Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Kommunalvalg 2017 i København
LFS Nyt har skrevet til alle partier, der stiller op i København, og bedt dem besvare en række spørgsmål om emner, som, vi ved, eren udfordring for vores medlemmer.
Du ser svarene herunder. Partierne står i alfabetisk rækkefølge ud fra deres partibogstav. Optræder et parti ikke, er det, fordi partietikke har svaret på vores henvendelse.
Spørgsmål 1 - sommerferielukning:
Der blev fundet penge i budgettet for 2018 til at afblæse sommerferielukning i daginstitutionerne . Men hvad med de følgende år – vil du/dit parti stemme for eller imod sommerferielukning?
Svar fraA - Socialdemokraterne:
Det er en klar mærkesag for mig og socialdemokraterne, at vi aflyser sommerferielukningen permanent i København.Det er vores opfattelse, at den periode med færre børn bliver brugt til, at personalet holder ferie, og der kan nås opgaver, som ikke kan nås, når der er fuld knald på i hverdagen.
Jonas Bjørn Jensen, Børne og Ungdomsordfører, Socialdemokratiet
Svar fraC - Det Konservative Folkeparti
Vi har før stemt mod lukkedage, det er til stor gene for forældre på arbejdsmarkedet. Det må dog være muligt at sammenlægge stuer i sommerferien hvis mange børn er på ferie.
Susanne Møller, kandidat, Det Konservative Folkeparti.
Svar fra F- SocialistiskFolkeparti
Vi vil stemme imod. SF ønsker ikke at lukke daginstitutionerne i sommerferien. Vi mener, konsekvensen af lukkeuger i sommerferien kan betyde dårligere normeringer resten af året. Det har vi ikke brug for. Tværtimod.
Sisse Marie Welling,kandidat,SF
Svar fraI - Liberal Alliance
Vi vil stemme imod. Jeg har selv arbejdet henover sommeren og haft brug for børnepasning. Og den situation står mange andre forældre naturligvis også i.Dog er det vores primære ønske, at daginstitutioner bliver selvejende med ansvar for eget budget, således at de selv kan prioritere midlerne til at holde sommerferieåbent, såfremt forældrene ønsker det.
Alex Vanopslagh, kandidat, Liberal Alliance
K - KristenDemokraterne
Vi vil kæmpe for, at der er god pasning alle steder. Men vi vil samtidig give alle institutioner frihed til at planlægge, som de gerne vil. Derfor kan der godt komme lukkedage fremover også. Dog tror jeg, at med minimumsnormeringer i institutionerne, vil det ikke være så stor en belastning for personalet og der vil derfor være mere omsorg og tid til børnene - på trods af eventuelle lukkedage.
Isabella Arendt, kandidat,Kristendemokraterne
Svar fraO - Dansk Folkeparti
For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at børn i daginstitutionerne føler sig trygge og føler sig som en del af et større fællesskab med kendte rutiner og omgivelser. Sommerferielukning ville givetvis have været et brud på dette princip. DF vil derfor arbejde for, at sommerferielukning også i de følgende år bliver taget af effektiviseringsprogrammet.
Carl Christian Ebbesen, kandidat, Dansk Folkeparti
Svar fra V - Venstre
Med tidlig indsats for øje stemmer Venstre imod sommerferielukning i småbørnsinstitutioner. I Venstre vægter vi hensynet til vores børn, og særligt de udsatte børn, højere end hensynet til økonomi.
Karina Rohrberg Jessen, kandidat, Venstre
Svar fra Ø - Enhedslisten
Enhedslisten gik til budget18 forhandlingerne for at få fjernet sommerferielukning, og det lykkedes heldigvis for os at få besparelsen fjernet. Men planerne stammer tilbage fra budget16, som Enhedslisten ikke var med i. Vi har hele vejen været i mod lukning, men der har ikke været flertal i udvalget for at få sommerferielukning taget af bordet. Vi vil kæmpe videre for at sikre, at besparelsen heller ikke bliver til noget i budget19 og dermed helt bliver fjernet.
