TEMA: Vi genopbygger tillid
Frederiksholm:
Vi har forklaret, men ikke forsvaret
Børnehuset Frederiksholm endte på forsiderne, da institutionen i foråret 2019 fik hovedrollen i TV2-dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden'. Tv-seerne fik ikke at vide, at der allerede var sat massivt ind på Frederiksholm, før dokumentaren rullede over tv-skærmen. Men vi er stadig ikke i mål, siger klyngeleder Pia Bah og pædagogisk leder Anette Nielsen.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Det var med ondt i maven, at den pædagogiske leder Anette Nielsen mødte op på arbejde den 29. maj 2019, dagen efter at ’Daginstitutioner bag facaden' var blevet vist på landsdækkende fjernsyn.
”Vi vidste jo ikke, om forældrene ville holde deres børn hjemme, og om alle medarbejdere havde meldt sig syge. Vi vidste heller ikke, om pressen stod klar,” som hun siger.
Derfor var der linet massivt op med et hold kompetencepædagoger, som skulle overtage, hvis der var massivt frafald, og der var arrangeret psykologisk krisehjælp til medarbejderne.
Både forældre og medarbejdere kom rent faktisk den morgen og de følgende morgener. Men mange af medarbejderne fjernede navnet på deres arbejdssted på deres Facebook-profiler.
”De var flove over at arbejde her, og de følte sig i meget lang tid overvåget af både forældre og naboer til institutionen,” siger Anette Nielsen.
De følte sig snigløbet
Anette Nielsen og klyngeleder Pia Bah har generelt været overraskede over forældrereaktionerne.
”Der var forældre, der kom med kage og blomster til medarbejderne, og de udviste i det hele taget stor empati over for deres situation. Der var vrede – men i vidt omfang på medarbejderne vegne. Mange af forældrene følte sig snigløbet af TV2 og af journalisten, som kom i institutionen under dække af, at hun skulle passe på deres børn,” siger klyngeleder Pia Bah, der sammen med Anette Nielsen indkaldte til forældremøder, både før dokumentaren blev sendt og et par uger efter. Ved det første forældremøde blev der orienteret om, at udsendelsen kom, og at den allerede på forkant havde resulteret i bortvisning af to medarbejdere. Klyngeledelsen og forvaltningen fik nemlig adgang til de klip, der vedrørte Frederiksholm, før udsendelsen blev sendt.
Chokerede forældre
”Vi afholdt nummer to forældremøde 11. juni, så der var lidt afstand til det hele. Vi ønskede at forklare – men ikke at forsvare. For det, de havde set på tv, kunne ikke forsvares. Men vi valgte at være fuldstændigt åbne om de udfordringer, vi stod med,” siger Pia Bah, der tror, at det er den totale åbenhed over for forældrene, der gør, at tillidsforholdet mellem forældre og institution blev bevaret, og at der ikke var en større gruppe forældre, der valgte at trække deres børn ud af.
Forældremødet 11. juni bar præg af, at der var en række forældre, der var chokerede over at have set deres børn i udsendelsen, uden at de var blevet varslet. Mange af forældrene var desuden stærkt berørte af alt det, der var foregået på de sociale medier i ugerne efter udsendelsen.
”Men vi fik også tilkendegivelser om, at de kunne mærke, at der var kommet ny ledelse, og at der var en udvikling i institutionen. Der har naturligvis også været vrede over, at kvaliteten har sejlet, men den vrede i er høj grad blevet rettet mod mig, hvilket er helt rimeligt,” siger Pia Bah.
Frederiksholm som tilvalg
Det er nu knap fem måneder siden, at Frederiksholm kom i den offentlige gabestok.
Der er fortsat et lille antal medarbejdere, der får psykologhjælp, og der er enkelte forældre, der efterfølgende har trukket deres børn ud af institutionen. Men der er også kommet nye børn, og der er kommet medarbejdere til, som har tilkendegivet, at de netop vælger Frederiksholm til, fordi de ønsker at arbejde med udsatte børn, og fordi de vil være med til at vende institutionen.
Anette Nielsen, som satte sig i lederstolen to måneder, før den famøse dokumentar blev vist, var helt bevidst om, hvad hun gik ind til, da hun tog jobbet.
”Jeg valgte jobbet til, fordi jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe, at man ikke kunne rette Frederiksholm op. Viljen og støtten er til stede fra forvaltningens side, og der er faktisk også tale om en medarbejdergruppe, der har det godt med hinanden. Så det burde kunne lade sig gøre,” siger Anette Nielsen.
Feedback-kulturen manglede
Frederiksholm har været i søgelyset i både klynge og forvaltning i en årrække, og hvis Pia Bah skal komme med en kort analyse af problemerne, peger hun først og fremmest på kombinationen af en udsat børnegruppe og en personalegruppe, der har været skævt sammensat.
