Forebyggelse af vold

Vold som arbejdsmiljøproblem har været erkendt længe. Indenfor specialområdet har det været diskuteret siden 1982, hvor den første store undersøgelse om arbejdsmiljøet på døgnområdet blev lavet. Indenfor de øvrige områder er vold som arbejdsmiljøproblem mere varieret i såvel omfang som erkendelse.

På områder og arbejdspladser hvor vold har været et problem kan vi desværre se at hvis man ikke hele tiden arbejder systematisk med voldsforebyggelsen, så vil volden begynde at tiltage igen.

I denne sikkerhedsinformation om forebyggelse af vold vil vi derfor forsø­ge at genfremsætte og komme med nogle nye forslag og ideer som forhåbentlig kan bruges i det daglige voldsforebyggende arbejde på arbejdspladserne.

Sikkerhedsinformationen skal ses i sammenhæng med de udsendte sikkerhedsinformationer omhandlende:

1. Udbrændthed.

2. Psykisk krise og krisehjælp.

3. Ambulancetjeneste ved vold og trusler om vold.

Registrering af voldsulykker

Forebyggelse af voldsulykker kan som regel starte med en konsekvent registrering og indberetning af voldsulykker. Der er 6 former for registrering og anmeldelser:

1. Arbejdstilsyn.

2. Arbejdsskadestyrelse.

3. Politi.

4. Magtanvendelsesindberetning.

5. Intern registrering.

6. Arbejdspladsvurdering.

1. Arbejdstilsyn (AT)

Enhver arbejdsulykke som medfører en dags sygefravær eller mere - udover tilskadekomstdagen - skal anmeldes til arbejdstilsynet. I de fleste kommuner sendes anmeldelserne til arbejdsgiveren, som vidersender anmeldelsen til sikkerhedsudvalgene og Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab og Arbejdstilsynet.

Formål

Det er igennem disse anmeldelser, at Arbejdstilsynet bliver gjort opmærksom på hvor voldsproblemet rammer. Herefter kan arbejdstilsynet tage kontakt til arbejdspladsen for at høre hvordan man vil forebygge eventuelle lignende episoder.

På bagsiden af anmeldelsen skal sikkerhedsudvalget beskrive hvordan voldsepisoden kan forebygges.

2. Arbejdsskadestyrelse

Anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen sker når skaden, truslen, overfaldet har et sådant omfang at det forventes at der kan være behov for erstatning. Det kan være i form af dækning til behandlingsudgifter eller erstatning for varigt mén eller erhvervsevnetab.

Hvis følgevirkningerne efter voldsepisoden medfører sygdom udover 5 uger skal der under alle omstændigheder foretages en anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen.

3. Politi

Hvis voldsepisoden har være forsætlig og haft til formål at skade medarbejderen, så skal overfaldet anmeldes til politiet senest 24 timer efter. Hvis det vurderes at der er tale om en overtrædelse af straffeloven så kan skadelidte få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det er to erstatningstyper som ikke findes hvis overfaldet kun anmeldes som arbejdsskade.

Imidlertid kan erstatningssager - udover at hjælpe skadelidte - anvendes i forebyggende henseende, idet man hermed dokumenterer de store konsekvenser, som voldsulykker kan have for den enkelte.

4. Magtanvendelsesindberetning

Hvor der i forbindelse med en episode eller ulykke udøves magt overfor en klient/beboer, skal dette indberettes som magtanvendelse.

Erfaringen er imidlertid, at dette ikke sker i samme udstrækning som magtanvendelse faktisk finder sted. Dette ses bl.a. af det forhold, at der er store forskelle i indberetningshyppigheden de enkelte kommuner imellem.

Manglende magtanvendelsesindberetninger kan medvirke til at tilsidesættes den retsbeskyttelse af beboerne/klienterne som er magtanvendelsesbekendtgørelsens primære sigte. Derudover kan manglende indberetning medvirke til at holde voldsproblemer skjult.

I forebyggelsesmæssig henseende er magtanvendelsesindberetningen vigtig, idet denne forudsætter en beskrivelse af episoden, der i højere grad end anmeldelse til arbejdstilsynet er velegnet som udgangspunkt for forebyggelse.

