TEMA: Vi genopbygger tillid
Viben:
Den gamle kultur driver ikke ned ad væggene
Der er ikke nogen standardpakke, når man skal genrejse et botilbud, der endte med at miste godkendelsen fra Socialtilsynet. Det kræver benhårdt arbejde. Men Botilbuddet Viben er på vej, og beboere og pårørende er begyndt at sige, at de kan mærke forskel. Og arbejdsglæden breder sig blandt medarbejderne.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Botilbudsleder Lene Mia Christiansen bliver jævnligt spurgt, hvor længe hun bliver på posten. Hun forstår spørgsmålet, og hun kan godt forstå, hvordan begrebet kvartalsledelse er opstået på bostedet. Hun er nemlig den syvende leder siden 2016.
”Det var et positivt tilvalg fra min side at påtage mig opgaven. Jeg har fulgt stedet på sidelinjen gennem flere år, og jeg havde vældig meget lyst til at få organisationen op at køre igen,” siger Lene Mia Christiansen, som overtog en arbejdsplads, der var præget af ekstrem personalegennemstrømning og utryghed hos de 35 beboere med moderate eller alvorlige hjerneskader.
Orkanens øje
Tillidsrepræsentant Stephan Veislinger har været ansat siden 2016 og er dermed en af ”de gamle” på Viben, som har en fast stab på 39 medarbejdere.
”Der er passeret syv botilbudsledere og 56 medarbejdere igennem, siden jeg begyndte,” siger Stephan Veislinger, som valgte at blive – også da situationen var værst med en officiel nedlukning af institutionen.
”De manglende rammer var ikke et problem for mig, meningen med at blive på Viben og være der for beboerne blev kun større, jo mere arbejdspladsen smuldrede, og beboerne var udsatte,” siger Stephan Veislinger.
”Og du har været et fast holdepunkt for mange af vores beboere, mens det var mest kaotisk,” kvitterer botilbudsleder Lene Mia Christiansen.
Ingen standardpakke
Det er nu godt et halvt år siden, at Botilbuddet Viben begyndte på genopretningsprocessen med fast, ny ledelsesgruppe. Beboere og pårørende er begyndt at komme med tilbagemeldinger om, at de oplever en tryghed, som var fraværende fra 2014 og frem. Alle faste stillinger er desuden besatte, så stedet ikke længere er domineret af timeansatte vikarer, som ikke kender de enkelte beboeres behov.
Når det så relativt hurtigt er lykkedes at stabilisere botilbuddet og at skabe en positiv faglig udvikling, handler det ifølge Lene Mia Christiansen om stor opbakning fra politisk side.
”Det har været vilje til at støtte om projektet,” siger Lene Mia Christiansen, som også peger på kompetente afdelingsledere og medarbejdere, der alle har været med til at trække udviklingen i den rigtige retning.
Men hun understreger også, at Viben slet ikke er i mål.
”Der er ikke nogen standardpakke, når man skal rette en organisation op. Det kræver kontinuerlig ledelse og benhårdt systematisk arbejde at grave sig gennem alt det, der ikke fungerer. De helt lavpraktiske ting skal på plads. En af de første opgaver var noget så simpelt som at lave en ny vagtplan, der tilgodeså beboernes behov, og som medarbejderne oplevede som retfærdig,” siger Lene Mia Christiansen.
Hovsaløsninger og panik
Stephan Veislinger nikker bekræftende.
”Det var i høj grad mangel på en langsigtet plan, der fik det hele til at vælte i årene frem til lukningen. Der manglede rammer. Der var et voldsomt pres fra Socialtilsynet og dermed også fra kommunen, hvor der blev krævet akut handling. De ledere, der blev ansat, fik hverken tid eller ressourcer til at sætte de nødvendige processer i gang og til at få skabt en kommunikation med medarbejderne. Medarbejderne havde tabt tilliden til al ledelse, fordi erfaringen var, at lederen forsvandt hurtigt igen. Tingene var præget af hovsaløsninger,” fortæller Stephan Veislinger.
Det lange seje træk
Målet for det lange seje træk, som Viben er i gang med, er først og fremmest, at fagligheden skal i fokus. Derfor har botilbuddet ansat neuropædagog Karina Struve som neuropædagogisk koordinator. Hun er del af ledelsesgruppen, som derudover består af tre afdelingsledere og botilbudslederen.
Karina Struve fortæller, at det faktisk var et krav fra hendes side, at hun blev del af ledergruppen.
”Man kan ikke adskille faglig ledelse fra organisatorisk ledelse. Vores fokus på neuropædagogik skal gennemsyre alle beslutninger. Som et eksempel gik det op for mig, at psykiateren, der tilser beboerne, udelukkende kommunikerede med vores sundhedsfaglige personale og ikke med de pædagoger, der er omkring beboerne i det daglige. Der gik værdifulde observationer tabt på den måde. Det har vi ændret, lige som vi har dannet et neuropædagogisk netværk med nøglepersoner på hver etage, som skal være med til at udvikle og sikre vores faglige tilgang,” siger Karina Struve.