Karina Vestergård Madsen, kandidat, Enhedslisten
Svar fra Å - Alternativet
Alternativet København er imod sommerferielukninger. Sommerferielukninger er langt mere udfordrende og belastende for både børn, forældre og pædagoger, end det måske kunne lyde på papiret og erfaringerne fra tidligere tider er faktisk dårlige. Både i Københavns Kommune såvel som andre steder i landet. Vi ønsker ikke flere besparelser på børneområdet, hverken gennem sommerferielukninger eller andre besparelser.
Jakob Gorm på vegne af Alternativets kandidater i København
Svar fra Feministisk Initiativ
De seneste år har Københavns Kommune leget den samme leg igen og igen: De har varslet sommerferielukning for så derefter at trække i land i sidste øjeblik. Hver gang er forældre blevet frustrerede, og hver gang har det haft betydning for det knalddygtige personale, der dagligt passer på vores børn. Det skal være slut – daginstitutioner skal være åbne i hverdagene, også i sommerferien! I Feministisk Initiativ går vi ind for stærke fællesskaber, og derfor er daginstitutioner særligt vigtige for os. Vi ønsker pasningstilbud i Københavns Kommune, der reelt gør det muligt for forældre at bestride et fuldtidsjob, og som samtidig er et trygt og rart sted for vores børn og vores pædagoger. Samtidig skal vi sikre, at det personale, der hver dag møder ind og tager vare på vores børn, har gode arbejdsvilkår, højere løn, og at deres ret til at holde ferie i sommerperioden holdes i hævd. Det betyder, at vi må sætte massivt ind med mere personale og flere ressourcer til vores pasningstilbud. Det er ganske enkelt et forkert sted at spare, når vi sparer på de menneskelige relationer og vores børns ve og vel. Et bæredygtigt samfund, økonomisk og især menneskeligt, er et samfund, der sætter en ære i, at pasningstilbud ikke har karakter af opbevaring, men derimod er kærlige, udviklende og trygge miljøer. Og omsorg koster penge, og det koster ressourcer! Men bare rolig, det koster ikke nær så meget, som den pris, vi kommer til at betale, hvis vi ikke tager vores børn og os selv alvorligt nok til at yde den indsats og give den kærlighed, der skal til for at trives og udvikles.
Maria Mortensen, kandidat, Feministisk Initiativ
Spørgsmål 2 - mindre børnegrupper i vuggestuer:
Forskningen viser, at det er indsatsen i forhold til de yngste børn, der batter mest, når man ser på hele livsforløbet. Børn, der er sprogligt bagud i tre-årsalderen, har adfærdsproblemer i 11-årsalderen og klarer sig dårligere end andre børn ved folkeskolens afgangsprøve. Forskningen viser også, at både bedre normeringer og færre børn i hver gruppe gør en forskel. Derfor har LFS stillet forslag om mindre børnegrupper i vuggestuer. LFS har regnet på, hvad det i givet fald vil koste at kvalitetssikre en vuggestuebørnegruppe, hvis man skræller ind til den rå pladspris og bevarer en normering på tre gange 37 timer på hver stue. Er der 12 børn på Solsikkestuen, vil det koste 338.544 at reducere børnetallet til ni børn. Er der 13 børn på stuen, vil det koste 451.392 kroner – og er der 14 børn, er prisen 564.240.
Vil du/dit parti arbejde for forslaget om mindre børnegrupper i vuggestuerne?
Svar fraA - Socialdemokraterne:
I Socialdemokratiet arbejder vi for, at der bliver tilført penge til vuggestue og børnehaveområdet. Fordi, vi ved fra forskning og sund fornuft, at det er en rigtig god investering. Både for det enkelte barn, som får bedre muligheder i livet, og for samfundet.
Vi er som udgangspunkt åbne for at se på alle løsninger, men hovedsigtet er, at der er plads til alle børn, og at der er nok dygtige voksne, til at sikre børnene den udvikling og trivsel, som de har brug for i de helt tidlige år.
Vi arbejder også for, at flere børn kommer i vuggestue, fordi vi kan se, at det særligt er de udsatte børn, der ikke kommer i vuggestue. Det stiller dem ringere, når de skal starte i skole.
