeles i følgende grupper:

Fysisk vold fra klienter mod medarbejder (klientvold)

De hyppigst forekommende eksempler på klientvold er: Bid, spark, slag, riven i hår, nikke skaller og kaste med ting.

Trusler om vold fra klient imod medarbejder

På mange afdelinger er medarbejderne dagligt udsat for trusler om vold fra klienternes side. Personalet kan gå i konstant angst for vold. Denne belastning gør, at de bliver hurtigere fysisk trætte i løbet af en arbejdsdag end de normalt bliver, og det er samtidig opslidende i det lange løb.

Tingslig sabotage

Handlinger klienterne udfører, som overvejede eller uovervejede sabotagehandlinger imod døde ting - handlinger der på grund af karakter medfører vold eller trusler om vold imod medarbejderen.

Vold fra en klient mod en anden klient

Der er i tidens løb givet mange beskrivelser af medarbejdere på vidt forskellige institutionstyper, hvordan de er gået imellem to klienter, der har været oppe at slås. Mange af disse situationer munder naturligt nok ud i, at medarbejderen går ud af konflikten med flere eller færre skrammer.

Udefra kommende skadevolder

På arbejdspladser og afdelinger der normalt ikke har betegnelsen voldsramt, kan det forekomme, at der kommer en udefra kommende skadevolder og retter trusler om og vold imod afdelingen og/eller personalet. Det drejer sig ofte om enten tidligere klienter eller deres bekendte og pårørende.

Reaktioner på vold

Selve reaktionerne på voldsepisoderne kan inddeles således, for lettere at kunne pege på forebyggende foranstaltninger:

Voldsstress

Afledes som regel af bid, slag, krads o.l. voldsstress medfører som betegnelsen siger, stress hvor episoderne har stort omfang og hyppighed. Følgerne af voldsstress kan være særdeles belastende og kan medføre varige helbredsskader. Imidlertid medfører den enkelte episode ikke en særlig fysisk fare, få episoder er ubehagelige, men ikke nødvendigvis stressfremkaldende. Voldsstress virker gennem omfanget af episoderne.
På et antal institutioner vil voldsstress optræde alene uden de meget voldsomme ulykker, her vil en lang række episoder udgøre en kæde af microtraumer, der eventuelt en dag kan udløse et sammenbrud udløst af en mindre episode.

Voldschok

Afledes som regel af enkelt episoder/ulykker, der i voldsomhed kan medføre choktilstand, eventuelt kombineret med direkte fysisk skade.

Voldschock virker som regel gennem den enkelte episode/ulykkes voldsomhed.

Som regel vil der på institutioner med voldsproblemer være tale om en kombination af begge former for vold.

For den ansatte vil en alvorlig arbejdsskade ofte være en følge af en række mindre episoder, trusler m.v. som så kulminerer i voldschok.

Symptomer på vold

Voldsstress

Reaktionerne er beskrevet i AT-meddelelse 4.08.03 om stress fra marts 1996 samt AT-meddelelse 4.08.04 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse fra februar 1997:

Under stresstilstand er man typisk:

- nervøs, ængstelig eller bange,

- anspændt,

- urolig eller rastløs,

- irritabel eller uligevægtig.

Stresstilstanden har også indflydelse på, hvordan man arbejder, nogle virkninger kan være:

- At der arbejdes mindre hensigtsmæssigt, og man bruger derfor flere kræfter end nødvendigt.

- At man hyppigere overser signaler og impulser fra beboerne.

- At man føler trang til flere nydelsesmidler end normalt under arbejdet.

Stresstilstanden medfører således mindre opmærksomhed og dermed øget risiko for fejlvurdering, den kan dermed åbne op for en ond cirkel med forøgelse i omfanget af ulykker, nedsat reaktionsevne, fejlskøn og deraf følgende nye episoder. Herudover peger AT-meddelelsen på, at man kan få et forringet psykisk helbred f.eks. vedvarende angst og tvangsprægede træk samt risiko for hjerte- og karlidelser.

