Misbrugsområdet
TRIN FOR TRIN
Det er udmærket, når man kan inspireres af og lære af hinandens erfaringer. Ekstra godt er det, når man, inden man kopierer disse erfaringer, undersøger, om de nu også rent faktisk passer på ens egne forhold.
Vender man blikket mod misbrugsområdet i Københavns Kommune, er det tydeligt at Socialudvalget er stærkt inspireret af Holland og den måde, landet har håndteret deres misbrugsbehandling på.
Socialudvalget har været på besøg i landet og blev begejstede over, hvordan hollænderne arbejder med en struktur for behandling og med evidens (behandling på baggrund af sikker viden om effekter). Det måtte man også gøre herhjemme….
Derfor fremlagde Socialforvaltningen en indstilling i slutningen af sidste år, hvor det nøje var beskrevet, hvordan man ville indrette og strukturere indsatsen, efter hollandsk model – en indstilling som udvalget vedtog.
Centralt i den hollandske model er at måle resultaterne af behandlingen med et værktøj ved navn ASI, som betegner et indeks for misbrugets og afhængighedens alvor – det vil sige som måler problemniveauet for brugeren – og løbende dokumenterer resultaterne. Dette system er ved at blive implementeret startende med modtageenhederne.
Trinbehandling er en anden model for behandling som Københavns Kommune er blevet inspireret til fra Holland.
Principet i trinbehandling er at brugeren først visiteres til behandling af lav intensitet og derefter steppes op hvis det er nødvendigt.
Trin 1 er ambulant behandling, trin 2 er dagbehandling og trin 3 er døgnbehandling.
Dette kræver et opgør med hidtidige vaner på området, som forvaltningen skriver i deres indstilling: ”Normen har været at langt størstedelen af nye brugere er blevet sendt i stoffri døgnbehandling, selvom der ikke har været evidens for virkningen heraf.” Udvalget besluttede at ”den hollandske visitationsmodel” skal implementeres på alle modtageenhederne. EL
Behandlingsgarantien for stofmisbrugere indebærer at kommunen skal give misbrugeren et socialt behandlingstilbud inden for 14 dage. Men det er ikke stofmisbrugeren selv, der vælger præcis hvilken behandling, der skal iværksættes.
Det er kommunens fagfolk, der i samarbejde med stofmisbrugeren finder frem til, hvilke tilbud der er egnet i netop den konkrete sag.
Behandlingsgarantien omfatter ikke misbrugerens medicinske behandling, kun den sociale indsats. At give metadon alene er derfor ikke i overensstemmelse med garantien.
Behandlingsgarantien trådte allerede i kraft den 1. januar 2003. Men i det seneste års tids er der sat spørgsmål ved flere og flere aspekter af garantien. Bl.a. om den overhovedet overholdes. Og når den gør hvilke konsekvenser den har for misbrugerne selv og for behandlingsinstitutionerne.
Overholdes garantien? For langt størstedelen ser det ud til det gør den. Ifølge Socialministeriet er det kun for et mindre antal af landets stofmisbrugere at fristen ikke overholdes.
Ministeriet opgiver at der fra januar til november 2006 var 108 situationer, hvor fristen blev overskredet blandt andet på grund af kapacitetsproblemer.
De lange ventelister på behandling som garantien i starten gav anledning til, mener ministeriet også er forsvundet. Til gengæld taler Sundhedsstyrelsens tal deres tydelige sprog om presset på behandlingsinstitutionerne: i 2005 var der 13.316 personer i behandling. I 2000 var 9.438 i behandling.
Med andre ord vil flere narkomaner behandles. Og de får mulighed for det.
Undersøgelser viser dog, at der er sket et fald i visitationer til døgnbehandling. Et faktum som socialministeren finder det nødvendigt hurtigt at finde en forklaring på. Derfor har hun sat en undersøgelse i gang af et repræsentativt udsnit af sager om stofmisbrugsbehandling. Resultatet skulle foreligge i april 2007.
Og hvad betyder det øgede pres for kvaliteten af behandlingen?
Risikerer en så stor udvidelse ikke som minimum at lægge pres på kvaliteten? Det skal en kvalitativ evaluering afdække i løbet af året.