Jonas Bjørn Jensen, Børne og Ungdomsordfører, Socialdemokratiet
Svar fraC - Det Konservative Folkeparti
Der skal være den nødvendige normering i daginstitutionerne. Jeg har ikke været med i børne-unge udvalget og kan ikke forholde mig til konkrete tal.
Susanne Møller, kandidat, Det Konservative Folkeparti.
Svar fra F- SocialistiskFolkeparti
SF vil have minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Vores mål er, at der højst skal være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Det er vigtigt, at alle børn bliver set og hørt, og det kræver flere hænder til vores mindste borgere.Vi ved, hvor meget børnene udvikler sig, mens de er helt små. Derfor mener vi også, det er sund fornuft at sørge for, at de får de bedst mulige rammer, så vi kan hjælpe dem godt på vej mod børnehaven og skolen.
Sisse Marie Welling,kandidat,SF
Svar fraI - Liberal Alliance
Ja, det handler om prioriteringer. I Københavns Kommune har vi årevis haft en uheldig tendens til at prioritere kommunens og systemets behov før københavnernes behov. Københavns kommune er nemlig marineret i penge og bruger dem på en række unødvendige projekter såsom bycykler, kommunale krydderurter, kommunale lånehøns, integrationsprojekter for 200 millioner kroner om året og meget andet.Vi ønsker at prioritere pengene til kernevelfærden og københavnerne - ikke pjat og gøgl. Kan vi overbevise de øvrige partier om dét, så stemmer vi naturligvis for.
Alex Vanopslagh, kandidat, Liberal Alliance
K - KristenDemokraterne
Ja! Det lyder som en rigtig skøn idé. Vi vil som nævnt gerne have både minimumsnormeringer og frihed til institutionerne. Og vi vil gerne afsætte penge til, at der kan komme mindre grupper. Vi skylder vores børn de bedste vilkår - og det vil gavne dem og hele resten af samfundet lang tid fremover.
Isabella Arendt, kandidat,Kristendemokraterne
Svar fraO - Dansk Folkeparti
Dansk folkeparti bakker op om en tidlig indsats. Vi vil gerne arbejde for bedre normeringer og mindre børnegrupper i vuggestuerne. DF mener, at børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag, og vi mener, at udsatte børn har et særligt behov for at få omsorg og voksenkontakt, så derfor arbejder vi for lokale løsninger.For Dansk Folkeparti er det også vigtigt at fokusere på ”læringsrummets indretning”.
Carl Christian Ebbesen, kandidat, Dansk Folkeparti
Svar fra V - Venstre
Normeringerne er den vigtigste prioritering i daginstitutionerne. Den vil Venstre arbejde hårdt for at sikre – og vi er naturligvis også venligt stemte i forhold til at se på om normeringerne kan blive bedre inden for de økonomiske rammer, Københavns Kommune er underlagt. Vi må desværre se i øjnene, at lederne og det pædagogiske personale i vuggestuerne skal få hverdagen til at fungere indenfor nogle meget stramme budgetter, og den situation ser ikke ud til at ændre sig i årene frem. Vores ledere og ansatte gør et rigtig stort og vigtigt stykke arbejde hver eneste dag for at passe godt på byens børn – og det anerkender jeg og Venstre til fulde. Vi vil sammen med de øvrige partier hvert år se på, hvordan budgettet for børne- og ungeområdet kan skrues sammen – og er der penge til at øge normeringerne og samtidig overholde effektiviseringskravene, vil Venstre gerne stemme for det.
Karina Rohrberg Jessen, kandidat, Venstre
Svar fra Ø - Enhedslisten
Enhedslisten kæmper for, at der kommer minimumsnormeringer i vuggestuen på 3 børn per voksen og 6 børn pervoksen i børnehaven. Men vi kan også konstatere, at det får vi ikke i et hug. Derfor stillede vi også ved budget18 forslag om forsøg med mindre børnegrupper i nogle vuggestuer og bruge resultaterne som en løftestang for at få det udbredt til alle vuggestuer, når det viser sig at trivslen for både børn og pædagoger bliver bedre med mindre sygefravær og gladere børn. Det lykkes desværre ikke at få de andre partier med ved dette budget, men vi vil stille forslaget igen ved budget 19.
