Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Vind billetter til "Der kommer en dag"
Den nye danske film ”Der kommer en dag” baserer sig på virkelige hændelser på drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje, og flere af de tidligere Godhavn-drenge har bidraget til manuskriptet.
Handlingen foregår i 1960’erne, hvor ungdomsoprøret har ramt resten af Danmark, men hvor tiden er gået i stå på drengehjemmet. Her er korporlig afstraffelse stadig et pædagogisk princip, drenge der tisser i sengen ydmyges og straffes, og der ses gennem fingrene med seksuelle overgreb.
”Der kommer en dag” har premiere i danske biografer den 21. april 2016. Du kan læse omtale og anmeldelse af filmen i det nummer af LFS Nyt, der udkommer den 6. maj.
Fribilletter til LFS-medlemmer
Nordisk Film, som distribuerer ”Der kommer en dag”, har valgt at forære 20 fribilletter til medlemmer af LFS. De udloddes i sæt á to stk. Du kan være med i lodtrækningen ved at sende en email til lfsnyt@lfs.dk. Der skal stå biograf i emnefeltet. Husk at skrive dit navn og din postadresse i selve emailen. Vi skal have din mail senest den 9. maj, hvis du skal deltage i lodtrækningen.
Vinderne får direkte besked.