Politiken den 24.2.2017

Socialpsykiatrien er i årevis blevet behandlet som en skrotmoden supertanker

Behandlingen af psykisk syge i København har lidt under store besparelser, og området har fået lov at forfalde. Kommunens nye omstillingsplan viser gode takter, men efterslæbet er massivt.

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Socialpsykiatri

HELLE HASLUND,

MEDLEM AF FORRETNINGSUDVALGET I LFS, LANDSFORENINGEN FOR SOCIALPÆDAGOGER, PÅ VEGNE AF LFS-FAGGRUPPEN FOR ANSATTE I SOCIALPSYKIATRIEN

Vi bliver lidt nervøse, når vi møder dem i bussen, og vi viger tilbage, hvis nogen foreslår, at de skal være vores naboer. De mest belastede psykisk syge, som ofte også har problemer med misbrug, er i det hele taget stadig velfærdssamfundets stedbørn, som de fleste danskere kun hører om, når der sker drab eller anden vold på et af bostederne.

Drabene og volden er til gengæld med til at stigmatisere gruppen endnu mere, og det er langt sværere at fortælle, at man har en bror eller søn, der er skizofren, og som bor på et bosted, end det er at fortælle, at man har et familiemedlem, der lider af f.eks. kræft.

Vi skal ikke kloge os på resten af landet. Men i København ligger en stor del af forklaringen i, at socialpsykiatrien i årevis er blevet behandlet som en skrotmoden supertanker, man er holdt op med at vedligeholde og modernisere.

De psykisk syge er blevet samlet i kæmpecentre, hvor man har villet hente effektiviseringsgevinster af stordriftsfordelene. Ledelsen har typisk været så centraliseret, at en leder kunne være daglig leder for to eller flere af disse store bosteder.

Området er organiseret ud fra geografi. Det betyder, at det har været småt med muligheden for at give specialtilbud til f.eks. unge piger med spiseforstyrrelse eller voksne med dobbeltdiagnoser, det vil sige kombinationen af psykisk sygdom og stof- eller alkoholmisbrug.

Den økonomiske grønthøster har kørt over området år efter år, med det resultat at antallet af medarbejdere har været støt faldende. Ansættelsespolitikken har været billigst muligt. Det betyder, at man som nyansat mellemleder i socialpsykiatrien tjener væsentligt mindre end andre ledere inden for det offentlige, og at hensynet til løntrinnet vejer mindst lige så tungt som kvalifikationer, når bostederne ansætter nye medarbejdere.

Socialforvaltningen har i et desperat forsøg på at få en eller anden kontrol over et eroderet område forsøgt sig med en udpræget målstyring, som har haft som konsekvens, at de ansatte sidder og dokumenterer i adskillige sideløbende systemer i stedet for at være i kontakt med borgerne.

Som prikken over i’et har Region Hovedstadens psykiatri igennem en længere årrække nedprioriteret netop de allermest syge psykisk syge og overladt dem til socialpsykiatrien. Mens psykiatrien har opgraderet behandlingstilbuddene for mennesker med ikke-psykotiske sygdomme som angst, ocd og adhd, er ressourcerne tilsvarende blevet mindre på de sengeafsnit, som de psykotiske har brug for. Resultatet er, at det er blevet yderst svært at blive indlagt, og at indlæggelserne varer i meget kort tid. Det var blandt andet det, der skete i foråret 2016, da en ung mand på bostedet Lindegårdshusene tryglede om at blive indlagt, fordi han hørte stemmer, der sagde, at han skulle slå nogen ihjel. Han blev udskrevet efter et døgn, og kort tid efter var en medarbejder død, dræbt af knivstik.

Det tragiske dødsfald førte en række strakspåbud med sig fra Arbejdstilsynet. I dag er arbejdsvilkårene på en række socialpsykiatriske bosteder i København, at man som medarbejder aldrig må bevæge sig rundt alene, og at man altid skal kunne se og høre en anden ansat. Der meldes dog ikke noget om, hvem der beskytter de øvrige beboere på de aktuelle bosteder.

KØBENHAVNS KOMMUNE er nu på vej med en omstillingsplan, hvilket vi som faglig organisation længe har efterspurgt. Vi synes, der er gode takter. Socialforvaltningen lægger op til at ville forenkle den megen dokumentation med initiativet ’Borgerens plan’, så medarbejderne kan blive frigjort fra skrivebordene. Socialforvaltningen har også meldt ud, at man vil ændre kurs og standse det ekstremt målstyrede fokus, så medarbejderne kan få lov til i stedet at udfolde noget faglighed. Og så vil man omstrukturere. Vi opfordrer til, at man gør tingene ordentligt denne gang. Det er en illusion at tro, at man bare lige kan reetablere et område, der i årevis har fået lov til at forfalde. De anonyme kæmpeinstitutioner, hvor borgerne sidder og forvitrer i ensomhed og passivitet på deres værelser, og hvor de måske endda er bange for at gå ud på grund af andre beboere, skal erstattes af mindre og overskuelige enheder med fællesrum og pædagogisk nærvær. Der skal oprettes sociale virksomheder, som kan give borgerne meningsfuld beskæftigelse, sideløbende med at de kan skabe en bro til det ordinære arbejdsmarked og uddannelsessystem.

Der skal omstruktureres. Ikke ud fra en effektiviseringstankegang, men ud fra specialisering, så den enkelte borger får det rigtige tilbud. Og så skal der ansættes dygtige, nærværende ledere, der ikke bare kan følge budgetter og krydse medicinskemaer af, men som har forstand på både personaleledelse og faglig ledelse.

Formålet errecovery , som betyder at komme sig. Det er ikke alle i socialpsykiatrien, der kan komme sig. Men recovery handler om, at alle får så godt et liv som muligt, og recovery har i årevis været den officielle tilgang i Københavns Kommune. Desværre er recovery-tankegangen alt for ofte blevet udmøntet som officielt omsorgssvigt, fordi det er blevet overladt til borgerne selv, med det resultat at de har siddet alene på eget værelse eller i egen bolig eller har været nemme ofre for pushere og andre kriminelle.

Det bliver ikke gratis at gøre socialpsykiatrien i København tidssvarende. Efterslæbet er massivt. Men mon ikke et mere helhedsorienteret regnestykke vil give os ret. En bedre socialpsykiatri øger chancen for, at borgerne får det bedre og får brug for færre indlæggelser, at færre bliver misbrugere, og at færre begår kriminalitet.

En bedre socialpsykiatri vil skabe et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær, og sidst, men bestemt ikke mindst, vil en bedre socialpsykiatri kunne reducere risikoen for mere vold og flere drab.