Karina Vestergård Madsen, kandidat, Enhedslisten
Svar fra Å - Alternativet
Ja, det vil vi. I et langsigtet perspektiv er der ingen tvivl om, at investeringer i de allertidligste år af børns liv er den bedste investering, vi som samfund overhovedet kan lave, og vi er enige i, at mindre børnegrupper er en god investering. Vi vil i Alternativet altid arbejde for bedre forhold for og omkring de mindste børn. I en tid, hvor der er meget fokus på sociale investeringspuljer er der ingen tvivl om, at dette område generelt er værd at prioritere i de kommende år.
Jakob Gorm på vegne af Alternativets kandidater i København
Svar fra Feministisk Initiativ
Hvis vi som samfund skal kunne se vores børn i øjnene om 10 år, om 20 år og sige: ”Vi gjorde vores bedste for jer,” så skal vi sadle om nu! De københavnske daginstitutioner nedprioriteres gang på gang, når politikerne ikke anerkender, at små børn (og deres pædagoger) har brug for tid og ro. Man kan undres, når normeringen pr. pædagog bliver højere og højere, for det er ikke raketvidenskab: Et vuggestuebarn har brug for tætte voksne, der er til rådighed og har tiden til den hjælpe enkelte ind i fællesskabet – et børnehavebarn og et barn i indskoling har brug for præcis det samme. Børn har også brug for at være sammen med andre børn, igen tvivl om det. Men vi ved fra historieforskning, at vores forestillinger om, hvor mange timer børn har brug for at være adskilt fra forældrene og en del af en større børnegruppe, er afhængig af lav- og højkonjunkturer i samfundet. Vi ved også fra pædagogisk forskning, at børn – upåagtet om arbejdsløsheden i samfundet er høj eller lav – ikke trives i for store børnegrupper med få tilgængelige voksne, det er ganske simpelt ikke deres behov. I Feministisk Initiativ tror vi på, at børn (og voksne) skal gives de rammer, de trives bedst under – kun på den måde kan vi sikre os alle en fremtid, hvor flest muligt får lov at deltage og bidrage. Derfor går vi ind for små børnegrupper, både i vuggestuerne, men også i børnehaverne og meget gerne på de laveste skoletrin. Ved at investere i vores børns dagligdag og sikre, at de børnegrupper, de indgår i, er små og relevante – og de voksne, de mødes af, er glade for deres arbejde – sikrer vi, at fremtidens voksne kan deltage i samfundet som helstøbte mennesker, der har lært at indgå i et fællesskab og passe på sig selv og hinanden.
Maria Mortensen, kandidat, Feministisk Initiativ
Spørgsmål3 - underfinansiering på handicapområdet og i socialpsykiatrien:
Handicapområdet og socialpsykiatrien i København er stærkt underfinansieret – både når man sammenligner København med det øvrige Danmark, og når man ser på de faktiske forhold for medarbejdere og borgere. Det medfører højt sygefravær, stress og arbejdsskader, og vi har i løbet af de seneste år oplevet tragiske episoder med dødelig udgang.
Vil du/dit parti være indstillet på, at der i de kommende år skal afsættes ekstraordinært mange midler til de to områder, så kvaliteten kan øges?
Svar fraA - Socialdemokraterne:
Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste, og der er klart plads til forbedring i København. Det er vores målsætning, at vi skal styrke både handicapområdet og socialpsykiatrien i København. Vi må også bare erkende, at vi bliver holdt i et økonomisk jerngreb fra Christiansborg, og der lige nu er en stemning af, at man bare kan flytte midler fra København. Det så vi senest med satspuljeforhandlingerne, hvor København mistede mange millioner til vores indsats over nogle af de svageste borgere.
Netop derfor valgte vi på det seneste budget at sætte flere penge af til socialområdet. Det vil vi arbejde for, at vi også får mulighed for i fremtiden.
