LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2022
  • Nummer 4
  • Legetøj skal være redskab for fantasien
 

Sidemenu

  • Leder: Mangel på uddannet arbejdskraft
     
  • Ласкаво просимо – velkommen
     
  • Det er en fordel for børnene fra Ukraine, at de indtil for nyligt havde en normal hverdag
     
  • Anbragte unge har brug for hinanden
     
  • Medlemsportræt: Det pædagogiske arbejde fik min rodløshed til at forsvinde
     
  • Man kan ikke lave pædagogik, hvis man ikke har tillid til hinanden
     
  • Et sted for ligesindede
     
  • Kultur der dur for mennesker med handicap
     
  • Legetøj skal være redskab for fantasien
     
  • Noter
     
18.5.2022  |
  
 

Legetøj skal være redskab for fantasien

Lad børnene lege med en gren, farvede æg eller chiffon-tørklæder. For Starwars-figurer og Frost-dukker overlader ikke nok rum til fantasien, siger bekymret legetøjsforsker.

Af Sophie Holland

Starwars-figurer, Frost-dukker, en samlefigur med et defineret slut-produkt. Listen over flot og farvestrålende legetøj er uendelig, men forskere over hele verden er bekymrede. For legetøj som er en del af et univers, børnene kender fra tv og bøger overlader ikke rum til fantasien. Resultatet af legene bliver derefter: Børnene er Spiderman, præcis som de kender ham fra tegneserien, og legen er dermed overfladisk.

Legeforsker Lars Geer Hammershøj er i gang med flere legekunst-projekter sammen med pædagoger og legekunstnere. Sammen udforsker de legen, og børnenes fantasi er i spil, når de forvandler en simpel bøjle til en ørering, en hammer og en guitar.

”Et barn dannes, når det bruger sin fantasi til at skabe et univers, hvor det bliver til noget andet eller en anden. Det bekymrer mig og andre legeforskere over hele verden, når legene bliver overfladiske, for så kan barnet have sværere ved at mestre at gå ind i nye verdener, siger Lars Geer Hammershøj og fortsætter:

”Børn skal indgå i nye sammenhænge gennem hele livet: De skifter stue i børnehaven, de rykker op i skolen, de skal deltage i fritidsaktiviteter. Det handler om at blive en del af større verdener, og det gør børn erfaringer med, når de leger og forestiller sig at være i en større fantasiverden.”

Tilbage til forfædrenes leg

Når Lars Geer Hammershøj er sammen med pædagoger på legekunst-projekterne hører han, at også de er bekymrede for den overfladiske leg, og at de i højere grad end tidligere oplever, at børnene ødelægger deres legetøj.

”Måske siger legetøjet dem ikke så meget. For når de selv har kreeret et stykke legetøj, så passer de i den grad på det,” siger han og tilføjer:

”Det skal ikke forstås sådan, at det er entydigt negativt at have legetøj, hvis funktion er defineret på forhånd. Hvis barnet har en rød brandbil, kan fantasien sagtens foregå uden om det stykke definerede legetøj. For hvor brænder det, og hvem er i knibe? Og omvendt kan selv modellervoks være begrænsende, hvis man har lært, at man altid leger med det på en bestemt måde. Det handler om at kigge på barnet og tænke ind, at barnet skal have rum til at bruge sin fantasi,” siger han.

Legede mere i stenalderen

Tager vi en tur tilbage i tiden, så tyder nyere forskning på, at vores forfædres børn var mere legende end vores. Før vi blev bønder, var menneskeheden jæger-samlere, og meget tyder på, at børn legede stort set hele deres vågne tid. Og dengang var der som bekendt ikke nogen universer kendt fra tv.

”Børn har altid elsket at bruge deres fantasi og lege, at tingene er noget andet, end de er. Pinde er enormt gode. For pinden kan sagtens minde om en halsen på en hest, og den kan være et gevær. Der kan samles flere pinde, og de kan blive til en hule, man kan flyve på pinden, og det er bogstaveligt talt kun fantasien, der sætter grænser. Det giver mulighed for dannelse gennem leg, fordi barnet her erfarer, at verden er større, end det troede,” siger Lars Geer Hammershøj.

Open-ended legetøj

En ny tendens som understøtter den fantasifulde leg spirer rundt omkring i verden. Begrebet hedder open ended legetøj.

Det er legetøj, som er designet til ikke at have et bestemt formål, og som kræver, at barnet bruger sin fantasi for, at det giver mening i legen.

”Inden for forskningen i design af legetøj er open-ended legetøj det nye sort. Jeg kan ikke lade være med at smile, for i virkeligheden findes der allerede masser af open-ended legetøj, for eksempel ude i naturen. Det handler også om, om vi har lyst til at have tørrede pinde og sten liggende indenfor i vores hjem og i institutionerne,” siger Lars Geer Hammershøj.

Pædagog mærker efterspørgslen

Også I Danmark har tendensen vundet indpas. Karina Young er tidligere vuggestuepædagog, og da hun og hendes mand selv blev forældre tog interessen for legetøj fart. De startede legetøjsbutikken Fri Trolderi. I dag rummer deres webshop udelukkende open-ended legetøj.

Karina Young peger dog på, at open ended legetøj i begyndelsen kan kræve noget af de voksne.

”Hvis et barn er vant til altid at lege med legetøj, der ligner noget bestemt, så kan open ended legetøj kræve guiding. Ellers kan barnet gå i stå og have svært ved at se andet end nogle runde kugler, flade brikker eller et tørklæde. Jeg oplevede det selv med vores ældste datter, som først fik denne type legetøj introduceret i tre-års alderen. Det var, og er, lidt sværere for hende end vores yngste, som aldrig har leget med andet,” siger Karina Young.


Kom let og billigt i gang

Legeforsker Lars Geer Hammershøj giver sine bud på legetøj, der støtter børnenes fantasi.

Chiffon-tørklæder: “De er billige og mulighederne er uendelige. Man kan slås med dem, de kan samles, så de ligner blomster, eller de kan fungere som kapper. Man kan få dem til at dale ned fra himlen og sætte dem på som haler, som de andre skal fange, eller man kan lave en forbinding til armen.”

Rasleæg: “Det er et musikinstrument, men man kan også gemme det og lege, det er et æg eller en skat.”

Pinden: “Pinden er en hest, et gevær, man kan flyve på den, man kan bygge huler med pinde, de kan stables og tælles”.

Plakatrør: “Et plakatrør bruges let som kikkert, sværd, et tårn eller et instrument.”


Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15388 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15388 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15388 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo