- Velkommen
Børnehuset Legeland siger i øjeblikket nærmest dagligt velkommen til nye ukrainske børn og deres familier. Institutionen har på rekordtid etableret plads til en stor del af de børn, der er ankommet til København. Forløbet har på et punkt overrasket den pædagogiske leder: Han har haft overmåde nemt ved at skaffe pædagogiske medarbejdere.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Kommunikationen i den nyindrettede familieafdeling i Legeland foregår i disse dage på ukrainsk, engelsk og dansk.
13 flygtningebørn fra Ukraine er allerede indskrevet, og der er plads til i alt 48 på de nye stuer, der er aldersintegrerede, så søskendepar ikke skal skilles ad.
Legeland, som er placeret i Valby, er blevet modtageinstitution, fordi der er ledig kapacitet i det helt nye børnehus, der åbnede de første stuer for vuggestuebørn i januar 2022.
”Der har været massiv efterspørgsel på vuggestuepladser i området, så det er blevet prioriteret, at vi åbnede de grupper først, og så var planen, at børnehavegrupperne skulle følge efter. Derfor kunne der umiddelbart skaffes plads til tre grupper,” fortæller Rasmus Schæffer Bentsen, som er pædagogisk leder.
Ansøgningerne væltede ind
Rasmus Schæffer Bentsen brugte de sidste måneder af 2021 på at få købt inventar og legetøj til den spritnye institution og på at få ansat personale.
”Rekrutteringen var naturligvis den største udfordring, og det var noget, jeg lagde mange kræfter i. Jeg kom heldigvis også næsten i mål med to pædagoger og en medhjælper på hver stue – alle på 37 timer,” fortæller Rasmus Schæffer Bentsen.
Da han fik at vide, at Legeland skulle være modtageinstitution, var personalesituationen da også noget af det, der fyldte. Men det viste sig, at eventuelle bekymringer var helt ubegrundede.
”Der var massiv opmærksomhed rettet mod stillingsopslagene, og jeg fik uventet mange henvendelser. Der var mellem 40 og 50 ansøgere til pædagogstillingerne og 160 til 170 ansøgere til medhjælperstillingerne, ” fortæller Rasmus Schæffer Bentsen.
Tilbage til pædagogfaget
Mange af ansøgerne var motiveret af et ønske om at gøre en forskel for sårbare børn og familier. Men der var også en anden tendens, Rasmus Schæffer Bentsen oplevede som interessant.
”Jeg har faktisk haft en del ansøgere, som egentlig havde forladt faget, og som beskæftigede sig med noget helt andet end pædagogik, men som fandt netop denne opgave så interessant, at de gerne ville tage en periode mere. Det kom også bag på mig, at det ikke blev oplevet som en ulempe, at der er tale om tidsbegrænsede stillinger. Tvært om har en del ansøgere tilvalgt de tidsbegrænsede stillinger aktivt, når de fik valget,” fortæller Rasmus Schæffer Bentsen.
Det er lykkede institutionen at få ansat tre pædagogiske medarbejdere, der taler russisk og/eller ukrainsk.
”Det er selvfølgelig en stor force, at vi har medarbejdere, der kan tolke. Men vi bruger også i udbredt grad google translate,” fortæller Rasmus Schæffer Bentsen.
Børnene leger og relaterer
Legeland har stærkt opfordret de ukrainske forældre til at lave blide indkøringer, hvor de også selv tilbringer tid i institutionen.
”Der er tale om en gruppe mennesker, der er meget ivrige efter at komme ud og bidrage til samfundet, og de lægger vægt på, at deres børn skal modtage læring. Vores rolle er at tale barnets behov op og understrege, hvor vigtigt det er, at barnet får en tryg start, og at forældrene også selv lærer os godt at kende. Vores indtryk er, at danske dagtilbud adskiller sig meget fra ukrainske, som har et mere institutionaliseret præg. Og så er der en del af børnene, som kommer fra landområder, og som ikke tidligere er blevet passet af andre end familiemedlemmer,” siger Rasmus Schæffer Bentsen.
Den umiddelbare oplevelse af den nye børnegruppe er, at børnene hurtigt tilpasser sig. De glæder sig synligt over adgangen til legefaciliteter og legetøj, de leger, og de vil gerne de pædagogiske medarbejdere.
Vi skal klædes på
”Vi har både familier, der nåede at flygte, før urolighederne i Ukraine blev meget voldsomme, og så har vi familier, der er kommet afsted over hals og hoved, mens der var kamphandlinger. Men vi er helt bevidste om, at vi skal klædes på i forhold til gruppen og de oplevelser, de har med i bagagen,” siger Rasmus Schæffer Bentsen, der derfor er gået i dialog med Red Barnet, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp for at skaffe viden om de eventuelle pædagogiske udfordringer. Han har desuden aftalt med kommunens tværfaglige supportteam, at de skal stille supervision til rådighed for medarbejderne.
”Vi har jo sådan set kun eksisteret i 11 minutter, så man kan sige, at vi bygger broen, mens vi går på den. Vi holder løbende statusmøder, hvor vi taler indgående om, hvad vi gør, og hvordan det går, og så må vi afvente og se, hvordan behovene kommer til at udfolde sig. Så man kan sige, at vi ikke kender vores opgave fuldt ud endnu - men vi skal nok løse den.”
Ukrainere i Danmark
Ingen kender det helt konkrete antal ukrainere, der pt. opholder sig i Danmark, da de som borgere i Schengenområdet kan opholde sig i Danmark i tre måneder – fx som gæster hos familie eller venner.
En gruppe ukrainere har dog valgt at søge opholdstilladelse. Per 8. maj er der registreret 13.334 opholdstilladelser, som er meddelt efter særloven om personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Børne- og Ungdomsforvaltningen i København oplyser, at der per 1. maj var visiteret 283 ukrainske flytningebørn til Københavns Kommune. Heraf 60 børn i alderen 0-5 år og 223 børn i alderen 6-17 år.
42 børn var per 1. maj begyndt i modtagerklasser for ukrainske børn, mens 19 børn var startet i dagtilbud.