LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Emner
  • X-temaer
  • Kommunalvalg 2017
  • Kommunalvalg i dagplejen
  • København
 

Sidemenu

  • Albertslund
     
  • Ballerup
     
  • Brøndby
     
  • Dragør
     
  • Frederiksberg
     
  • Furesø
     
  • Gentofte
     
  • Gladsaxe
     
  • Glostrup
     
  • Herlev
     
  • Hvidovre
     
  • Høje Taastrup
     
  • Ishøj
     
  • København
     
  • Lyngby-Tårbæk
     
  • Rødovre
     
  • Tårnby
     
  • Vallensbæk
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
27.9.2017  | Dagplejen  
  
 

Dagpleje og kommunalvalg

LFS har skrevet til alle partier i din kommuneog bedt dem besvare fire grundlæggende spørgsmål:

  • Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
  • Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
  • Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
  • Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?

Du ser svarene herunder. Partierne står i alfabetisk rækkefølge ud fra deres partibogstav. Optræder et parti ikke, er det, fordipartiet ikke stiller op, eller fordi det ikke har svaret på vores henvendelse.


C - Det Konservative Folkeparti

Jeg har ikke detailviden om dagpleje. Men jeg ser dagpleje som et godt supplement til daginstitution, ogfor nogle børn vil en dagpleje være et bedre valg end en daginstitution. Overordnet går jeg ind for, at forældrene har valgmuligheder.

Susanne Møller, Det Konservative Folkeparti, København


O - Dansk Folkeparti

Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at man som forældre har mulighed for at vælge vuggestue eller dagpleje ud fra, hvad der er barnets behov.

Dansk Folkeparti ser fortsat den kommunale dagpleje som en relevant aktør i rækken af kommunale tilbud; ikke kun fordi vi er udfordret på plads-garantien i kommunen, men fordi kommunal dagpleje eksempelvis kan være et godt tilbud til børn med særlige behov. Det kan være børn, der er født for tidligt eller er særlige sensitive.

Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring og største styrke ?

Der skal arbejdes på at styrke overgangen fra dagpleje til børnehave.

Vi skal være bedre til at løfte børnene i de udsatte områder.

I den kommunale dagpleje er der minimums normeringer, og det kan være en fordel for barnet, men der kan også være en risiko for, at barnet har for få legekammerater. Det kan eksempelvis have betydning for udvikling af sociale kompetencer og sprog.

Undersøgelser viser, at hvis børn ikke bliver stimuleret i en tidlig alder, så kan det ikke hentes senere i livet. Det er derfor vigtig, at dagplejeren tænker over, hvad ”rummet”, hvor børnene opholder sig, inviterer til. Der skal være udfordringer til alle børnene.

Efteruddannelsesmuligheder og sparring skal styrkes i den kommunale dagpleje.

Minimumsnormeringer, børnene skal skabe færre relationer (det kan have betydning for børn med særlige behov), risiko for færre sygdomme.

Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?

For Dansk Folkeparti er det afgørende, at der er høj kvalitet i tilbuddet.

Henrik Svendsen, Dansk Folkeparti, København


V - Venstre

Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?

Den kommunale dagpleje er et tilbud, som stadig eksisterer i København om fire år, da vi i Venstre ønsker at give forældre flere tilbud, som kan passe ind i deres behov og hverdag. Mange forældre ser dagplejen som et trygt og småt alternativ til de københavnske daginstitutioner. Den personlige kontakt til dagplejemoderen og genkendeligheden i hverdagen er højt værdsat af forældre og for de børn, der bedst trives i mindre grupper, er dette et godt alternativ pasningstilbud. Samtidig ser vi dagplejen i fortsat udvikling kvalitetsmæssigt, hvor faglighed løftes, så alle børn i byen vokser op med samme forudsætninger og muligheder. Det kommunale tilsyn og videreuddannelse er områder, som skal løftes, så dagplejen ikke bare bliver pasning, men læringsmiljøer, hvor børn trives, udvikles og løftes.

Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?

Den kommunale dagplejes udfordring er manglende kompetenceløft visse steder. Det er vigtigt, at alle byens dagplejere er rustet til at kunne implementere de nye læreplanstemaer og læringsmål i forhold til deres arbejde. Forældreindflydelse på kvalitet og udvikling i dagplejen er for ugennemsigtig og virker ustruktureret. Det er vigtigt, at der også her er et demokratisk organ, der er vejledt godt i deres kompetencer og som får reel indflydelse i børnenes hverdag.

Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?

Den største styrke er kombinatioenen mellem pasning og hjemligatmosfære. Det gode daglige forældresamarbejde er også en styrke, hvor nærhed, dialog og gensidig inddragelse i barnets liv vægtes højt. Dagplejens læringsmiljø og rutiner kan være med til at give børn en mere realistisk hverdagsbillede af livet. Her er maden for eksempel ikke noget, der bliver lavet ude et sted og serveret pludseligt ved bordet.

Dagplejen formår også at skabe rum for mindre grupper, hvilket er en styrke for børn med specielle behov.

Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?

Det er ikke et spørgsmål om enten/eller. Vi støtter både den kommunale dagpleje og den private dagpleje. Vi mener, at det er sundt med konkurrence, og private aktører kan tilføre nye perspektiver i miljøet, som kommunen ikke altid kan. Den private dagpleje skal selvfølgelig leve op til en høj standard lige såvel som den kommunale. Her skal vi sørge for, at vores kommunale tilsyn fungerer, så vi ikke risikerer, at der er børn, der ikke får de fornødne forudsætninger som i kommunens andre tilbud. Der skal være plads til et mangfoldigt pasningstilbud i vores kommune, hvilket vi har tradition for. Det er nemlig borgernes behov, der kommer i første række.

Anahita Malakians, Venstre, København


Ø - Enhedslisten

Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?

Den kommunale dagpleje vil som nu væreet vigtigt tilbud til de københavnske forældre. Vi skal sikre, at der i København – også i fremtiden – er en bred vifte af tilbud, og den kommunale dagpleje skal vedblive med at være et af tilbuddene i den vifte.

Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?

Det er vigtigt at sikre bedre efteruddannelsesmuligheder for dagplejerne. Der skal være mulighed for, at de kan sparre med hinanden. Der skal være flere kommunale legestuer i bydelene, og her bør dagplejerne i højere grad være med til at planlægge aktiviteterne.

Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?

Dens største styrke er, at den kan tilbyde ro og nærhed for de børn som af forskellige årsager er særlig sensitive. Det kan fx være for tidligt fødte børn, som i hvert fald i deres første leveår har brug for et mere roligt miljø med færre børn. For de forældre, der har brug for at få deres barn passet tidligere, end når det er 12 måneder, er det et godt og vigtigt tilbud.

Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?

Helt sikkert kommunal dagpleje. Det er vigtigt at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde, de fysiske omgivelser og dagplejernes uddannelsesniveau. Det tilsyn, der er med den kommunale dagpleje, er med til at sikre det.

Karina Vestergård Madsen og Knud Nielsen, Enhedslisten, København


Å - Alternativet

Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?

København er én af de kommuner, hvor andelen af børn der passes i dagplejen er allerlavest. Dagplejen er en god mulighed for de forældre og børn, der foretrækker mindre børnegrupper og rolige rammer, og den valgmulighed mener Alternativet derfor, at alle københavnske forældre skal have. Vi vil derfor arbejde for, at flere får bedre mulighed for at vælge dagplejen. Ydermere ventes langt flere børn i byen de kommende år, og derfor skal vi have oprettet flere dagtilbud, og her mener Alternativet at små enheder, som fx dagplejen langt vil være at foretrække frem for fx megainstitutioner.

Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?

I København er det rigtigt svært at få rekrutteret dagplejeretil de steder, hvor der er behov for det. Rigtig mange københavnere har nemlig meget få kvadratmeter, og derfor kan det være svært for en københavner at bruge sit eget hjem som dagpleje. Derfor vil Alternativet gerne se på, hvordan vi kan udvide flerbørnsdagplejen i kommunen, hvor flere dagplejere går sammen om en børnegruppe og får stillet lokaler til rådighed. Desuden mener vi, at vi bør udvide antallet af gæstehuse, således vi bedre kan understøtte de dagplejere, der er i eget hjem med faglig sparringsamt give børnene et trygt og kendt sted at blive passet, i fald dagplejeren er ramt af sygdom. Desuden har vi i København brug for at give dagplejen et bedre ry. Der er mange forældre, der slet ikke overvejer mulighedenpå trods af de umiddelbare fordele, dagplejen har. Dette ry er allerede igang med at blive forbedret igennem massiv efteruddannelse af de københavnske dagplejere, og det skal vi blive ved med.

Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?

Den største styrke er uden tvivl den tætte relation imellem dagplejer, forældre og barn. De trygge rammer dagplejen tilbyder og den meget nære omsorg, der bliver givet til hvert enkelt barn er meget svært at reproducere i større daginstitutioner. En dagplejer er en rolig start på institutionslivet for et barn, og når det fungerer godt, er det som en forlængelse af familien, der kan føre til livslange bekendskaber.

Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?

Der er ingen tvivl om at mange dagplejere vælger at blive private pga. de umiddelbart bedre og friere vilkår, der ligger som privat børnepasser. Problemet er blot, at dagplejeren på langt sigt er meget dårligere stillet. Både når det kommer til sygdom, økonomisk sikkerhed i længden og pension. Desuden er det svære for kommunen at sikre sig den høje standard i den pædagogiske tilgang, og det kan gå ud over barnets trivsel. Derfor vil Alternativet gerne i dialog med de kommunale dagplejereat finde ud af, hvordan vi kan få en bedre og friere hverdag for dagplejeren, så vi undgår, at dagplejerne vælger at blive private.

Samlet svar fra den københavnske kandidatgruppe i Alternativet

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/12782 Loadtid: 0.080 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/12782 Loadtid: 0.080 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/12782 Loadtid: 0.080 sek.
Download logo