Jonas Bjørn Jensen, Børne og Ungdomsordfører, Socialdemokraterne
Svar fraC - Det Konservative Folkeparti
Konservative vil gerne prioritere handicap og psykiatri området og gik til budgetforhandlinger med henblik på at løfte området. Vi endte med ikke at være med i budgetforliget, men vi var enige med de andre partier i, at området trængte til et løft.
Susanne Møller, kandidat, Det Konservative Folkeparti.
Svar fra F- SocialistiskFolkeparti
Vi mener, der er brug for et fagligt løft på vores socialpsykiatriske bosteder. Det lykkedes at tage de første skridt med budgettet for 2018, men der skal stadig langt flere hænder og bedre rammer til, hvis den faglige kvalitet skal forbedres på de tilbud, vi har til vores svært psykisk syge borgere. Vi har rigtigt mange dygtige ansatte, som gør en stor indsats på et svært område. Både de og borgerne med psykiske problemer fortjener de bedst mulige rammer på bostederne.
Sisse Marie Welling,kandidat,SF
Svar fraI - Liberal Alliance
Vi ønsker at prioritere pengene til kernevelfærden og københavnerne - ikke pjat og gøgl.Derfor skal vi have sat en prop i bunden for pengespildet, som er nævnt i sidste svar og prioritere midlerne til socialt udsatte - herunder også til handicapområdet, som sidste år fik over 800 klager fra forældre til børn med handicap.Derudover skal der ledelsesmæssigt ske et mentalitets- og kulturskifte, hvor succeskriterierne er øget brugertilfredshed og et fald i antallet af klager, skal udløse bonusser til afdelinger og ledere, som klarer det godt. Og omvendt skal det have ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis et område oplever stigende antal klager og en faldende brugertilfredshed.
Alex Vanopslagh, kandidat, Liberal Alliance
K - KristenDemokraterne
Netop dette område har været en hjertesag for KD siden partiet blev stiftet - og er det stadig. Jeg vil ikke bare se til, at vores svageste svigtes. Derfor skal der helt naturligt sættes penge af til hjælpe de mennesker, som virkelig har brug for hjælp. Og så kan vi jo passende bruge lidt færre penge på milliondyre bycykler eller andre prestige-projekter.
Isabella Arendt, kandidat,Kristendemokraterne
Svar fraO - Dansk Folkeparti
Gode arbejdsfællesskaber er af stor vigtighed. Arbejdsmiljøet skal forbedres. Men man skal være opmærksom på, at lavt sygefravær ikke nødvendigvis betyderbedrearbejdsmiljø. Ja, vi vil gerne være med til at afsætte flere midler i de kommende år. I budget 2018 har vi afsat midler til flere pædagoger og sygeplejersker på vores social-psykiatriske botilbud.
Carl Christian Ebbesen, kandidat, Dansk Folkeparti
Svar fra V - Venstre
I København bruges der millioner af kroner på kommunale bosteder. I 2017 blev der tilført et to-cifret millionbeløb alene for at kunne overholde personalenormeringen i forhold til sikkerhedshensyn. I Venstre stiller vi krav til, hvad vi får for pengene. Vi skal ikke hovedløst bruge millioner af kroner til dyre pladser, hvor der ikke er styr på noget så fundamentalt som sikkerheden for beboere og personale. Hidtil har kommunens eneste konkrete bud været et forbud mod knive på bostederne. Men det er jo blot symptombehandling. Det forhindrer ikke vold. Det fratager blot de ikke-voldelige patienter nogle basale rettigheder. Derfor er vi i Venstre optaget af at sætte fokus på faglighed og kompetence i psykiatrien. Flere sygeplejersker og mere personale vil kunne yde en bedre indsats for den enkelte borger, men også højne fagligheden hos den samlede personalegruppe - uanset om de har pædagogisk eller plejefaglig baggrund.
