Leder
Borgerrepræsentationen kan ikke give budgetloven skylden for alt
Af: Britt Petersen, formand for LFS
Så kom Københavns Kommunes budgetaftale for 2020 på plads. Det blev som så ofte før en gyser, hvor besparelser på 87 millioner på børneområdet først blev taget af bordet i 11. time. Budgetaftalen blev altså tilfredsstillende for børneområdet, hvor de nuværende normeringer kan fastholdes.
Aftalen blev mindre god, når man ser på byens mest udsatte borgere. Her blev der primært fundet penge til de områder og institutioner, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed i pressen og på de sociale medier. Det er naturligvis positivt, at nogle af de varslede besparelser bliver rullet tilbage, og at truede tilbud som blandt andet Café Klare og Reden overlever. Men det er rigtig skidt, at de store handicapområder, som har været underfinansieret i mange år, ikke har fået en håndsrækning.
Vi er inden for den offentlige sektor blevet så vant til, at velfærden forringes år for år, at vi ånder lettet ud, bare tingene ikke bliver værre. Men det er ikke nok denne gang. Situationen på kommunens botilbud for handicappede og psykisk syge er gennem mange år ikke bare blevet skåret til benet, men helt ind i knoglen, og normeringerne er så ringe, at det er offentligt omsorgssvigt af både borgere og medarbejdere.
Vi er nødt til at fastholde presset på politikerne – både på Christiansborg og på Københavns Rådhus. For vi venter stadig på, at valgløfterne om mere velfærd bliver opfyldt, og at de også kommer til at gælde for de mest udsatte borgere og medarbejderne omkring dem.
Det kan ikke gå for hurtigt med at få fjernet serviceloftet, så Københavns Kommune kan få lov til at ansætte de medarbejdere, som der er brug for, og som der rent faktisk er penge til i kommunekassen. Men politikerne i borgerrepræsentationen kan ikke udelukkende gemme sig bag budgetlov, serviceloft og anlægsloft.
Regeringen og KL har vedtaget, at demografiudviklingen skal være del af de kommende økonomiaftaler. Det betyder, at en kommune som København ikke længere alene skal bære alle merudgifterne, når der kommer flere børn, ældre og handicappede. Det bør få betydning for den måde, man laver budgetaftaler på i København.
Processen har været, at Økonomiforvaltningen allerede ved årsskiftet, det vil sige ni - ti måneder før de egentlige budgetforhandlinger, laver et indkaldelsescirkulære. Her får de enkelte forvaltninger at vide, hvor store besparelser, de skal planlægge, så man er sikker på, at der er penge til netop flere børn, ældre og handicappede. Men når demografiudviklingen bliver del af de økonomiaftalerne med regeringen, bortfalder en stor del af usikkerheden om det kommunale budget. Det betyder, at man bør friholde de store velfærdsområder for besparelser allerede i indkaldelsescirkulæret. Det er nødvendigt for at skaffe ro og udvikling.