Videre indeholder Socialstyrelsens pædagogiske vejledning vedrørende magtanvendelse, en række forebyggende forslag samt krav om, at voldsulykker skal give anledning til fornyet vurdering af behandlingsplanen.

Forebyggelse af voldsepisoder vil derfor ofte være forbundet med en opstramning omkring magtanvendelsesindberetninger og anvendelse af de dertil hørende pædagogiske vejledninger.

Med beboervold/klientvold følger ofte en magtanvendelse - og omvendt. De to ting kan være to sider af samme sag, og må derfor ikke adskilles i en diskussion. Både beboer/klientvold og magtanvendelse siger noget om, såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, og skal derfor betragtes som en del af afdelingens samlede hverdag.

5. Intern registrering

I flere situationer vil voldsepisoder, trusler om vold eller tilspidsede episoder, hvor volden eventuelt kan opstå, ikke medføre, at sagen rejses overfor hverken arbejdstilsynet eller arbejdsskadestyrelsen. Dette sker typisk hvis der hverken er forbundet sygdom eller erstatningskrav med episoden.

Det er imidlertid vigtigt at disse tilfælde også registreres og løbende tages op i det interne sikkerhedsarbejde. Registreringen kan enten ske intensivt i kortere perioder eller løbende.

Den enkelte sikkerhedsgruppe må selv finde frem til, under hvilken form en sådan registrering skal foregå. Eventuelt kan sikkerhedsudvalget udstikke retningslinier, som institutionerne kan bruge til den interne registrering.

Man kan også lade dagsrapporten/cardex udgøre registreringen. Her er en vigtig forudsætning for, at registreringen kan bruges, at de er beskrivende for episoderne, oplysningerne må ikke kun være begrænsede til: Blev i eftermiddags slået af x eller har revet mig på arm og hånd, sådanne oplysninger er ikke meget værd.

Sikkerhedsgruppen kan, ca. en gang om måneden, lave en statistik og indholdsmæssig sammen­fatning af dagsrapport/cardex.

Når afdelingen/institutionen skal fastlægge, hvorledes registreringen af ulykker og episoder der ikke medfører sygefravær skal foregå, skal sikkerhedsgruppen forinden klarlægge formålet med registreringen.

Hvis formålet er, at afdække en eventuel systematik i ulykkerne/episoderne, bør man vælge at gennem­føre en intensiv registrering over en kortere periode. Er formålet derimod en sondering for evt. at gennemføre forebyggende foranstaltninger, kan udgangspunktet tages i dagsrapporter/cardex.

Det er vores erfaring i LFS, at en ordentlig registrering af ulykker/episoder, vil være et nødvendigt udgangspunkt hvis man efterfølgende skal lave et ordentligt forebyggende arbejde. Voldsforebyggelsen bør nemlig tage sit udgangspunkt i de helt konkrete voldsepisoder.

På trods af at arbejdstilsynets rapporter direkte peger på, hvilke forebyggende foranstaltninger der kan iværksættes, er det ofte ulykkesregistreringer, der er mest virksom over for arbejdsgiverparten. En registrering der ikke kan begrundes eller er usystematisk vil ikke blive respekteret, og er dermed værdiløs. En mindre udførlig registrering som reelt bliver overholdt, kan man derfor være bedre tjent med end en usystematisk registrering.

En intern registrering kan også ske ved, at man på institutionen foretager en grundig analyse af fysiske rammer, beboere/klienter, medarbejdergruppens sammensætning, beslutningsprocesser o.s.v.

Skemaet tænkes udfyldt af et team bestående af eksempelvis institutions/afdelingsleder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant.

Resultatet skal derefter fremlægges på personalmødet og eventuelt fremsendes til:

1. Samarbejdsudvalget.

2. Sikkerhedsorganisationerne.

3. Institutionsledelsen.

4. Arbejdsgiveren.

6. Arbejdspladsvurdering

Uanset om man vælger, eller hvordan man vælger at anmelde og registrere volden, så skal et eventuelt voldsproblem fremgå at arbejdspladsvurderingen. Her skal også laves en tids- og handleplan for hvad man vil gøre ved problemet. Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig og forefindes på alle arbejdspladser.