Ved voldschok vil reaktionerne ofte være:

- Psykiske reaktioner som f.eks. ængstelighed, nervøsitet, tilløb til panik, tilsyneladende umotiveret gråd eller opstemthed. Som langtidsvirkninger kan forekomme angstsymptomer, angst for at være sammen med andre mennesker m. v.

- Psykisk betingede kropslige reaktioner som f.eks. hovedpine, smerter i maven, svedture, rystelser, hjertebanken og svimmelhed. Langtidsvirkningerne kan være søvnproblemer, herunder opvågnen med mareridt og voldsom angst.

- Adfærdsreaktioner som f.eks. nedsat arbejdsevne, flere fejl eller fejlbeslutninger i forbindelse med arbejdet, angst for eller stærk modvilje mod at gå på arbejde.

Hvis en ansat har overværet eller selv har været udsat for en voldsepisode under arbejdet, vil den psykiske belastning ved en ny ulykke være særlig stor. Denne risiko øges yderligere, hvis den an­satte ikke har fået bearbejdet en tidligere alvorlig voldsulykke. Følsomheden overfor nye ulykker øges således med omfanget af ubearbejdede voldsepisoder, ligesom reaktionernes karakter bliver alvorligere.

Ansatte som har været ude for voldsepisoder, skal tilbydes mulighed for psykisk at bearbejde disse episoder. Derfor bør samtlige ansatte have kendskab til krisehjælp. Krisebehandling på arbejdspladserne er beskrevet i sikkerhedsinformation d.11.02.02 om psykiske kriser og krisehjælp i forbindelse med voldsepisoder.

Hvorledes reduceres volden

Første forudsætning for reducering af volden er en aktiv holdning til problemet, det vil sige en afvisning af holdninger som: Det kan der ikke gøres noget ved.

Selv om denne holdning er på tilbagetog, lever den fortsat på mange arbejdspladser.

Når sikkerhedsinformationen i det følgende nævner en række forslag til foranstaltninger, skal disse ikke opfattes som patentløsninger, men som forslag der udfra en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads kan finde anvendelse i den ene eller den anden kombination.

Pædagogiske foranstaltninger gennemgås ikke eller nævnes kun perifert. Det skyldes ikke, at en pædagogisk indsats er ligegyldig - tværtimod. Imidlertid ser vi os ikke - for indeværende - istand til at lave en oversigt over pædagogiske foranstaltninger til nedbringelse af vold. Vi har derfor valgt i denne sikkerhedsinformation - med udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen - at beskrive de foranstaltninger som i praksis har vist sig virksomme.

Effekten af igangsatte foranstaltninger måles primært i ulykkesregistreringen. Er antallet af voldsulykker afgørende reduceret. Er antallet af episoder faldet. Har foranstaltningerne ikke medført et fald i episoder og ulykker, skal der iværksættes nye og mere effektive foranstaltninger.

Et sekundært mål er, hvorvidt den psykiske belastning er reduceret til et niveau, der ikke fremkalder stress. Dette kan vurderes i forhold til nedbringelse af stresssymptomer og forbedringer i måden at udføre arbejdet på.

Foranstaltninger til nedbringelse af voldsulykkernes omfang

AT-meddelelse 4.08.04 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse nævner en række hensigtsmæssige foranstaltninger til nedbringelse af voldsulykkerne.

Noget af det vigtigste er de arbejdsorganisatoriske løsninger, herunder en voldsforebyggende visitering. Mange voldsepisoder kan undgås hvis voldsforebyggelse indgår som element i visiteringen.

Således skrev Socialstyrelsen allerede i cirkulæreskrivelse nr. 696 af 24 juli 1980:

Ved visitationen bør der ikke alene lægges vægt på behovene hos den pågældende voksne person, set i forhold til institutionens socialpædagogiske tilbud m.v. Der bør også lægges vægt på behovene hos de beboere, der allerede opholder sig på institutionen. Det vil ofte være en fordel ved visitationen, at undgå at placere mange voksne personer, som har samme handicap og handicapgrad på den enkelte institution. F.eks. vil det sjældent være hensigtsmæssigt at visitere en meget voldsom og aggressiv person til en afdeling, hvor alle beboerne er voldsomme og aggressive. På samme måde vil det være lidet stimulerende for enkelte beboer - og meget ressourcekrævende - hvis en institution udelukkende får visiteret svært handicappede klien­ter som alle har et stort plejebehov.