På handicapområdet har vi i årevis været udfordret, ikke alene på økonomi, men også på hurtig og kompetent sagsbehandling. Der er i budget 2018 allokeret flere penge til området, men det er ikke dækkende. Antallet af borgere med handicap er stærkt stigende. Derfor er det nødvendigt, at der tilføres flere penge til området - både til nedbringelse af sagsbehandlingstiden, men også for at opretholde serviceniveauet.
Karina Rohrberg Jessen, kandidat, Venstre
Svar fra Ø - Enhedslisten
Det lykkedes os ved budget18 at få tilbagerullet alle besparelser på botilbud for handicappede og psykisk sårbaresamt socialpsykiatrien. Men det er jo blot, så status quo bliver fastholdt. Og der er ganske rigtigt behov for et løft, som Enhedslisten har kæmpet for og vil kæmpe for. Det var en stor sejr,da Enhedslisten for år tilbage fik delvis demokratiregulering på handicapområdet. Det burde gælde hele det sociale område. Der er dog med i det vedtagne budget et lille løfttil socialpsykiatrien med lidt flere pædagoger og sygeplejersker til tre social-psykiatriske botilbud. Enhedslisten vil kæmpe for at socialområdet ikke bliver glemt de kommende fireår.
Karina Vestergård Madsen, kandidat, Enhedslisten
Svar fra Å - Alternativet
Det er ekstremt dyrt at spare på arbejdsmiljøet på det sociale område. Dels fordi omkostningerne til sygefravær stiger, men også fordi det går ud over den hjælp, omsorg og indsats, der skal hjælpe andre. Ordentlig faglighed og tilstrækkeligt med hænder til at klare opgaverne er en del af løsningen, men en lige så vigtig del er at sikre et opgør med unødvendig detailstyring, standarder og kontrol af medarbejder, der i den grad kan hæmme trivslen på arbejdspladsen. Dygtige medarbejdere og ledere på socialområdet skal have mulighed for at bruge deres faglige og menneskelige dømmekraft til at skabe det bedste tilbud og indsats for den enkelte borger. Det er både bedre og billigere end centraliseret styring. Vi skal i kommunen turde vise vores medarbejdere, at vi har tillid til det arbejde de udfører og give dem rummet og tiden tilbage, så de kan sætte deres faglighed i spil.
Jakob Gorm på vegne af Alternativets kandidater i København
Svar fra Feministisk Initiativ
Handicapområdet og socialpsykiatrien ligger Feministisk Initiativ meget på sinde! Og Københavns Kommune er ganske rigtig berygtet for håndtering af handicap- og socialsager, både på børne- og voksenområdet. Det betyder, at livskvaliteten og muligheden for at deltage i fællesskaber er stærkt forringet for en stor gruppe af Københavns borgere – og det betyder, at mange offentligt ansatte hver dag møder ind på et job, hvor de oplever ikke at kunne indfri egne høje faglige standarder i arbejdet med handicappede og udsatte borgere. I visse tilfælde er forholdene på eksempelvis botilbud så ringe, grundet besparelser, at det er livsfarligt for både personale og brugere. I andre tilfælde er det handicappede børn, der trods lægeligt påbud, ikke får plads i den institution, som de har brug for, og derfor ender i en inklusionsløsning, der hverken er til gavn for dem, personalet eller de øvrige børn. Det er under al kritik! Vi skal i København være kendt for, at vi behandler alle lige: Det vil sige, at vi sikrer, at alle – borgere, såvel som offentligt ansatte – har mulighed for at leve et helt og fuldt liv i tryghed, udvikling og fællesskab med andre. Vi har ikke råd til at spare på hinanden – vi må investere i mennesker! Vi skal sikre, at vi har de rette skoletilbud til vores børn – diagnoseramte, såvel som normalt fungerende. Vi skal sikre, at vores udsatte borgere mødes af et system, der tænker helhedsorienteret og fokuserer på livskvalitet over arbejdsevne. Vi skal sikre, at vores personale i de forskellige dele af handicap- og socialpsykiatrien hver dag møder ind på et job, hvor de får ro til at udfolde deres kompetencer og gøre en forskel. Når vi sparer på mennesker, så underminerer vi vores fælles fremtid!