Forråelse opstår af kaos
Karina Struve havde kun været i stillingen en uge, før hun hørte en medarbejder omtale en beboer på en stærkt nedsættende måde.
”Der er stor risiko for forråelse, når en arbejdsplads er kaotisk. Det har været et vigtigt indsatsområde at ændre tilgangen til beboerne og at arbejde på at forstå baggrunden for deres adfærd i stedet for at reagere med irritation. Vi skal kunne rumme de udfordringer, som vores beboere har, og derfor skal vi kunne tale konstruktivt om deres adfærd og arbejde med intern supervision. Det skal være legitimt at søge sparring hos kollegerne hinanden og drøfte, hvad det gør ved en selv, når man møder en adfærd, som er svær at håndtere,” siger Karina Struve.
Sladder og illoyalitet
Teammøder og etagemøder er nogle af de tiltag, som skal ændre tendensen til egenpraksis, hvor alle gør tingene på hver sin måde.
Stephan Veislinger er del af overlapsudvalget, som skal sikre, at der er trygge overgange mellem de skiftende vagthold.
”Vi arbejder med at systematisere de informationer, der bliver givet videre – både om beboerne og om opgaver, der skal løses. Det har så også vist sig at være en opgave med at skabe gensidig respekt. Der har været en kultur, hvor folk bare udvandrede fra møderne, når de syntes, de havde fået de informationer, de selv skulle bruge, og hvor der var masser af gnidninger over opgaver, som ikke blev løst,” siger Stephan Veislinger, som synes, at stemningen er skiftet.
”Stedet har i perioder været præget af en rå tone. Der har været sladder og illoyalitet over for både kolleger og ledelse. Det er blevet anderledes, selv om alt selvfølgelig ikke er løst. Der er kommet den venskabelige tone, jeg har savnet,” siger Stephan Veislinger.
Mulighed for at gøre en forskel
Inge Markussen, som er pædagog, nikker genkendende. Hun lærte Viben at kende som vikar og valgte at søge fast job.
”Beboerne på anden sal gjorde et voldsomt indtryk på mig. Det var så tydeligt, at der var behov for at skabe en struktur. Jeg mødte beboere, som havde lukket helt ned for deres kontakt til personalet, fordi de hele tiden mødte skiftende personer. Der var alle muligheder for at gøre en forskel. Og det er en meget anden oplevelse at være del af den faste stab. Når et sted er domineret af vikarer, opstår der nogle uheldige mønstre. Der er ikke nogen fælles faglig linje, og der også en tendens til selvprofilering blandt vikarerne fremfor teamarbejde,” siger Inge Markussen, der i dag oplever en helt anden arbejdsplads med stor arbejdsglæde blandt medarbejderne.
Lene Mia Christiansen understreger, at kulturer ikke kan ændres fra den ene dag til den anden.
”Det er bestemt ikke sådan, at den gamle kultur driver ned af væggene. Men der er stadig plads til forbedring. Vi forsøger at skabe en kultur, hvor alle er med til at bremse det, når vi støder på sladder. Vi forsøger at få utilfredsheden frem i lyset og at gå til det konstruktivt. Vi er på vej,” siger Lene Mia Christiansen.
Forhistorien kort
Strandviben, som bestod af to afdelinger, en på Strandlodsvej på Amager, og en på Vibevej i det nordvestlige København, kom under skærpet tilsyn af Socialtilsynet i marts 2017 og mistede godkendelsen som botilbud i efteråret 2017.
Socialtilsynet udtrykte udtalt bekymring for borgernes sundhed og trivsel og pegede på, at medarbejderne ikke havde de fornødne kompetencer i forhold til botilbuddets beboere, især i forhold til en gruppe udadreagerende beboere med misbrugsproblemer. Tilsynet pegede også på den store personalegennemstrømning samt på tendens til forråelse blandt medarbejderne.
Strandviben var fra 2014 og frem generelt ramt af hyppige lederskift, højt sygefravær, stort vikarforbrug og dårlig økonomi, som igen medførte besparelser på de faste normeringer.
Socialforvaltningen lukkede Strandviben i efteråret 2017 som følge af, at Socialtilsynet trak godkendelsen som botilbud tilbage, men hovedparten af beboerne blev boende under nedlukningsforløbet og forberedelsen af genopstart med ny ledelse og ny økonomi.
Afdelingen på Vibevej genåbnede 1. april 2018 under det nye navn Botilbuddet Viben. En midlertidig leder fik opgaven med at sørge for drift samt ansøgning om ny godkendelse. Lene Mia Christensen blev ansat som botilbudsleder i januar 2019.