”Der er en høj andel af pædagogmedhjælpere, der har været ansat i mange år. Det betyder, at andelen af pædagoger, der har kunnet bære en professionel, pædagogisk kultur simpelthen har været for lav. Der har været en pasningskultur og ikke en pædagogisk kultur, og der har været en høj grad af egenpraksis, hvor man bare gjorde, som man nu selv syntes, eller som man plejede. Så der har manglet refleksion, og der har manglet retning. Der har værst af alt manglet en feedback-kultur, så man har ikke forholdt sig til de andres praksis, og man har ikke reageret, hvis noget var uacceptabelt, hvilket så katastrofalt blev illustreret i dokumentaren,” siger Pia Bah.
Hun understreger, at der har været dygtige pædagogiske ledere, der har forsøgt at løfte kulturen, men som har måttet kaste håndklædet i ringen, fordi de syntes, det var for tungt og gik for langsomt.
Børn er ikke uopdragne
Det har altså ikke været nogen hemmelighed, at Frederiksholm ikke levede op til god standard, og institutionen blev fra 2017 del af Tidlig indsats og Arbejdspladsen i fokus, lige som der blev sat ind med faglige handleplaner.
”Da jeg sad derhjemme i min sofa og så dokumentaren, blev jeg meget, meget berørt og følte mig skyldig. For de gode indsatser havde jo ikke båret frugt; de var i høj grad prellet af på personalegruppen,” siger Pia Bah.
Derfor bliver der i dag gjort en meget mere håndholdt indsats. Der er købt kompetencepædagoger til alle stuer, som løbende uddanner og vejleder, og Anette Nielsen har lavet en ny pædagogisk handleplan, som er meget tydelig og konkret. Og så bliver der reageret prompte og konsekvent, når der ses eksempler på den gamle kultur, hvor der eksempelvis bliver talt nedsættende eller uprofessionelt til eller om børn.
”Det kan været noget så banalt, som at en medarbejder i en samtale med kollegerne beskriver et barn som ’uopdragent’. Jeg slår ned med det samme og forklarer, hvorfor vi ikke taler om vores børn på den måde – og hvorfor,” siger Anette Nielsen.
Et kollektivt chok
Hun har som ny leder oplevet at blive prøvet af.
”Jeg tror, at der er nogen, der har været usikre på, om jeg blev. Der har jo været en del lederskift. Der er også medarbejdere, der har følt sig overvågede – både af mig og af konsulenterne og kompetencepædagogerne, der kommer ude fra. Men jeg oplever også, at der er mange medarbejdere, der er åbne over for at lære, og jeg oplever en vilje til forandring. Forløbet omkring TV-dokumentaren var et kollektivt chok, som satte noget positivt i gang: Alle på Frederiksholm kunne se, at det ikke var OK,” siger Anette Nielsen.
Hun oplever en institution, hvor sygefraværet er faldende, og hvor fagligheden er stigende.
”Der er en meget større bevidsthed om, hvordan man møder det enkelte barns behov, end der var for bare fem måneder siden. Men man skaber ikke en grundlæggende kulturforandring på et halvt år. Vi kommer først til at se det fulde udbytte af indsatsen i løbet af nogle år,” siger Anette Nielsen.
Forhistorien kort
Børnehuset Frederiksholm ligger i det københavnske sydvestkvarter og består af to afdelinger, vuggestue med 48 pladser og børnehave med 84 pladser. 90 procent af de indskrevne børn er tosprogede, og institutionen har sociale normeringer.
I efteråret 2018 tager en pædagoguddannet journalist arbejde i institutionen med det formål at lave skjulte kameraoptagelser for TV2. Journalisten filmer især to episoder, som giver genlyd i både medier og på de sociale medier: Den ene episode viser en lille pige, som under indkøringen i vuggestuen ikke bliver trøstet, men i stedet får at vide, at hun er forkælet, og at hun er en ”kæmpe egoist”. Den anden episode viser en dreng i børnehaven, som er ked af det, som bliver drillet af de andre børn, og som ikke får hjælp af en voksen, men hvor forældrene til gengæld, da de henter, får at vide, at han har haft en dejlig dag. Dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’ blev sendt den 28. maj 2019.
Journalisten og TV2 fik øje på Frederiksholm, fordi det var en af de institutioner, som i efteråret 2018 fik kritiske anmærkninger i tilsynsrapporten fra Københavns Kommune. Samme tilsynsrapport fik klyngeleder Pia Bah til at agere, så da dokumentaren bliver sendt i maj 2019, er der allerede sket ledelsesskift samt en række andre tiltag, herunder kompetencepædagoger på stuerne. Den nye pædagogiske leder Anette Nielsen tiltrådte 1. april 2019.