Hvor forekommer vold

Volden kan forekomme på stort set alle arbejdspladstyper, men ses dog hyppigst på institutioner med udviklingshæmmede og anbragte børn og unge. Volden skyldes ikke at disse grupper er særligt aggressive, men ofte er vold en kommunikationsform som træder i kraft når voldsudøveren ikke kan eller magter at argumentere for egne synspunkter på en hensigtsmæssig vis. Dette træk kan også iagttages hos vuggestuebørn.

Den voldelige adfærd er ofte en reaktion fra beboerne og et symptom på, den måde deres liv er og har været organiseret på:

- Bebo en enkønnet afdeling.

- Et rutinemæssigt dagligt liv.

- Intet privatliv.

- Medarbejdere og specialister der taler forbi og ikke til en.

- Tvunget til at bo sammen med nogen man ikke kan med.

- Bo på store afdelinger og institutioner.

- At blive tilbudt/madet med mad man ikke kan lide.

På de institutioner hvor disse forhold er reduceret ved etablering af familiemæssige rammer, i små afdelinger, og hvor der samtidig er sat ressourcer af til de nye problemer beboerne får, ses også en markant faldende tendens i den voldelig adfærd.

Forskellige typer af vold

I de registrerede voldsepisoder, hvor medarbejderne udsættes for fysisk og psykisk fare eller overlast, kan volden opdeles i følgende grupper:

Fysisk vold fra klienter mod medarbejder (klientvold)

De hyppigst forekommende eksempler på klientvold er: Bid, spark, slag, riven i hår, nikke skaller og kaste med ting.

Trusler om vold fra klient imod medarbejder

På mange afdelinger er medarbejderne dagligt udsat for trusler om vold fra klienternes side. Personalet kan gå i konstant angst for vold. Denne belastning gør, at de bliver hurtigere fysisk trætte i løbet af en arbejdsdag end de normalt bliver, og det er samtidig opslidende i det lange løb.

Tingslig sabotage

Handlinger klienterne udfører, som overvejede eller uovervejede sabotagehandlinger imod døde ting - handlinger der på grund af karakter medfører vold eller trusler om vold imod medarbejderen.

Vold fra en klient mod en anden klient

Der er i tidens løb givet mange beskrivelser af medarbejdere på vidt forskellige institutionstyper, hvordan de er gået imellem to klienter, der har været oppe at slås. Mange af disse situationer munder naturligt nok ud i, at medarbejderen går ud af konflikten med flere eller færre skrammer.

Udefra kommende skadevolder

På arbejdspladser og afdelinger der normalt ikke har betegnelsen voldsramt, kan det forekomme, at der kommer en udefra kommende skadevolder og retter trusler om og vold imod afdelingen og/eller personalet. Det drejer sig ofte om enten tidligere klienter eller deres bekendte og pårørende.

Reaktioner på vold

Selve reaktionerne på voldsepisoderne kan inddeles således, for lettere at kunne pege på forebyggende foranstaltninger:

Voldsstress

Afledes som regel af bid, slag, krads o.l. voldsstress medfører som betegnelsen siger, stress hvor episoderne har stort omfang og hyppighed. Følgerne af voldsstress kan være særdeles belastende og kan medføre varige helbredsskader. Imidlertid medfører den enkelte episode ikke en særlig fysisk fare, få episoder er ubehagelige, men ikke nødvendigvis stressfremkaldende. Voldsstress virker gennem omfanget af episoderne.
På et antal institutioner vil voldsstress optræde alene uden de meget voldsomme ulykker, her vil en lang række episoder udgøre en kæde af microtraumer, der eventuelt en dag kan udløse et sammenbrud udløst af en mindre episode.

Voldschok

Afledes som regel af enkelt episoder/ulykker, der i voldsomhed kan medføre choktilstand, eventuelt kombineret med direkte fysisk skade.

Voldschock virker som regel gennem den enkelte episode/ulykkes voldsomhed.

Som regel vil der på institutioner med voldsproblemer være tale om en kombination af begge former for vold.

For den ansatte vil en alvorlig arbejdsskade ofte være en følge af en række mindre episoder, trusler m.v. som så kulminerer i voldschok.

Symptomer på vold

Voldsstress

Reaktionerne er beskrevet i AT-meddelelse 4.08.03 om stress fra marts 1996 samt AT-meddelelse 4.08.04 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse fra februar 1997:

Under stresstilstand er man typisk:

- nervøs, ængstelig eller bange,

- anspændt,

- urolig eller rastløs,

- irritabel eller uligevægtig.

