LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2018
  • Blad nr. 10
  • Noter
 

Sidemenu

  • Leder: Du må gerne sladre om din arbejdsplads
     
  • Hele bladet som pdf
     
  • Noter
     
  • Ligestilling skal sparkes i gang i vuggestuen
     
  • Drenge går da ikke med guldsko – eller?
     
  • Psykiatrifaggruppeudvalget i LFS: Det batter
     
  • LFS-arrangement: Oplæsninger fra Outsiderens Skriveskole
     
  • Stille børn kan også have AD(H)D
     
  • Vi er de nye elever i klassen
     
  • Man råsnaver jo man ikke sine venner, vel?
     
  • Jeg var ikke dum, jeg var bare ordblind
     
  • Ledelsesansvar at tilbyde hjælp
     
  • Jeg har fået mere selvtillid
     
  • Bogomtaler
     
  • LFS-arrangement: Vi danser om juletræet
     
6.11.2018  |
  
 

Noter

LFS vægkalender 2019

Den store LFS vægkalender er nu trykt og kan hentes til brug hjemme i institutionen. Kalenderen er illustreret af Thomas Balle under temaet ’Vi står stadig skulder ved skulder’ og ligger klar i LFS, Rosenvængets Allé 16, 2100 København Ø.

Principdom om vold, trusler og erstatning

 Har du været udsat for vold og trusler på jobbet, og blev du nægtet erstatning, fordi episoden ikke blev meldt til politiet inden for 72 timer, skal du kontakte LFS. 
Højesteret har nemlig afgjort, at der kan være pædagogiske årsager til at undlade en politianmeldelse, hvis man har været udsat for vold og trusler på jobbet. 
Praksis har ellers gennem en kortere årrække været, at man kun har kunnet få erstatning for skader efter vold og trusler, hvis sagen har været anmeldt til politiet inden for 72 timer. Men i begyndelsen af september afsagde Højesteret sin første dom om fortolkning af kravet i Voldsofferloven. Sagen handlede om en elev, der tog kvælertag på en skoleleder. Sagen blev afvist af Erstatningsnævnet, fordi sagen ikke var blevet politianmeldt inden for 72 timer, og der blev ikke givet offererstatning. Men i Højesteret fik skolelederen medhold i, at pædagogiske årsager kan være begrundelse for at undlade en politianmeldelse. Højesteret nåede frem til, at Erstatningsnævnets stramme praksis, som begyndte i 2014, var uden hjemmel i loven og dermed ulovlig. Det betyder, at en række afgørelser fra Erstatningsnævnet kan være forkerte, fordi nævnet ikke har anerkendt de pædagogiske begrundelser for ikke at politianmelde. Disse sager vil nu skulle genbehandles.
LFS mener dog fortsat, at voldssager som udgangspunkt skal anmeldes til politiet, og fristen for anmeldelse er som hovedregel fortsat 72 timer. Men med Højesteretsdommen er der igen åbnet op for, at man kan undlade at anmelde og alligevel være omfattet af Voldsofferloven.
Hvis man af pædagogiske årsager ikke ønsker at melde en beboer/en borger til politiet under hensyn til det fremadrettede relationsarbejde, så skal det beskrives, at der ligger et pædagogisk hensyn til grund for undladelsen. Det er lederen, der sammen med medarbejderen, der skal afgøre, om de pædagogiske hensyn skal vægtes frem for en anmeldelse. Anmelder man ikke, er det vigtigt, at der kan gives en ”generel” begrundelse herfor til Erstatningsnævnet. Det er lederens ansvar at få begrundelsen noteret i umiddelbar forlængelse af skaden. Er der tale om voldelige episoder/trusler fra domsanbragte gerningsmænd, skal der altid politianmeldes inden for fristen.

Stress- og smertehotline

Er du kunde i PenSam? Så kan du få telefonrådgivning om både stress og smerter. PenSams socialrådgivere guider til, hvordan du kan styrke kroppen og mindske smerter. Men de kan også rådgive om, hvordan du finder rundt i de offentlige systemer, hvis du lider af stress eller smerter, og de kan pege på muligheder i loven, der kan sikre, at du kan blive i jobbet. De kan også hjælpe med at skabe overblik over behandlingsmuligheder i det offentlige sundhedsvæsen. Du kan ringe til stress- og smertehotlinen på 44393341 eller booke en samtale på pensam.dk.

København køber pladser på Frederiksberg 

Forældre i Københavns Kommune kan nu vælge at skrive deres børn op til daginstitutioner på Frederiksberg, hvor der i modsætning til København er overkapacitet på børnepasningsområdet. Det er resultatet af en ny aftale, som Frederiksberg og Københavns kommuner har indgået.  
De to kommuner har aftalt en model, hvor købte og solgte dagtilbudspladser afregnes til bruttodriftsudgiften plus et tillæg på fem procent til dækning af ejendomsudgifter. 
Aftalen er foreløbigt aftalt at gælde frem til den 1. marts 2021, med mindre parterne vælger at indgå en ny aftale.

Småbørn skal også møde kultur

Kulturministeriet har afsat 5,5 millioner kroner til ’Puljen til en tidlig kulturstart’, som kan søges til at skabe kulturoplevelser for børn i dagtilbud. Formålet er at give alle børn mulighed for at tage stilling til kunst, opleve teater og musik eller måske prøve kræfter med at arbejde med ler, oliefarver eller tekstiler.
Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 3. december en gratis konference, som har til formål at bidrage med inspiration til ansøgninger til puljen. Ansøgningsfrist til ’Puljen til en tidlig kulturstart’ er tirsdag den 15. januar 2019. Læs mere om pulje og konference på www.slks.dk/index.php?id=36735.
 

TIL DIG FRA MIG

Forestilling på Det Lille Teater
TIL DIG FRA MIG er en juleforestilling, der handler om gaver. Hvad nu, hvis man ikke får, hvad man ønsker sig? Og hvad nu, hvis man slet ikke kan finde på nogen ønsker? At give og få er måske ikke helt så nemt, som man skulle tro. 
Spilleperiode: 15. november - 21. december 2018
Spilletider: 
Tirsdag til fredag: klokken 10.00 og klokken 11.30
Lørdag og søndag: klokken 13.30 og klokken 15.00
Aldersgruppe 3 til 7 år
Varighed: 40 minutter.

NÅR DU SER ET STJERNESKUD

Den højgravide Sofie lejer et usselt værelse af Madsen, der til jul vil klæde sig ud som den rare julemand og sælge plastikjuletræer foran sin ejendom. På kvisten bor den verdensfjerne forfatter, og på loftet bor Nissen, der ikke har fået risengrød i 77 år. Baggårdskatten Hannibal klager over udvalget i skraldebøtten, og alt er temmelig trist. Men så lander to engle i baggården og får sig en lille snak om stjerneskud. Da Nissen hører det, kommer der gang i miraklerne.
Spilleperiode: 17. november - 23. december
Spilletider: 
Tirsdag til torsdag: klokken 9.30 og klokken 11.30
Fredag: klokken 11.00 og klokken 17.00
Lørdag og søndag: klokken 13.00 og klokken 15.00 
Aldersgruppe: 4 ¬til 12 år
Varighed: Cirka 60 minutter

Arbejdsskade ved julefrokosten

Det kan være småfarligt at gå til julefrokost på jobbet. Du kan fx glide og falde på dansegulvet. Og kommer du til skade, skal det anmeldes som en arbejdsskade - også selv om faldet skete efter en halv flaske snaps.  Julefrokosten på arbejdspladsen betragtes nemlig som en del af arbejdet, og derfor er medarbejderne omfattet af arbejdsskadeloven. I hvert fald indtil julefrokosten officielt er slut. Arbejdsskadeloven gælder, hvis julefrokosten er en officiel fest, hvor arbejdsgiveren står bag invitationen og har sat og kender til rammerne for festen. Det betyder ikke noget, om julefrokosten foregår i arbejdstiden, eller om det foregår på arbejdspladsen eller fx på en restaurant ude i byen - eller om du var fuld. Hvis en skade skal være dækket af arbejdsskadeloven, skal den til gengæld være sket ved en aktivitet, der er et naturligt led ved en julefrokost som fx dans. Der er dog endnu ikke set afgørelser om sager, hvor en medarbejder er kommet i klemme i kopimaskinen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en skade er omfattet af loven, så kontakt altid LFS.


Tandlægeregning

I velfærdssamfundet Danmark er en stor gruppe mennesker afskåret fra at gå til tandlæge, fordi de ikke har råd. I vores naboland mod syd er basaltandpleje helt dækket af det offentlige, og den øvrige tandpleje bliver delvist dækket af den lovpligtige sygeforsikring. Tyskland er også det land, der har haft den største fremgang i tandsundheden de sidste 10-20 år.

Børnerettigheder 

Alle børn og unge i Danmark er gennem Børnekonventionen sikret ret til udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Men hvordan gør vi i praksis – særligt, når det gælder udsatte børn og unge?
Socialstyrelsen inviterer til national konference om børnerettigheder den 3. december 2018 på Hotel Nyborg Strand. Læs mere på www.socialstyrelsen.dk/aktiviteter

Sofasovere

Hjemløse kvinder kæmper ofte med både psykiske og sociale problemer, og mange har i en lang periode overnattet på sofaer hos venner og bekendte, inden de opsøger et herberg. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE. Den seneste kortlægning af hjemløshed fra 2017 viser, at mere end 1600 kvinder i Danmark lever som hjemløse. Det er en stigning på 23 procent sammenlignet med antallet af hjemløse kvinder i 2015.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13528 Loadtid: 0.032 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13528 Loadtid: 0.032 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/13528 Loadtid: 0.032 sek.
Download logo