Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Opsamling fra møde med TR og AMR fra socialpsykiatriske bosteder og centre 12. april 2016
LFS samlede mandag den 11. april de tillidsvalgte fra socialpsykiatriske botilbud i hele København til møde, og gruppen er enig:
”Mange af os har familier, der er bange, når vi går på arbejde. Og risikoen er reel. Vi er udsatte - og det er de psykisk syge borgere også.”
Der er i gruppen opbakning til socialborgmesterens forslag om at skabe særlige botilbud til de fem til 10 procent af de alvorligt psykisk syge og farlige borgere, som udgør en risiko for medarbejdere og øvrige beboere på botilbuddene.
Vi kan ikke vente
Men de tillidsvalgte siger også, at medarbejderne i socialpsykiatrien ikke kan vente på etableringen af disse særlige tilbud. Der skal handles akut. Der er reel risiko for flere dødsfald, før der findes en varig løsning.
Der skal med øjeblikkelig virkning findes flere ressourcer til personale, så der kan skabes tryghed - især i ydertimer og weekender. Normeringerne bør desuden være så solide, at vagtplanen ikke vælter i forbindelse med sygdom og afspadsering, fordi det skaber stor utryghed at arbejde sammen med vikarer, der ikke kender institutionen og borgerne, når man arbejder med gruppen af farlige psykisk syge.
”Efter drabet på Lindegården går vi sammen to og to. Det betyder, at fx medicingivning tager tre gange så lang tid, som den plejer. Det betyder også, at vi kun når den absolutte grundydelse, og at der ikke er tid til pædagogisk arbejde. Det skaber utryghed og forvirring blandt borgerne, og det forværrer hele situationen, fordi vi ikke kan lave forebyggende arbejde,” som en pædagog sagde på mødet.
Bosteder bliver skraldespand
Der blev på mødet peget på en lang række øvrige problemstillinger, som skal løses: Borgerne udskrives fra behandlingspsykiatrien, før de på nogen måde er færdigbehandlede, og det er ekstremt svært at få dem indlagt igen.
Visiteringen er problematisk; det sker jævnligt, at meget syge og farlige borgere cirkulerer rundt mellem de forskellige bosteder, før de måske bliver placeret, hvor de hører til, som fx på et lukket afsnit eller en retspsykiatrisk afdeling.
Det er svært at få både vagtlæge og politi til at komme på bostederne, og mange steder udgør alarmerne en falsk tryghed, fordi de enten ikke virker, eller fordi der ikke er tilstrækkeligt mange sensorer, hvilket betyder, at det vil være svært hurtigt at finde det sted, hvor alarmen er udløst.
Flere steder er den fysiske indretning præget af manglende flugtveje for personalet, blinde vinkler og lange afstande til fx medicinrum, hvilket betyder, at man som medarbejder kan være mange meter fra kollegerne i aften- og nattevagter.
Opfordring til socialdirektøren
Der er aftalt møde mellem LFS og socialdirektør Nina Eg Hansen. Her vil LFS fremlægge kravet om akut at forbedre normeringerne på bostederne, indtil der er fundet en varig løsning, hvor de mest farlige borgere er fjernet.
Helle Haslund fra LFS vil ud over normeringsproblematikken også opfordre Nina Eg Hansen til at få sendt et signal længere ned i systemet om, at det skal have topprioritet, at der er tilstrækkelige alarmsystemer, og at der skal være flugtveje for medarbejderne.
”Vi vil desuden opfordre til, at man fra direktionens side tager kontakt til hhv. Københavns Politi og vagtlægesystemet og understreger vigtigheden af, at medarbejderne får den fornødne hjælp i krisesituationer,” siger Helle Haslund.
Efterfølgende er der udsendt vores skrivelse fra den 18/4 2016 til TR/AMR på området