Stresstilstanden har også indflydelse på, hvordan man arbejder, nogle virkninger kan være:

- At der arbejdes mindre hensigtsmæssigt, og man bruger derfor flere kræfter end nødvendigt.

- At man hyppigere overser signaler og impulser fra beboerne.

- At man føler trang til flere nydelsesmidler end normalt under arbejdet.

Stresstilstanden medfører således mindre opmærksomhed og dermed øget risiko for fejlvurdering, den kan dermed åbne op for en ond cirkel med forøgelse i omfanget af ulykker, nedsat reaktionsevne, fejlskøn og deraf følgende nye episoder. Herudover peger AT-meddelelsen på, at man kan få et forringet psykisk helbred f.eks. vedvarende angst og tvangsprægede træk samt risiko for hjerte- og karlidelser.

Ved voldschok vil reaktionerne ofte være:

- Psykiske reaktioner som f.eks. ængstelighed, nervøsitet, tilløb til panik, tilsyneladende umotiveret gråd eller opstemthed. Som langtidsvirkninger kan forekomme angstsymptomer, angst for at være sammen med andre mennesker m. v.

- Psykisk betingede kropslige reaktioner som f.eks. hovedpine, smerter i maven, svedture, rystelser, hjertebanken og svimmelhed. Langtidsvirkningerne kan være søvnproblemer, herunder opvågnen med mareridt og voldsom angst.

- Adfærdsreaktioner som f.eks. nedsat arbejdsevne, flere fejl eller fejlbeslutninger i forbindelse med arbejdet, angst for eller stærk modvilje mod at gå på arbejde.

Hvis en ansat har overværet eller selv har været udsat for en voldsepisode under arbejdet, vil den psykiske belastning ved en ny ulykke være særlig stor. Denne risiko øges yderligere, hvis den an­satte ikke har fået bearbejdet en tidligere alvorlig voldsulykke. Følsomheden overfor nye ulykker øges således med omfanget af ubearbejdede voldsepisoder, ligesom reaktionernes karakter bliver alvorligere.

Ansatte som har været ude for voldsepisoder, skal tilbydes mulighed for psykisk at bearbejde disse episoder. Derfor bør samtlige ansatte have kendskab til krisehjælp. Krisebehandling på arbejdspladserne er beskrevet i sikkerhedsinformation d.11.02.02 om psykiske kriser og krisehjælp i forbindelse med voldsepisoder.

Hvorledes reduceres volden

Første forudsætning for reducering af volden er en aktiv holdning til problemet, det vil sige en afvisning af holdninger som: Det kan der ikke gøres noget ved.

Selv om denne holdning er på tilbagetog, lever den fortsat på mange arbejdspladser.

Når sikkerhedsinformationen i det følgende nævner en række forslag til foranstaltninger, skal disse ikke opfattes som patentløsninger, men som forslag der udfra en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads kan finde anvendelse i den ene eller den anden kombination.

Pædagogiske foranstaltninger gennemgås ikke eller nævnes kun perifert. Det skyldes ikke, at en pædagogisk indsats er ligegyldig - tværtimod. Imidlertid ser vi os ikke - for indeværende - istand til at lave en oversigt over pædagogiske foranstaltninger til nedbringelse af vold. Vi har derfor valgt i denne sikkerhedsinformation - med udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen - at beskrive de foranstaltninger som i praksis har vist sig virksomme.

Effekten af igangsatte foranstaltninger måles primært i ulykkesregistreringen. Er antallet af voldsulykker afgørende reduceret. Er antallet af episoder faldet. Har foranstaltningerne ikke medført et fald i episoder og ulykker, skal der iværksættes nye og mere effektive foranstaltninger.

Et sekundært mål er, hvorvidt den psykiske belastning er reduceret til et niveau, der ikke fremkalder stress. Dette kan vurderes i forhold til nedbringelse af stresssymptomer og forbedringer i måden at udføre arbejdet på.

Foranstaltninger til nedbringelse af voldsulykkernes omfang

AT-meddelelse 4.08.04 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse nævner en række hensigtsmæssige foranstaltninger til nedbringelse af voldsulykkerne.

