Åbent brev til Københavns Kommune

Thomas P. Hejles Ungdomshus blev grundlagt i 1948 og er en selvejende institution med 325 medlemmer. Huset har tre afdelinger, Fritidsklubben, Juniorklubben og Ungdomsklubben.

Thomas P. Hejles Ungdomshus har siden 2001 haft en Juniorklub for unge mellem 12-16 år. Kommunen indgik oprindeligt i et samarbejde med Thomas P. Hejle for at skabe en Juniorklub, da kommunen anerkendte behovet for dagtilbud for unge mellem 12-16 år. Den oprindelige Juniorklubmodel har vist sig at tilfredsstille behovet for de 12-16 årige. Arbejdet i Juniorklubben harde sidste 6 år givet mulighed for at fastholde de unge, og har resulteret i et solidt tilhørsforhold til huset, dets brugere og de voksne, der er tilknyttet Klubben.

I januar 2006 ændredes alderskvotienten i Københavns Kommunes Juniorklubber fra 12-16 år til 12-14 år. Siden implementeringen af alderskvotienten har vi i Thomas P. Hejle set flere forskellige konsekvenser.14 års grænsen betyder blandt andet, at de unge, efter kun 1-2 år i Juniorklubben, får et mindre tilhørsforhold til huset. De unge har derfor mindre tilbøjelighed til at bruge deres aftentilbud, fordi overgangsperioden fra Juniorklub til Ungdomsklub nu er mere brat og derfor mindre tiltalende, end da overgangsperioden var to år eller mere. De unge har et behov for at komme i Klubben om dagen, men den nye regel resulterer i, at de først må komme kl.18.00, ikke realistisk for denne gruppe.

Derudover har forældre til børn med specielle behov også brug for opbakning i dagtimerne til at bibeholde eller skabe faste rutiner og rammer, fordi forældrene selv er på arbejde. I Juniorklubben bliver dette behov dækket, fordi de 12-14 årige har mulighed for at komme i dagtimerne, og fordi arbejdet med de unge er fokuseret på pædagogisk relationsarbejde. Når disse børn fylder 14 år, bliver hverken børn eller forældres behov mindre, men dagtilbudet forsvinder, og det er netop i dagtimerne, at børnene har brug for pædagogisk støtte. Vi mener derfor, det, at udelukkende tilbyde et aftentilbud, kan ødelægge basale familierutiner, som netop er så vigtige for denne gruppe børn, fordi faste rammer i familien skaber tryghed. Ovenstående er også gældende for familier med børn uden specielle behov.

Ydermere udtrykker mange af de 14-16 årige frustrationer over ikke at have et sted at være i dagtimerne. Vores bekymring går derfor på, at de unge, der før ændringen tilbragte dagtimerne i Klubben, nu bruger tiden på gaden og udenfor det positive stimulerende miljø, som netop Juniorklubben tilbyder.

Endeligt giver det, at de unge i Juniorklubben kun kan være der i en begrænset periode på maksimum 2 år, et større udskift af unge iJuniorklubberne. Dette resulterer i en samlebåndsmodel, der fører til kvantitet modsat kvalitet. Altså mener vi, at alderskvotienten underminerer det pædagogiske arbejde. Vi er sikre på, at forældre ligesom vi pædagoger ønsker kvalitet i deres børns hverdag frem for kvantitet og samlebåndsarbejde.

Vores konklusion må derfor være, at Københavns kommune ikke kun svigter de unge i Thomas P. Hejles Juniorklub, men alle unge i kommunen over 14 år ved at fjerne deres dagtimetilbud.
Vi opfordrer hermed Københavns Kommune til at vurdere konsekvenserne af alderskvotienten blandt andet ud fra ovenståendeproblematikker.

Med venlig hilsen
Medarbejderne i Thomas P. Hejles Ungdomshus