En foranstaltning til nedbringelse af klientvold kan således være at få gennemført en ændret sammensætning af den nuværende klientgruppe.

En anden foranstaltning er indflydelse på visitering, således at sikkerhedsgruppen forinden en given visitation gennemføres, vurderer hvorvidt denne er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig.

Det betyder ikke at sikkerhedsgruppen nødvendigvis skal vurdere samtlige visiteringer, forinden den visiterende myndighed træffer beslutning. Men enhver visitering - som indeholder et sikkerhedsmæssigt problem - skal forelægges sikkerhedsgruppen, f.eks. hvor der er tale om beboere, der er kendt som voldsomme/voldelige.

At sikkerhedsgruppen bør inddrages i visiteringen, forinden den finder sted, er en følge af Bekendtgørelse 575 21.6.2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Her står i § 31:

- Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene.

Det er klart, at sikkerhedsgruppen må finde en model, der ikke gør gruppens medinddragelse bureaukratisk.

Det vil derfor være relevant, at sikkerhedsudvalget udarbejder retningslinier for, hvorledes sikker­edsgruppen inddrages inden visiteringen.

Hensigten hermed er ikke primært at foretage en accept af en given visitering, men i stedet at se på hvilke forudsætninger, der bør etableres inden pågældende klient modtages.

Tekniske løsninger (personbårne alarm- og kaldesystemer m.v.):

Løsninger i form af tilkaldesystemer forudsætter, at der er en ansat, der kan tilkaldes samt, at disse ikke er længere væk end, at hjælpen hurtigt kan være fremme.

Et tilkaldesystem forudsætter, at alarmeringsfunktionen reelt vil være indenfor rækkevidde i ulykkessituationen.

Kaldesystemet kan således indgå i en samlet løsning. Imidlertid må det vurderes, om kaldesystemet reelt giver en forbedret sikkerhed eller om det bare er en billig løsning, der kan give en falsk tryghed.

Uanset om et tilkaldesystem reelt virker, er det vigtigt at andre initiativer også sættes i værk for at forebygge og nedbringe omfanget af voldsepisoder.

I en række tilfælde er kaldesystemer blevet afvist af personalet som en mulighed, idet man vurde­rede, at kaldesystemer i sig selv virkede provokerende.

Nogle institutioner kalkulerer med at kunne tilkalde politiet. Her bør retningslinier for polititilkald være aftalt på institutionen, ligesom det må være aftalt med politiet, at de også faktisk indfinder sig, når de bliver alarmeret.

Lokalemæssige løsninger kan også indgå

For lille plads, f.eks. omkring spisning kan fremprovokere konflikter. Lokaler med mange gange er uoverskuelige og kan medføre forøget utryghed.

Forbedringer af beboernes eget opholdsrum - navnlig med hensyn til afvikling af flersengsværelser er en foranstaltning som blandt andet socialstyrelsen har peget på.

Arbejdstilrettelæggelse

Ligesom visitering behandles også arbejdstilrettelæggelse i socialstyrelsens tidligere nævnte gamle cirkulære fra 1980.

Man skrev blandt andet:

Ved at ændre arbejdstilrettelæggelsen således, at uhensigtsmæssige traditioner og rutiner er afløst af hensynet til den enkelte beboers behov for hjælp, f.eks. badning på forskellige tidspunkter morgen og aften, toilettræning på tidspunkter der er hensigtsmæssige for den enkelte beboer o.s.v. har det været muligt at undgå mange vanskelige situationer i dagtimerne.

Overholdelse af planlagte klientaktiviteter er ligeledes vigtigt. Situationer hvor lovede aktiviteter ikke gennemføres på grund af manglende vikarer kan udløse aggressioner. Alvoren i disse aggressioner skærpes af den omstændighed, at det tilbageværende personale ofte står alene med de skuffede klienter.