Noget af det vigtigste er de arbejdsorganisatoriske løsninger, herunder en voldsforebyggende visitering. Mange voldsepisoder kan undgås hvis voldsforebyggelse indgår som element i visiteringen.

Således skrev Socialstyrelsen allerede i cirkulæreskrivelse nr. 696 af 24 juli 1980:

Ved visitationen bør der ikke alene lægges vægt på behovene hos den pågældende voksne person, set i forhold til institutionens socialpædagogiske tilbud m.v. Der bør også lægges vægt på behovene hos de beboere, der allerede opholder sig på institutionen. Det vil ofte være en fordel ved visitationen, at undgå at placere mange voksne personer, som har samme handicap og handicapgrad på den enkelte institution. F.eks. vil det sjældent være hensigtsmæssigt at visitere en meget voldsom og aggressiv person til en afdeling, hvor alle beboerne er voldsomme og aggressive. På samme måde vil det være lidet stimulerende for enkelte beboer - og meget ressourcekrævende - hvis en institution udelukkende får visiteret svært handicappede klien­ter som alle har et stort plejebehov.

En foranstaltning til nedbringelse af klientvold kan således være at få gennemført en ændret sammensætning af den nuværende klientgruppe.

En anden foranstaltning er indflydelse på visitering, således at sikkerhedsgruppen forinden en given visitation gennemføres, vurderer hvorvidt denne er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig.

Det betyder ikke at sikkerhedsgruppen nødvendigvis skal vurdere samtlige visiteringer, forinden den visiterende myndighed træffer beslutning. Men enhver visitering - som indeholder et sikkerhedsmæssigt problem - skal forelægges sikkerhedsgruppen, f.eks. hvor der er tale om beboere, der er kendt som voldsomme/voldelige.

At sikkerhedsgruppen bør inddrages i visiteringen, forinden den finder sted, er en følge af Bekendtgørelse 575 21.6.2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Her står i § 31:

- Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene.

Det er klart, at sikkerhedsgruppen må finde en model, der ikke gør gruppens medinddragelse bureaukratisk.

Det vil derfor være relevant, at sikkerhedsudvalget udarbejder retningslinier for, hvorledes sikker­edsgruppen inddrages inden visiteringen.

Hensigten hermed er ikke primært at foretage en accept af en given visitering, men i stedet at se på hvilke forudsætninger, der bør etableres inden pågældende klient modtages.

Tekniske løsninger (personbårne alarm- og kaldesystemer m.v.):

Løsninger i form af tilkaldesystemer forudsætter, at der er en ansat, der kan tilkaldes samt, at disse ikke er længere væk end, at hjælpen hurtigt kan være fremme.

Et tilkaldesystem forudsætter, at alarmeringsfunktionen reelt vil være indenfor rækkevidde i ulykkessituationen.

Kaldesystemet kan således indgå i en samlet løsning. Imidlertid må det vurderes, om kaldesystemet reelt giver en forbedret sikkerhed eller om det bare er en billig løsning, der kan give en falsk tryghed.

Uanset om et tilkaldesystem reelt virker, er det vigtigt at andre initiativer også sættes i værk for at forebygge og nedbringe omfanget af voldsepisoder.

I en række tilfælde er kaldesystemer blevet afvist af personalet som en mulighed, idet man vurde­rede, at kaldesystemer i sig selv virkede provokerende.

Nogle institutioner kalkulerer med at kunne tilkalde politiet. Her bør retningslinier for polititilkald være aftalt på institutionen, ligesom det må være aftalt med politiet, at de også faktisk indfinder sig, når de bliver alarmeret.

Lokalemæssige løsninger kan også indgå

For lille plads, f.eks. omkring spisning kan fremprovokere konflikter. Lokaler med mange gange er uoverskuelige og kan medføre forøget utryghed.

Forbedringer af beboernes eget opholdsrum - navnlig med hensyn til afvikling af flersengsværelser er en foranstaltning som blandt andet socialstyrelsen har peget på.

Arbejdstilrettelæggelse

Ligesom visitering behandles også arbejdstilrettelæggelse i socialstyrelsens tidligere nævnte gamle cirkulære fra 1980.

Man skrev blandt andet:

Ved at ændre arbejdstilrettelæggelsen således, at uhensigtsmæssige traditioner og rutiner er afløst af hensynet til den enkelte beboers behov for hjælp, f.eks. badning på forskellige tidspunkter morgen og aften, toilettræning på tidspunkter der er hensigtsmæssige for den enkelte beboer o.s.v. har det været muligt at undgå mange vanskelige situationer i dagtimerne.