Maria Mortensen, kandidat, Feministisk Initiativ
Spørgsmål 4 - kerneopgave frem for dokumentation:
Udsatte borgere har brug for særlig støtte fra fagpersonalet, både i form af forebyggende og individuelle indsatser. Unødvendig dokumentation og kontrol tager desværre tiden fra borgerne, ligesom de utallige skemaer og dokumentationsredskaber medvirker til, at borgeren gøres til et objekt i systemet – systemet er ikke længere til for borgeren.
Hvordan vil du/dit parti sikre, at de forebyggende og individuelle indsatser styrkes, og kerneopgaven er i fokus?
Svar fraA - Socialdemokraterne:
Som socialdemokrat har jeg den helt klare holdning, at velfærdsstaten handler om mennesker og ikke systemer. Derfor arbejder vi med en tillidsreform, hvor vi forsøger at give rum til de fagligt dygtige medarbejdere, vi har i kommunen. Men vi skal også sikre, at der er nok medarbejdere til at løse opgaverne.
Vi vil derfor fortsat arbejde for, at der er nok medarbejdere til at løfte opgaverne, at medarbejderne bliver involveret i udformningen af opgaverne, og at der er et stærkt med-system, hvor medarbejderrepræsentanter kan komme til orde overfor embedsværk og politikere.
Jonas Bjørn Jensen, Børne og Ungdomsordfører, Socialdemokratiet
Svar fraC - Det Konservative Folkeparti
Vi er enige i, at administration og dokumentation skal formindskes. Hvis jeg kommer i Socialudvalget. vil jeg se nærmere på praksis og komme med konkrete forslag. Som tidligere leder i hospitalsvæsenet ved jeg lidt om området dokumentation - nødvendig og overflødig.
Susanne Møller, kandidat, Det Konservative Folkeparti.
Svar fra F- SocialistiskFolkeparti
Vi har brug for en tillidsreform og en regelsanering på socialområdet. Der er alt for meget kontrol og dokumentation i dag. SF vil have kontrolskemaerne ud. De skal erstattes med tillid. Tillid til medarbejderne. Det er urimeligt at fastholde et system, hvor vi tager dyrebar tid fra medarbejderne, fordi der åbenbart ikke er tilstrækkelig tillid tilmedarbejdernes viden og deres faglige skøn. I SF tror vi på, at mere tillid og mindre kontrol vil give større arbejdsglæde og mere tid til kerneopgaven.
Sisse Marie Welling,kandidat,SF
Svar fraI - Liberal Alliance
Regeringen har fornylig lanceret initiativet "meld en regel", hvor offentlige ansatte kan melde overflødige og bureaukratiske regler og indstille dem til afskaffelse. Jeg og Liberal Alliance ønsker en lignende ordning i Københavns kommune.
Alex Vanopslagh, kandidat, Liberal Alliance
K - KristenDemokraterne
Det er meget vigtigt for mig, at vi ikke spilder vores tid og penge i det offentlige. Stod det til mig, vil jeg derfor altid være åben for borgere og ansatte som kommer med regler, som er overflødige eller står i vejen for det vigtige arbejde. Jo mindre kontrol og dokumentation jo bedre. Jeg stoler på, at de ansatte kan gøre deres arbejde godt nok. Og med den tillid følger naturligvis et ansvar for, at vi ikke ser dårlig ledelse eller skandaler i systemet. Så frihed og tillid under ansvar frem for kontrol og dokumentation.
Isabella Arendt, kandidat,Kristendemokraterne
Svar fraO - Dansk Folkeparti
En arbejdsgang, hvor alt skal styres, måles, vejes og dokumenteres ned til mindste detalje, og oplysninger skal sendes og kontrolleres, det er bestemt et system,som Dansk Folkeparti tager afstand fra og gerne vil tage et opgør med.Vi skal pålægge forvaltningen at fremlægge forslag til, hvordan der kan skæres i bureaukratiet, så der bliver mere tid til kerneydelsen.Der er ligeledes brug forhelhedstænkning i form af billigere boliger og bedre ordninger, der kan sluse de udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Vi har også brug for flerepsykiatri- og demenspladser.
