Medlemsportræt
Trygt miljø smitter af på børnene
Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk
”Jeg blev uddannet pædagog for omkring fem år siden, og jeg har lige siden været på specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Her har jeg også været i praktik, og det var her, jeg for alvor fik øjnene op for specialområdet. Under mit studie tænkte jeg, at jeg ville arbejde i en klassisk fritidsinstitution, men nu kan jeg slet ikke forestille mig et andet arbejde, end der hvor jeg er.”
”Faktisk har jeg altid vidst, at jeg ville arbejde med mennesker, og jeg har nok også altid vidst, at jeg ville være pædagog. Min mor arbejder med forsikringer, og min far er gartner, men jeg har altid tænkt, at jeg skulle lave noget med mennesker. Jeg synes, det er spændende at være en del af andres udvikling, og siden jeg var teenager, har jeg været optaget af relationer mellem mennesker. Så efter et sabbatår, hvor jeg arbejdede i en børnehave, var det helt oplagt for mig at søge ind på pædagoguddannelsen.”
”Jeg søgte tilfældigt en specialinstitution ved sidste praktik bare for at have prøvet noget uden for almenområdet. Jeg var ellers stensikker på, at jeg skulle ud i en almindelig KKFO. Men her får jeg virkelig det bedste fra begge verdener. Vi har børn fra 0.-10. klasse og en normering, der er meget anderledes end i en klassisk KKFO. Børnene, der går her, har udfordringer i en eller anden grad. De har typisk ADHD, autisme eller andre indlæringsvanskeligheder, så vores arbejde adskiller sig en del fra det, man laver i en KKFO, samtidig med at rigtig meget alligevel er det samme.”
”Når vi tager en gruppe unge med i Fields for at shoppe, så er det jo en aktivitet, som man også laver i alle andre fritidsinstitutioner. Forskellen er blandt andet, at her har de voksne, der tager med, en solsikkesnor om halsen for at synliggøre for andre, at her går nogen, der kan have behov for et særligt hensyn. De unge vil ikke have den om halsen, for alt, hvad de ønsker sig, er jo at passe ind. Derfor laver vi også den type helt almindelige aktiviteter, selvom nogle af de unge virkelig kommer på prøve og bliver udfordret undervejs. Men det giver noget helt vildt at se dem presse sig selv og blive overraskede over, hvad de egentlig kan.”
”Jeg får i den grad arbejdet med relationer, men jeg prøver også at nytænke måden, vi gør det på. De unge er helt vilde, når vi leger Stormester, og de, ligesom i TV-programmet, skal løse opgaver, hvor de konkurrerer i hold, og der ikke kun findes én rigtig løsning. Det er virkelig en øvelse for dem ikke altid at være så konkret tænkende. I virkeligheden går en stor del af mit arbejde også ud på at gøre dem selvstændige og parate til livet efter folkeskolen med en masse succesoplevelser i rygsækken.”
”Jeg er nok lidt af en fagnørd, og det får virkelig plads her. Fordi huset er så relativt lille, så kender vi voksne alle børnene. Derfor kan vi have nogle gode, pædagogiske snakke, hvor vi især har mulighed for at tale om, hvordan vi kunne have handlet anderledes i situationer, der var svære. Det, der er så unikt ved det her sted, er, at vi har et arbejdsmiljø, der gør, at vi kan være nysgerrige overfor hinanden, uden at det opfattes som en kritik. Jeg håber aldrig, jeg stopper med at ville udfordre mig selv og være i faglig udvikling.”
”I min fritid laver jeg foreningsarbejde i en teaterforening, som nu er på vej ind i sin 3. sæson. Vi laver det hele fra bunden: Skriver stykkerne, har kontakt med kommunen og alt derimellem. Det er vildt fedt at se sine ungdomsvenner pludselig være nogen, der tager en formandspost, afholder bestyrelsesmøder og får det hele til at køre. Der er ingen voksne, der kommer og tager os i hånden og hjælper til, og det har været en stor oplevelse at kaste sig ud i. Foreningsarbejdet giver mig i virkeligheden meget af det, pædagogikken også giver. Vi hjælper hinanden til at udvikle os.”
Navn: Alexandra López Malmberg
Alder: 28 år
Arbejdssted: Specialfritidsinstitutionen Dyvekeskolen
Bonusinfo: TR suppleant, bor med sin kæreste og er hundemor til en miniature American Shepherd ved navn Nova, som hun træner Rally med. Har lavet teater, siden hun var ni år, og er medstifter af en teaterforening, som hun har skabt med en vennegruppe. Har siden corona-nedlukningen brugt utallige aftener på brætspil.