Det vigtigste er, at borgerne går glade og tilfredse hjem

Pædagog Carsten Marquard Jensen er en af tre pædagoger, som hver dag får hverdagen for 24 udviklingshæmmede i Bilka til at spille. Han var med til at starte Bilka-projektet op i 2006 med fire udviklingshæmmede borgere. Nu har han arbejdet med de udviklingshæmmede i Bilka i over 10 år og set projektet vokse sig seks gange så stort.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Lange gange, tusindvis af varer og et væld af forskellige afdelinger. Bilka er kæmpestort. Bagved er der flere lange gange, store og små lagerrum på forskellige etager, kasser med skrald, flasker og nye og gamle varer. De 24 udviklingshæmmede, som arbejder her, har på trods af den umiddelbare uoverskuelighed fuldstændigt styr på hver deres arbejdsopgaver, og de bevæger sig hjemmevant rundt i de forskellige afkroge af butikkens for- og bagside. Det skyldes ikke mindst de tre pædagoger, som også hver dag går på arbejde i Bilka, og som sørger for at give de udviklingshæmmede den oplæring og daglige støtte, der skal til, for at sådan et projekt kan lykkes.

”Der er ikke tvivl om, at Bilka får rigtig meget ud af projektet. Vi løser nogle reelle arbejdsopgaver, som Bilkas øvrige personale ellers skulle stå for. Men mange af vores medarbejdere ville ikke kunne klare det uden støtte. Der er et stort spænd i forhold til, hvad medarbejderne kan. Nogle kan selv gå rundt og klare deres arbejde, mens andre kræver mere og skal guides rigtig meget,” fortæller Carsten Marquard Jensen.

Individuelle opgaver

Nogle af medarbejderne har været i et praktikforløb i Bilka på en til tre uger under deres STU uddannelse og har på den måde fået afklaret, om de kan mestre jobbet. Medarbejderne er førtidspensionister, men bliver ud over deres pension aflønnet med 15-20 kroner i timen.

Medarbejderne laver alt fra at sortere flasker og affald, sende returflasker afsted til Carlsberg, hænge tøj på stativer til at stille varer på plads i butikken. Nogle trives bedre med at være ude bagved uden kundekontakt, og andre er gode til at imødekomme kontakten med kunderne og deres spørgsmål. Ude bagved og i kælderen er der bedre mulighed for at te sig lidt eller komme afsides, hvis der er behov for det. Medarbejderne har forskellige mødetider, som er lagt efter, hvad de kan overkomme. De har også forholdsvis faste opgaver, som de selv har været med til at definere, og som de selvstændigt kan gå i gang med.

Gør noget for andre

”Vi er her, fordi det giver mening for Bilka. Men det giver samtidig automatisk kæmpe mening for de her borgere, fordi de laver noget, hvor de gør noget for andre. Det har værdi - og det får de at vide. Ud over at vi pædagoger giver dem anerkendelse, får de også anerkendelse fra det almindelige personale, som takker dem for deres indsats, og de får nogle relationer uden for deres normale sfære. Bilkas personalegruppe er rigtig gode til at rumme vores medarbejdere. Og det er rigtig dejligt. For det er jo halvdelen af det.” siger Carsten Marquard Jensen.

”Der er ingen tvivl om, at det betyder noget, at det er et arbejde. Men det, der betyder mest, er, at de får så meget snor, at de kan tage herud mere eller mindre selvstændigt, løse noget og lykkes med det. De ved, der er hjælp at hente, men jo mere selvstændigt de kan gøre det, jo federe er det for den enkelte,” siger Carsten Marquard Jensen.

Relationer og en anden ramme

”De får en arbejdsidentitet herude. Vi har et godt sammenhold og en fælles historie, som man tager på sig og bliver en del af. Det er ikke fordi, vores arbejde er bedre end det, der bliver lavet på værkstederne og aktivitetstilbuddene. Det, der gør det meget anderledes, er, at man rykker uden for matriklen og er derude, hvor alle de andre er,” siger Carsten Marquard Jensen.

Carsten Marquard Jensen fortæller, at mange af borgerne ikke ved, hvad et arbejde er, før de kommer til Bilka. De ved heller ikke, hvilke muligheder der findes for dem. Det er derfor pædagogernes arbejde at præsentere dem for de muligheder, der findes - eller finde på noget nyt. I Bilka får de afklaret, hvad de skal kunne der, og hvor hårdt det er. Det er ikke alle, der er lige glade for det, og så bliver de hjulpet videre til et andet sted, for det skal ikke være for enhver pris.

Lysten driver - ikke lønnen

”Det skal så vidt muligt være lystdrevet, for så går det hele bedre, og der opstår ikke konflikter. Vi prøver derfor at finde ud af, hvad der er godt for den enkelte. Det er en balance at finde ud af, hvor meget støtte den enkelte skal have, og hvornår man skal trække sig. Men det er vigtigt, at de kun får den støtte, der er nødvendig, og at de får så meget plads og frihed som muligt - så lang snor som muligt, hvor man ser, at de stadig har retningen,” fortæller Carsten Marquard Jensen.

Carsten Marquard Jensen har lagt mærke til, at det er de færreste, der er optaget af lønnen - det betyder ikke så meget for dem. Det, der betyder noget, er at være en del af noget og have et godt sammenhold og stor tolerance.

”Mine medarbejdere en forståelse for, at der skal være plads til alle, og at alle kan noget. Der er ikke nogen opgaver, der bliver opfattet som bedre end andre, og de skal ikke kunne det samme. Man kan det, man kan, og det laver man aftaler med os om. En af forskellene i forhold til job med løntilskud til førtidspensionister er, at jeg kan være large og slække på kravene,” siger Carsten Marquard Jensen.

Job med løntilskud

Nogle af medarbejderne ønsker at komme videre i job med løntilskud til førtidspensionister - også kaldet skånejob. Men det kræver mere.

”De ”bedste” sender vi videre til job med løntilskud, hvor man kommer ud alene. Her skal de kunne hele det sociale spil og vide, hvem de skal henvende sig til. Derfor vender nogle tilbage til Bilka, fordi de savner trygheden. På arbejdsmarkedet skal de også konkurrere med f.eks. en kontanthjælpsmodtager, som butikken kan få ud gratis i tre måneder. Det er en ulige konkurrence. Der er ikke nogen virksomhed, som ansætter for ens blå øjnes skyld. Det skal give mening,” siger Carsten Marquard Jensen.

Medarbejderne kan blive i Bilka lige så længe, de har lyst, men pædagogerne synes, at de skal kende deres muligheder for at komme videre, og der er en del udskiftning. Hvis de ønsker noget andet, bliver der handlet på det.

”Vores fornemste opgave er at sørge for, at vi har nogle borgere, som går glade og tilfredse hjem.”