Overholdelse af planlagte klientaktiviteter er ligeledes vigtigt. Situationer hvor lovede aktiviteter ikke gennemføres på grund af manglende vikarer kan udløse aggressioner. Alvoren i disse aggressioner skærpes af den omstændighed, at det tilbageværende personale ofte står alene med de skuffede klienter.

Muligheden for tilgang af vikarer er derfor særlig vigtigt for institutioner med klientvold. Vikardækning kan her være et arbejdsmiljøproblem, idet manglende vikardækning åbner op for ikke planlagt alenearbejde.

Tilførsel af personale

Til gennemførelse af særlige pædagogiske aktiviteter, har det mange gange vist sig som eneste farbare vej til nedbringelse af voldsepisodernes omfang.

Alenearbejde

Tilsvarende er tilførelse af personale nødvendigt, hvor alenearbejde er uacceptabelt på grund af vold. Hvor voldsepisoden rummer en fysisk fare, har arbejdstilsynet hjemmel til at forbyde alene­arbejde. I bekendtgørelse 867 af 13.10.94 om arbejdets udførelse står der i § 11:

Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Forudsætningen for, at arbejdstilsynet vil gribe til forbud mod alenearbejde er, at der ikke gennem andre foranstaltninger har vist sig muligt at imødegå faren. For arbejdstilsynet er forbud imod alenearbejde en sidste udvej, når andre forebyggende foranstaltninger ikke har fjernet voldsrisikoen.

Alenearbejde efter bekendtgørelsens §11, vil som regel være arbejde uden nogen tilkaldemulighed. I nogen sammenhæng vil det derfor være i strid med §11 at være alene på en børn- og ungeinstitution, men lovligt at være alene på en afdeling, forudsat at man kan tilkalde hjælp fra en naboafdeling.

I andre sammenhæng kan belastninger og voldsrisikoer være så stor, at det er uacceptabelt at være alene i en mindre beboergruppe, uagtet der er tilkaldemulighed. Det vil her ofte være alenearbejde, der ikke udgør en særlig fysisk fare (§11), men en sundhedsskadende belastning, der er uacceptabel og i strid med bekendtgørelsens § 7 stk.2:

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres

I en række aktiviteter, vil medarbejderen undertiden være alene med klienten. I disse situationer, er det afgørende, at den ansatte ikke tvinges til at arbejde alene. Den ansatte må selv vurdere, om et bestemt alenearbejde - f.eks. en bytur - kan lade sig gøre på trods af risikomomentet.

Ofte vil fjernelse af alenearbejde betyde, at voldsepisoderne ikke opstår. Ansattes øgede tryghed og aktivitetmulighed giver en situation, der i sig selv er forebyggende. Selv om fjernelsen af alene­rbejde således kan tage udgangspunkt i en fysisk beskyttelse af den ansatte, vil resultatet være en styrkelse af den pædagogiske indsats, hvorved voldsepisoderne ofte reduceres væsentligt.

AT-meddelelse 4.08.04 om voldsrisiko peger også på:

Grundig instruktion af ansatte, hvad angår klienters tilstand og information om andre forhold, som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med arbejds udførelse.

Dette gælder især i erhverv - hvor der, som for socialpædagoger er en erkendt voldsrisiko. AT-meddelelsen peger dermed på, vigtigheden af at ansatte ved en visitering af ny beboer er grundigt instrueret, således at de ansatte er bekendt med en eventuel voldsrisiko, og hvilke forholdsregler der skal tages. Samtidig skal ansatte, når de tiltræder et nyt arbejde, hvor der er en voldsrisiko, modtage en grundig instruktion.

AT-meddelelsen anviser:

Retningslinier for, hvordan de ansatte bør reagere i forbindelse med vold/trusler om vold.

Der bør på arbejdspladser, hvor vold forekommer, være retningslinier for bl.a.:

- I hvilke situationer tilkaldes hjælp.

- Hvornår pædagogikken må opgives af hensyn til nødværge.

- Hvorledes skal magtanvendelsesbekendtgørelsen administreres netop i jeres institution.