Carl Christian Ebbesen, kandidat, Dansk Folkeparti
Svar fra V - Venstre
Helt grundlæggende mener Venstre, at pengene skal følge borgeren. Hvis det princip indføres, vil det give en helt anden fleksibilitet i forhold til at finde ikke blot det mulige, men det rette tilbud til borgeren. Og det vil give et helt andet incitament til at udvikle ”best in class” tilbud. Frit valg og brug af private aktører er sund fornuft – ikke ideologi. Det handler ikke om, at private virksomheder skal overtage vores velfærdssamfund. Det handler om at sikre borgerne den bedste service og reel indflydelse. Vi skal derfor altid sikre os, at det er dem, der kan levere den bedste service til den bedste pris, der får opgaven i København. Vi ønsker med en skræddersyet indsats at sikre den enkelte borger langt mere substans i indsatsen.
Karina Rohrberg Jessen, kandidat, Venstre
Svar fra Ø - Enhedslisten
Det skal blandt andetske ved at sagsbehandlerne skal have ansvaret for max 50 borgere mod de 250, som de har i dag. Derudover skal flere borgere havetildelt førtidspension, så de kan få tryghed og ro i deres liv. De borgere, som på et tidspunkt har mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, skal have den fornødne tid og støttte til at nå dertil. Arbejdsprøvningstyraniet skal stoppe. Endelig skal det være langt nemmere at komme i fleksjob, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet på devilkår, som passer til den enkelte.
Karina Vestergård Madsen, kandidat, Enhedslisten
Svar fra Å - Alternativet
Det handler langt hen ad vejen om ydmyge og modige politikere, der tør vise tillid til de enkelte medarbejdere og ledere i stedet for at detailstyre og ensrette tilbud gennem rigide standarder og meningsløse kontrolformularer. Vi skal i langt højere grad sikre, at der er ordentlige arbejdsforhold for frontpersonalet - både i form af nok personale til opgaven og sikring af at de rette kompetencer er til stede. Dernæst skal vi turde at accepterer, at de forskellige tilbud indretter sig forskelligt og skaber mening og nærvær i indsatsen på forskellig vis. Den slags er nemlig svært at sætte på formel. Vi vil i Alternativet København i stedet bruge politisk krudt på at sikre gode, meningsfulde og velfungerende tilsyn; lede mere og styre mindre.
Jakob Gorm på vegne af Alternativets kandidater i København
Svar fra Feministisk Initiativ
Når man som system bruger mere tid på at kontrollere, om en udsat borger tjekker sin e-post eller møder op til endnu et kontrolmøde hos kommunen, så sender vi som samfund et stærkt signal: Systemet er vigtigere end mennesket! Lad os formulere os kort: Det er en tankegang, der er helt hen i vejret! I Feministisk Initiativ tror vi på en stærk universel velfærdsmodel som det værktøj, vi skal bruge til at modarbejde dette signal og i stedet opbygge et stærkt, ligestillet samfund. Når vi arbejder med vores udsatte borgere, så må det aldrig være systemets logik, der er i centrum, men derimod den enkeltes behov. Vi skal sikre, at vores frontpersonale, sundhedspersonalet og socialrådgivere løbende opkvalificeres til at varetage den enkelte borgers særlige behov – samtidig med at alles sikkerhed højprioriteres. Vi skal sikre, at frontpersonalet har ressourcer nok: Der skal ganske enkelt flere til. Og så skal vi lytte og tro! Vi skal lytte til dem, der ved bedst; borgerne og personalet – og vi skal tro, tro på det, de fortæller os. Tro på, at alle mennesker gør deres bedste. At alle mennesker ønsker fællesskabet og ønsker at bidrage – også selvom det nogle gange er svært og nogle gang kommer i en anden form end det, vi oprindeligt forestillede os. I Feministisk Initiativ tror vi nemlig på hinanden som mennesker og som samfund. Sammen er vi stærke!
Maria Mortensen, kandidat, Feministisk Initiativ