Muligheden for tilgang af vikarer er derfor særlig vigtigt for institutioner med klientvold. Vikardækning kan her være et arbejdsmiljøproblem, idet manglende vikardækning åbner op for ikke planlagt alenearbejde.

Tilførsel af personale

Til gennemførelse af særlige pædagogiske aktiviteter, har det mange gange vist sig som eneste farbare vej til nedbringelse af voldsepisodernes omfang.

Alenearbejde

Tilsvarende er tilførelse af personale nødvendigt, hvor alenearbejde er uacceptabelt på grund af vold. Hvor voldsepisoden rummer en fysisk fare, har arbejdstilsynet hjemmel til at forbyde alene­arbejde. I bekendtgørelse 867 af 13.10.94 om arbejdets udførelse står der i § 11:

Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Forudsætningen for, at arbejdstilsynet vil gribe til forbud mod alenearbejde er, at der ikke gennem andre foranstaltninger har vist sig muligt at imødegå faren. For arbejdstilsynet er forbud imod alenearbejde en sidste udvej, når andre forebyggende foranstaltninger ikke har fjernet voldsrisikoen.

Alenearbejde efter bekendtgørelsens §11, vil som regel være arbejde uden nogen tilkaldemulighed. I nogen sammenhæng vil det derfor være i strid med §11 at være alene på en børn- og ungeinstitution, men lovligt at være alene på en afdeling, forudsat at man kan tilkalde hjælp fra en naboafdeling.

I andre sammenhæng kan belastninger og voldsrisikoer være så stor, at det er uacceptabelt at være alene i en mindre beboergruppe, uagtet der er tilkaldemulighed. Det vil her ofte være alenearbejde, der ikke udgør en særlig fysisk fare (§11), men en sundhedsskadende belastning, der er uacceptabel og i strid med bekendtgørelsens § 7 stk.2:

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres

I en række aktiviteter, vil medarbejderen undertiden være alene med klienten. I disse situationer, er det afgørende, at den ansatte ikke tvinges til at arbejde alene. Den ansatte må selv vurdere, om et bestemt alenearbejde - f.eks. en bytur - kan lade sig gøre på trods af risikomomentet.

Ofte vil fjernelse af alenearbejde betyde, at voldsepisoderne ikke opstår. Ansattes øgede tryghed og aktivitetmulighed giver en situation, der i sig selv er forebyggende. Selv om fjernelsen af alene­rbejde således kan tage udgangspunkt i en fysisk beskyttelse af den ansatte, vil resultatet være en styrkelse af den pædagogiske indsats, hvorved voldsepisoderne ofte reduceres væsentligt.

AT-meddelelse 4.08.04 om voldsrisiko peger også på:

Grundig instruktion af ansatte, hvad angår klienters tilstand og information om andre forhold, som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med arbejds udførelse.

Dette gælder især i erhverv - hvor der, som for socialpædagoger er en erkendt voldsrisiko. AT-meddelelsen peger dermed på, vigtigheden af at ansatte ved en visitering af ny beboer er grundigt instrueret, således at de ansatte er bekendt med en eventuel voldsrisiko, og hvilke forholdsregler der skal tages. Samtidig skal ansatte, når de tiltræder et nyt arbejde, hvor der er en voldsrisiko, modtage en grundig instruktion.

AT-meddelelsen anviser:

Retningslinier for, hvordan de ansatte bør reagere i forbindelse med vold/trusler om vold.

Der bør på arbejdspladser, hvor vold forekommer, være retningslinier for bl.a.:

- I hvilke situationer tilkaldes hjælp.

- Hvornår pædagogikken må opgives af hensyn til nødværge.

- Hvorledes skal magtanvendelsesbekendtgørelsen administreres netop i jeres institution.

AT-meddelelsens anvisning af:

Mulighed for, at de ansatte indbyrdes og sammen med ledelsen kan diskutere en stedfunden voldsepisode med henblik på forebyggelse af lignende episode

forudsætter naturligvis, at der også faktisk er mulighed for at gå fra. Endvidere forudsættes overholdelse af anvisningen også, at der er pauser og pauserum hvor i diskussionen kan finde sted. Den social kontakt til kolleger har således både et forebyggende og et akut behandlende formål.

Uddannelse i konfliktforbyggelse og konfliktløsning samt træning i frigørelses- og fastholdelses­eknik er andre anvisninger AT-meddelelsen kommer med. Uddannelsen i konfliktforebyggelse og -løsning vil ofte mest hensigtsmæssigt foregå for institutioner/boenheden/afdelingen som helhed og ved underviser udefra.

Målet for om foranstaltningerne virker er, om antallet af registrerede voldsulykker mindskes. Har indsatsen ikke givet udslag i færre voldsepisoder, må indsatsen have været utilstrækkelig eller haft forkert retning.

Derfor må andre og mere effektive foranstaltninger gennemføres.

Nedbringelse af den psykiske belastning ved stressfremkaldende vold

Hvor det på trods af en målrettet indsats ikke er muligt at fjerne alle voldsepisoder, er det vigtigt, at den psykiske belastning som voldsepisoderne udgør, reduceres mest muligt. Afskaffelse af alenearbejde og effektiv sikring af tilkaldemulighed er meget vigtigt.

Etablering af pauser der giver mulighed for at koble af og få diskuteret eventuelle episoder med kolleger, er en anden aflastningsmulighed. Hermed gives mulighed for bearbejdning af konflikter, hvilket er en forudsætning for, at der ikke sker en ophobning, der en dag kan udløses i et egentligt sammenbrud.

AT-meddelelsen indeholder også anbefaling af pauser, dels en hovedpause på 29 min. og en række kortere på 5 - 15. min. før og efter hovedpausen. Påbud er endnu ikke set indenfor LFSs område, men hjemmel herfor findes i bekendtgørelse om arbejdets udførelse §7 stk. 3:

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Vigtigt ved pauser er, at disse afholdes afsondret fra klienterne, men med tilkaldemulighed. Det er således ingen pause i arbejdsmiljømæssig forstand at drikke kaffe i et opholdsrum samtidig med, at der er klienter tilstede. Opmærksomhedskravet fjernes kun, hvis man ikke er sammen med klienterne.

Forudsætning for at der kan holdes pauser, er dels at beboerne ikke lades alene i pausen, og del at der er et pauserum. Sådanne pauserum skal findes på enhver institution/boenhed.

Sikkerhedsorganisationen og forebyggelse af vold

På institutioner og andre arbejdspladser hvor der forekommer voldsepisoder, skal der foreligge en arbejdspladsvurdering med en forebyggende handleplan.

Sikkerhedsgruppen bør endvidere sikre:

- at de pligtige arbejdsskadeanmeldelser gennemføres

- at der etableres retningslinier for registrering af arbejdsulykker, der ikke medfører sygefravær samt tilløb til ulykke

- at voldsulykkerne analyseres og forebyggende foranstaltninger drøftes og gennemføres

- at ansatte som udsættes for voldsepisoder tilbydes mulighed for psykisk at bearbejde disse episoder

- at samtlige ansatte får kendskab til psykisk førstehjælp

Sikkerhedsgruppen bør derfor sikre at der afholdes kursusvirksomhed vedrørende psykisk førstehjælp.

Sikkerhedsudvalg inderfor hvilke der forekommer vold skal blandt andet:

- udarbejde retningslinier for registrering af voldsulykker

- gennemføre foranstaltninger der hindrer gentagelser

- vejlede sikkerhedsgruppen om forebyggelse

- opstille principper for instruktion af de ansatte, der arbejder med vold og voldsepisoder

- føre kontrol med at aftalte sikkerhedsforskrifter overholdes

- en gang årligt udarbejde en oversigt over ulykker, herunder voldsulykkerne indenfor sikkerhedsudvalgets område.

LFS håber, at vi med denne informationsskrivelse om forebyggelse kan bidrage til at sætte gang i det voldsforebyggende arbejde.

Olaf Christensen

Kommentarer (0)

Log ind for at skrive kommentarer.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.800 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/380 Loadtid: 0.061 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.800 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/380 Loadtid: 0.061 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.800 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/380 Loadtid: 0.061 sek.
Download logo