LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2023
  • nummer 3
  • Vi overvejer nøje, hvad barnet kan få ud af et ekstra år i børnehaven
 

Sidemenu

  • Leder: OK23 er dårligt nyt for de underbetalte, overbebyrdede og underkendte offentligt ansatte
     
  • KL har sat en stopper for meritløn
     
  • Da jeg arbejdede med børn, løb jeg for stærkt. Sådan har jeg det ikke nu
     
  • Medlemsportræt: Trygt miljø smitter af på børnene
     
  • Vi overvejer nøje, hvad barnet kan få ud af et ekstra år i børnehaven
     
  • Det bliver ikke sværere at skoleudsætte børn
     
  • Sommerferie – hvad du skal vide
     
  • En række LFS-institutioner kan være forurenede med PFAS
     
  • Seniorpensionen eksisterer på lånt tid
     
  • Man bliver ikke millionær af seniorpensionen, men man får ro
     
  • LFS i medierne
     
  • Noter
     
  • Sandt eller falsk: Får børn bedre motorik af at gå i skovbørnehave?
     
21.3.2023  |
  
 

Vi overvejer nøje, hvad barnet kan få ud af et ekstra år i børnehaven 

Børnenes Poppelhus anbefaler skoleudsættelse til et eller to børn årligt. Men det sker efter grundige overvejelser om, hvad det egentlig er, barnet har brug for. 

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Børnenes Poppelhus på Amager søger typisk om skoleudsættelse for et eller to børn årligt, og det kommer sjældent uventet for forældrene, når pædagogerne tager snakken om, hvorvidt deres barn skal bruge et ekstra år i børnehaven, siger pædagogisk leder Lisa Oldhøj.

”Vores arbejde med barnets trivsel begynder jo allerede i vuggestuen, og vi har dialogen med forældrene fra den dag, barnet begynder i institutionen. Så det kommer sjældent som en overraskelse for dem, når vi siger, at vi synes, at barnet har brug for et ekstra år, eller hvis vi forslår, at vi søger støtte til overgangen til skole. Det er meget ofte forældrene selv, der er først til at foreslå det,” siger Lisa Oldhøj.

Lisa Oldhøj har som pædagogisk leder oplevet det store skift, der skete efter 2009, hvor børnehaveklassen blev gjort obligatorisk, og hvor det ikke længere var frivilligt, om man lod sit barn begynde i skolen i barnets sjette leveår. 

Tog barndommen fra børnene 

”Bekymringen var, at man tog barndommen fra børnene, og den delte jeg selv dengang. Der er heldigvis siden sket rigtig meget med skolen, som har udviklet sig, så den passer bedre til de yngre børn med mere leg og mere tanke på overgangen mellem børnehave og skole,” siger Lisa Oldhøj, som husker, at der i en årrække var en retorik, hvor børnehaverne i høj grad fik skylden for, at de ikke gjorde nok for at gøre børnene skoleparate. 

”Den holdning oplever jeg ikke mere. Men diskussionerne i de år har givet anledning til nogle fornuftige pædagogiske refleksioner, hvor vi forholder os meget mere til, hvad det enkelte barn har brug for. Derfor overvejer vi nøje, om det handler om modenhed, hvor et ekstra år i børnehaven vil hjælpe, eller om det handler om noget iboende i barnet, som tid ikke hjælper på, og hvor barnet vil have mere gavn af ekstra støtte i forbindelse med skolestart.”

De leger nedad 

Karakteristika for de børn, som bliver skoleudsat i Børnenes Poppelhus, er typisk, at de er umodne i forhold til sociale kompetencer, og at de oftest leger med børn, der er yngre end dem selv. 

”Det er børn, der skal have mere hjælp til at kunne indgå i fællesskabet og i at kunne bede om hjælp. Det er også børn, der stadig er udfordrede sprogligt, og hvor vi vurderer, at vi kan gøre en forskel på det ekstra år,” siger Lisa Oldhøj.

Der er flest drenge i gruppen af børn, som bliver skoleudsat i institutionen, og der er også flere børn, der er født for tidligt. 

Støtte i stedet for udsættelse

Skoleudsættelse er ikke det eneste svar på den udfordring, som skolestarten kan være for nogle børn. 

Børnenes Poppelhus har også i snit et barn hvert år, hvor skoleudsættelse ikke er det rigtige svar, men hvor pædagogerne vurderer, at overgangen fra børnehave til nye omgivelser og nye voksne i sig selv vil blive en udfordring for barnet.

”Så bruger vi muligheden for sammen med forældrene at søge støtte fra vores lokale støtteteam, så overgangen bliver mindre kaotisk for barnet. Det foregår i praksis ved, at der er en pædagogisk medarbejder, der lærer barnet at kende allerede i børnehaven, og som følger med i både KKFO og skole det første år.”

Skal man kunne tørre sig selv 

Der bliver ikke terpet bogstaver og tal som forberedelse til skolestart i Børnenes Poppelhus. 

Men der bliver talt med de kommende skolestartere om, hvad de forventer sig, hvad de forestiller sig – og hvad de eventuelt er nervøse for.

”Det er for os også en måde at støtte dem på i overgangen. Og børnene er faktisk vældigt dygtige til at sætte ord på deres bekymringer. Vi har netop haft seancen med de børn, der skal begynde i KKFO i maj. De spørger meget konkret til, hvordan man får noget at spise, hvor man kan gå på toilettet, og om man skal kunne tørre sig selv, når man begynder i fritidsordningen,” fortæller Lisa Oldhøj.

 

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15835 Loadtid: 0.040 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15835 Loadtid: 0.040 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15835 Loadtid: 0.040 sek.
Download logo