LFS-PRESSEMEDDELELSE:
Regeringen løb fra velfærdsløfterne – ingen ekstra penge til velfærd
Der var store forhåbninger til økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen. Udgangspunktet var, at der skulle rettes op efter mange års borgerlig og socialdemokratisk nedskæringspolitik og budgetlovens brutale sanktionsregime over for kommunerne.
"Men håbet om, at finansministeren ville suspendere budgetloven og serviceloftet og investere massivt i genopretning af velfærden, viste sig at være et velfærdsfatamorgana," siger Jan Hoby, næstformand i LFS.
Da forhandlerne gjorde boet op, var der nemlig hverken mere velfærd eller reelle penge til minimumsormeringer i landets 4000 daginstitutioner, flere medarbejdere i socialpsykiatrien eller et løft af folkeskolen og ældreområdet.
Kommunerne får 1,5 milliard kroner til at dække de ekstra udgifter til flere ældre og børn, det specialiserede socialområde og sundhedsområdet, hvor kommunerne selv anslår, at regningen er på 2 milliarder. Selvom demografiudviklingen faktisk koster tre milliarder kroner hvert år frem til 2025 i følge KLs egne beregninger fra juni 2019. Siden 2009 har alle økonomiaftaler underfinanseret demografiudviklingen i kommunerne.
Kommunerne har oven i dette fået pålagt at spare 750.000 millioner, og de 500 millioner skal findes ved at skære i brugen af eksterne konsulenter, mens 250 millioner skal findes ved såkaldt velfærdsprioritering – læs: besparelser.
Finansministeriets regnestykke er hermed, at der er skaffet 2,25 milliarder til borgernes velfærd. Realiteten er, at kommunerne ikke en gang får dækket demografien og væksten på det specialiserede socialområde.
"Der er altså lagt op til nedskæringer og forringelser i mange kommuner i budgetterne for 2021. Og da budgetloven blokerer for, at kommunerne kan bruge de ekstra midler, som udligningsreformen gav kommunerne samlet set på service, bliver budgetforhandlingerne i år ekstremt svære i kommunerne," siger Jan Hoby.
Kun anlægsområdet er et lille lyspunkt med 2,5 milliard ekstra i forhold til 2020, hvoraf 1 milliard skal målrettes mod grønne investeringer, hvilket dog næppe kommer til at gøre en reel forskel. Kommunerne får desuden mulighed for at overskride anlægsrammen med 1,5 milliard kroner uden sanktioner.
Umiddelbart ser det ud til, at kommunerne er kompenseret for COVID-relaterede udgifter.
"Økonomiaftalen viser med sørgelig tydelighed, at regeringen løber lynhurtigt fra de mange velfærdsløfter, som var adgangsbilletten til Statsministeriet. Der er åbenbart kun råd til hjælpepakker til virksomheder i skattely, men ikke til den besungne offentlige sektor under coronakrisen," siger Jan Hoby.