AT-meddelelsens anvisning af:

Mulighed for, at de ansatte indbyrdes og sammen med ledelsen kan diskutere en stedfunden voldsepisode med henblik på forebyggelse af lignende episode

forudsætter naturligvis, at der også faktisk er mulighed for at gå fra. Endvidere forudsættes overholdelse af anvisningen også, at der er pauser og pauserum hvor i diskussionen kan finde sted. Den social kontakt til kolleger har således både et forebyggende og et akut behandlende formål.

Uddannelse i konfliktforbyggelse og konfliktløsning samt træning i frigørelses- og fastholdelses­eknik er andre anvisninger AT-meddelelsen kommer med. Uddannelsen i konfliktforebyggelse og -løsning vil ofte mest hensigtsmæssigt foregå for institutioner/boenheden/afdelingen som helhed og ved underviser udefra.

Målet for om foranstaltningerne virker er, om antallet af registrerede voldsulykker mindskes. Har indsatsen ikke givet udslag i færre voldsepisoder, må indsatsen have været utilstrækkelig eller haft forkert retning.

Derfor må andre og mere effektive foranstaltninger gennemføres.

Nedbringelse af den psykiske belastning ved stressfremkaldende vold

Hvor det på trods af en målrettet indsats ikke er muligt at fjerne alle voldsepisoder, er det vigtigt, at den psykiske belastning som voldsepisoderne udgør, reduceres mest muligt. Afskaffelse af alenearbejde og effektiv sikring af tilkaldemulighed er meget vigtigt.

Etablering af pauser der giver mulighed for at koble af og få diskuteret eventuelle episoder med kolleger, er en anden aflastningsmulighed. Hermed gives mulighed for bearbejdning af konflikter, hvilket er en forudsætning for, at der ikke sker en ophobning, der en dag kan udløses i et egentligt sammenbrud.

AT-meddelelsen indeholder også anbefaling af pauser, dels en hovedpause på 29 min. og en række kortere på 5 - 15. min. før og efter hovedpausen. Påbud er endnu ikke set indenfor LFSs område, men hjemmel herfor findes i bekendtgørelse om arbejdets udførelse §7 stk. 3:

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Vigtigt ved pauser er, at disse afholdes afsondret fra klienterne, men med tilkaldemulighed. Det er således ingen pause i arbejdsmiljømæssig forstand at drikke kaffe i et opholdsrum samtidig med, at der er klienter tilstede. Opmærksomhedskravet fjernes kun, hvis man ikke er sammen med klienterne.

Forudsætning for at der kan holdes pauser, er dels at beboerne ikke lades alene i pausen, og del at der er et pauserum. Sådanne pauserum skal findes på enhver institution/boenhed.

Sikkerhedsorganisationen og forebyggelse af vold

På institutioner og andre arbejdspladser hvor der forekommer voldsepisoder, skal der foreligge en arbejdspladsvurdering med en forebyggende handleplan.

Sikkerhedsgruppen bør endvidere sikre:

- at de pligtige arbejdsskadeanmeldelser gennemføres

- at der etableres retningslinier for registrering af arbejdsulykker, der ikke medfører sygefravær samt tilløb til ulykke

- at voldsulykkerne analyseres og forebyggende foranstaltninger drøftes og gennemføres

- at ansatte som udsættes for voldsepisoder tilbydes mulighed for psykisk at bearbejde disse episoder

- at samtlige ansatte får kendskab til psykisk førstehjælp

Sikkerhedsgruppen bør derfor sikre at der afholdes kursusvirksomhed vedrørende psykisk førstehjælp.

Sikkerhedsudvalg inderfor hvilke der forekommer vold skal blandt andet:

- udarbejde retningslinier for registrering af voldsulykker

- gennemføre foranstaltninger der hindrer gentagelser

- vejlede sikkerhedsgruppen om forebyggelse

- opstille principper for instruktion af de ansatte, der arbejder med vold og voldsepisoder

- føre kontrol med at aftalte sikkerhedsforskrifter overholdes

- en gang årligt udarbejde en oversigt over ulykker, herunder voldsulykkerne indenfor sikkerhedsudvalgets område.

LFS håber, at vi med denne informationsskrivelse om forebyggelse kan bidrage til at sætte gang i det voldsforebyggende arbejde.

Olaf Christensen