LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2022
  • Nummer 4
  • Anbragte unge har brug for hinanden
 

Sidemenu

  • Leder: Mangel på uddannet arbejdskraft
     
  • Ласкаво просимо – velkommen
     
  • Det er en fordel for børnene fra Ukraine, at de indtil for nyligt havde en normal hverdag
     
  • Anbragte unge har brug for hinanden
     
  • Medlemsportræt: Det pædagogiske arbejde fik min rodløshed til at forsvinde
     
  • Man kan ikke lave pædagogik, hvis man ikke har tillid til hinanden
     
  • Et sted for ligesindede
     
  • Kultur der dur for mennesker med handicap
     
  • Legetøj skal være redskab for fantasien
     
  • Noter
     
18.5.2022  |
  
 

Anbragte unge har brug for hinanden

Anbragte unge i København får en ny mulighed for fællesskab og oplevelser, når De 4 årstider sammen med familieplejen København udvider med et nyt gruppetilbud.

Tekst: Martin Baad Foto: Agnete Solvej Christiansen

Anbragte unge står i en anden livssituation end deres jævnaldrende. De kan derfor have gavn af at kunne spejle sig og danne netværk med ligesindede, siger socialpædagog Nadja Kaa, som står for et nyt gruppeforløb for anbragte unge i Københavns Kommune.

“Vores erfaring er, at det betyder rigtigt meget, at man kan mødes med andre, som genkender de udfordringer man har, og de følelser de er forbundet med,” siger Nadja Kaa.

Tilbuddet går ud på, at de anbragte unge mødes en weekend lørdag om måneden, hvor de sammen med socialfaglige medarbejdere skaber positive fællesskaber, som blandt andet vil byde på ture og overnatninger.

Et fremtidsrettet initiativ

Ida Secher Houengaard er konstitueret leder af “De Unges Hus”. Hun siger, at initiativet, foruden ideen om at skabe positive fællesskaber, også har nogle meget konkrete formål indbygget:

“Formålet er også at forebygge anbringelsesskift og sørge for, at der er nogen til at gribe de unge, hvis de oplever konflikter eller problemer i deres hverdag.”

Hun påpeger, at projektet først og fremmest skal give de unge noget selvværd, som de unge kan bruge fremadrettet i livet

“Gruppetilbuddet vil være et fællesskab, hvor man kan vende det, der er svært og de oplevelser, hvor man føler sig anderledes. Det kan være et trygt øverum til at være en del af andre fællesskaber. For eksempel et uddannelsesfællesskab, eget netværk og i lokalsamfundet. Ligesom forløbet både tilbyder personlig udvikling og tro på egne muligheder for fremtiden.” siger hun.

Skabe en positiv fortælling

Ifølge både Nadja Kaa og Ida Secher arbejder de pædagogfaglige medarbejdere narrativt med at forbedre de unges historie om sig selv.

“Når en ung kommer ind her, vil de ofte have en rygsæk fuld af fortællinger, og det er typisk fortællinger, der kan påvirke den måde, de oplever sig selv i et fællesskab,” siger Nadja Kaa.

Ida Secher uddyber:

“Vi lytter meget opmærksomt på, hvad det er for en fortælling den enkelte unge kommer med. Hvad er på spil her, og hvad kan vi sætte ind med for at udbygge den unges oplevelse af muligheder i deres liv. Vi oplever ofte, at den unges fortælling ændrer sig i takt med oplevelsen af, at her bliver de hørt.”

Det nye gruppeforløb, som bærer navnet De 4 årstider, skal give de unge en ny kontekst at være ung i, og det er ifølge Ida Secher afgørende for at udbygge de unges selvbillede. Derfor læser personalet for eksempel heller ikke de unges journaler.

“Det er et vilkår for alle mennesker, at vi kan have det megagodt i en ramme og blive usikre i andre rammer. Derfor er vi optagede af at designe rammer, hvor de unge kan få øje på sider af sig selv. Det er vigtigt, de mærker deres værd for fællesskabet, og at de kan få erfaringer med, at deres stemme er vigtig og gælder,” siger hun.

Plads til flere

I gruppetilbuddet er de unge derfor med til at bestemme, hvad der skal foregå. Og de bliver opfordret til at tage initiativ og ansvar.

“Vi er meget opmærksomme på ressourcerne, som de unge har og, at vi ikke skal tage nogle ressourcer fra dem ved at hjælpe dem for meget. Derfor er det også helt naturligt, at det er de unge, der bestiller kajakker, hvis det er det, vi skal,” siger Ida Secher.

Gruppeforløbet er i gang, men der er løbende optag.

”Skulle man kende et barn eller ungt menneske som dette initiativ vil gavne, er man meget velkommen til at kontakte os,” siger Nadja Kaa.


De 4 Årstider

Et tilbud om at være en del af et fællesskab og et forløb der bliver bygget op omkring oplevelsesorienteret aktiviteter. Formålet med tilbuddet er, at de unge kan indtage nye positioner og opdage nye og mere nuanceret sider af sig selv.

Der vil være løbende optag, tilbuddet er gratis og baseret på frivillighed.

Hvis man kender en ung, som det er relevant for, kan man kontakte socialpædagog Nadja Kaa på GG3k@kk.dk eller på tlf.nr: 26873004

Gruppeforløbet er skabt i samarbejde med familieplejen København. Forløbet hører under ”De Unges Hus”


De Unges Hus

Tilbyder støtte og hjælp til særligt sårbare unge i aldersgruppen 12-23 år, som er eller har været anbragt udenfor hjemmet. Huset ligger på Vesterbro i København

Her tilbydes blandt andet individuel rådgivning, mentorforløb og telefonisk rådgivning for sårbare unge.


Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15383 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15383 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15383 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo