Debatindlæg

Der er brug bedre vilkår for lederne i Københavns daginstitutioner

Vi har i København set en række eksempler på daginstitutioner, der ikke fungerer tilfredsstillende. Det er uacceptabelt. Et børneliv i alle Københavns dagtilbud skal være trygt og udviklende, og forældrene skal have tillid til, at der bliver passet godt på deres børn.

Derfor har vi udbygget det pædagogiske tilsyn i alle institutioner, og hvis tilsynet ser problemer, bliver der fastlagt en handlingsplan, som fremlægges og diskuteres med forældrene, hvorefter den iværksættes.

Københavns Borgerrådgiver og Intern Revision har netop afsluttet en grundig undersøgelse af fire institutioner. Her fremkommer et billede af institutioner, som ikke har en stabil drift. Der er en alt for stor gennemstrømning af personale og stort sygefravær. Forældre oplever, at de ikke ved hvad der sker. Usikkerheden skaber mistillid og der opstår konflikter om stort og småt. En del kritik er ifølge rapporterne berettiget, og en del er uberettiget. Tilbage står billedet af institutioner, som skal genoprettes, hvis de skal give gode og trygge rammer for små børns liv.

Hvordan er det kommet dertil?

Ledelse af velfærdsinstitutioner er blevet meget mere kompliceret, og der stilles med rette store krav. Lederne skal følge, vejlede og inspirere det pædagogiske arbejde med børnene, de skal skabe en kompetent medarbejdergruppe, de skal få samarbejdet til at fungere, de skal stå til rådighed for mange forskellige forældreforventninger og lederne skal indgå i samarbejder med mange forskellige lokale partnere. De skal være klar til omstruktureringer og fysiske ombygninger, så der skabes plads til det stigende børnetal. Endelig er den administrative ressource, der skal hjælpe lederne, forsvundet og erstattet af digitale systemer, som ofte har startvanskeligheder.

Vi har som kommune ikke givet lederne vilkår, så de kan indfri forventningerne. Tværtimod er daginstitutionsledelse blevet nedskåret for, at vi kan holde de årlige effektiviseringskrav. Politisk har vi haft fokus på, at de varme hænder på stuerne blev prioriteret.

Vi er i en situation, hvor antallet af medarbejdere, som en leder har ansvaret for, kan være over 30.

Problemet med dette er, at institutionernes stabilitet og sikre drift bliver udfordret, og vi ser flere institutioner, der nærmest bryder sammen. Vi ser ledere, der går ned med stress, og vi har svært ved at rekruttere ledere. Det holder ikke.

Hvad gør vi?

I København har vi opbygget en klyngestruktur, hvor et antal institutioner i lokalområdet knyttes sammen under en klyngeleder og en forældrebestyrelse. Målet med klyngerne er, at der skabes en effektiv organisation, hvor institutionerne samarbejder og hjælper hinanden. Klyngen har ansvar for at dække lokalområdes behov og udvikle deres pædagogiske praksis ud fra de lokale forhold.

Vi bliver nødt til at prioritere ressourcer til ledelse og opbygge stærke kompetencer. Samarbejdet med forældrene skal løftes. Vi skal vurdere klyngernes størrelse og stabilisere klyngeorganisationerne, så administrative og kommunikative opgaver kan blive løst.

Det bliver et kæmpe løft. Men det skal gå hånd i hånd med styrkelse af institutionsledelserne, så de bedre normeringer skaber tryghed og stabilitet i institutionerne drift, der kan sikre, at dygtige pædagoger kan udfolde deres kompetencer til gavn for børnene og i tillid til forældrene.

Debatindlægget er skrevet af Klaus Mygind, gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation