Leder:

Og sommerferien står for døren …

Af Forretningsudvalget i LFS

Der er netop blevet indgået aftale om kommunernes økonomi for 2018. Det blev en aftale, som kan være svær helt at gennemskue, når man ikke kender alle underbilag. Men det er som udgangspunkt en aftale, der ikke levner plads til forbedringer af den kommunale velfærd - snarere tværtimod. I løbet af sommerferien bliver vi meget klogere på, hvor galt det kommer til at stå til, og dermed meget klogere på, hvad vi skal ruste os til i den enkelte kommune, når man der for alvor går i gang med budgetforhandlingerne.

Budgetforhandlingerne kommer som sagt efter sommerferien. Men senere på året venter også kommunalvalget - et valg hvor vi bliver nødt til at stille skarpt på, hvad det egentlig er for en politik, de enkelte kandidater og partier står for. Hvem vil mere velfærd, og hvem vil for alvor en anden måde at styre og lede på i det offentlige. I LFS er vi ikke på forhånd forlovet med partier eller enkeltpersoner. Vi er, uanset egen politisk observans, allermest optaget af, at der bliver valgt politikere, der vil samarbejde med os om at få ændret rammerne for den kommunale velfærd, få mest mulig velfærd for pengene og - ikke mindst her i København - vil være med til at have det nødvendige politiske fokus på den tillidsreform, vi igangsatte for nogle år siden.

Efter sommerferien venter også snakken om de kommende overenskomstforhandlinger. Vi skal i efteråret sende vores krav til forbundet. Oven på nogle magre overenskomst år er vi nok flere, der sætter næsen op efter lønforbedringer, der kan mærkes - men også lønforbedringer, der er noget mere retfærdige end det, vi hidtil har set. Hvorfor er der fx logik i, at dem der har mest i løn i forvejen, også skal have de største lønstigninger? Og skal vi tage fat i at gøre noget for de af vores unge kollegaer, der kan se i øjnene at skulle arbejde i mange flere år grundet den løbende forhøjelse af pensionsalderen?

Og hvad med stedtillæggene - med meget høje bolig- og leveomkostninger i hovedstaden, er det faktisk sådan at der er op til 80.000 kroner mindre om år i rådighedsbeløb per familie her end i provinsen. Bør det ikke give sig udslag i højere lønninger her? Eller er det sådan, at vi på sigt vil se hovedstaden som en by, man arbejder i, men ikke har råd til at bo i?

Der er altså nok at tage fat på, når vi mødes igen efter sommerferien. Men foran os ligger forhåbentlig et par måneder, hvor vi alle kan lade op, hygge sig med venner og familie og forhåbentlig nyde det danske sommervejr.

Rigtig god sommer til Jer alle

Forretningsudvalget i LFS