Drenge går da ikke med guldsko – eller?
Det var naturligt for Stine Maria Petersen at hente kassen med biler frem til de små drenge – og dukkerne til pigerne. Det gør hun ikke mere.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
”Da Helle først præsenterede tankegangen, troede jeg faktisk, at jeg agerede ens i forhold til drenge og piger. Men da jeg først begyndte at gå på opdagelse i mig selv, gik det op for mig, hvor kønsblind man kan være i dagligdagen – uden at skænke det en tanke,” fortæller Stine Maria Petersen, som er pædagogmedhjælper i Martha Hjemmets vuggestue.
Når hun skulle stå for indkøringen af små drenge, tog hun som en naturlig ting kassen med biler frem, mens det var dukkerne, der kom ned fra hylden, hvis det var en lille pige, der begyndte på stuen.
”Men det, der for alvor vækkede mig, var, hvordan jeg reagerede den dag, en lille dreng kom i vuggestue med nye guldfarvede hjemmesko. Jeg syntes umiddelbart, at det var synd for ham. Og det blev lidt af en øjenåbner, hvor jeg måtte reflektere over, hvorfor jeg følte sådan,” fortæller Stine Maria Petersen.
Jeg ser køn alle vegne
Hun er, som hun udtrykker det, blevet virkelig nysgerrig på, hvordan køn spiller ind alle vegne.
”Jeg tænker over det hver eneste dag i forhold til min egen børneopdragelse. Hvorfor er det, at jeg per automatik vælger blåt bogbind til min søns skolebøger, og forventer jeg forskellige ting af min datter og søn. Når man først begynder at se det, er vores samfund ekstremt kønnet.”
Arbejdet med den normkritiske pædagogik har fyldt en del på stuemøderne, hvor Stine Maria Petersen sammen med kollegerne har brugt tid på at diskutere, hvordan de bliver mere bevidste i hverdagen, og hvor de har reflekteret over deres daglige praksis.
Vi skal åbne børnenes verden
”Vi prøver hele tiden at være bevidste i det små. Vi tager fx ikke straks kassen med biler frem til små drenge, men vælger et mere kønsneutralt sted som legekøkkenet eller sandkassen. Og vi har arbejdet med at observere hinanden i legesituationer, hvilket har været virkelig givende,” fortæller Stine Maria Petersen, der blandt andet blev observeret i en legesituation, hvor hun inviterede en af de drenge, der normalt kun vil lege med biler, ind i en leg med dukker.
”Det endte med en leg, der varede i 40 minutter. Det er lang tid for et vuggestuebarn. Men han havde det dejligt. Og det sagde mig noget om, at børn meget tidligt kan blive skolet ind i en kønsrolle, hvor drenge fx foretrækker biler, fordi det er det, de er blevet præsenteret for. Derfor har vi som voksne en forpligtelse til at åben verden lidt mere for dem og give dem flere muligheder,” siger Stine Maria Petersen.