Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagpleje og kommunalvalg
LFS har skrevet til alle partier i din kommuneog bedt dem besvare fire grundlæggende spørgsmål:
- Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
- Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
- Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
- Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Du ser svarene herunder. Partierne står i alfabetisk rækkefølge ud fra deres partibogstav. Optræder et parti ikke, er det, fordipartiet ikke stiller op, eller fordi det ikke har svaret på vores henvendelse.
V - Venstre
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Jeg vil tro, den ligger på omtrent samme niveau, som vi har i dag.Da vi imidlertid er en kommune i vækst, kan det ikke udelukkes, at vi – efter Venstres mening – vil få behov for en mindre vækst.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Der er for mange forældre, der betragter dagplejen som en ”nødløsning” pga. manglende plads i kommunens institutioner. Dette er dog kun i mindre grad gældende i Vallensbæk, og så gør vi meget for dagplejere her med samlingssteder og righoldige muligheder for samvær med andre inkl. legefaciliteter.
En udfordring er, at ved overkapacitet i kommunens institutioner, er det en ”let” mulighed at justere på antal dagplejere for at få fuld udnyttelse af institutionerne.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Så udpræget, at det er det nærmeste, man som småbarnsforældre kan komme på en erstatning for eget nærvær mellem ”mor” og barn. Tryghed i de første leveår, men det er jo noget af en påstand, jeg her kommer med ? Udtryk for min helt personlige mening!
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Her hælder jeg mest til kommunal dagpleje, men der kan sikkert let findes eksempler på, at en privat dagpleje vil være lige så attraktiv. Som Venstre mand hylder jeg det frie initiativ, så med de rigtige personer/forhold tror jeg bestemt, at en privat dagpleje vil være ligeværdig. Der kan imidlertid være en del udfordringer med rammerne for en privat dagpleje, men det forudsættes, at rammerne er som for kommunal dagpleje, bl.a. med fokus på integration, normering/antal børn og ”det hjemlige præg”.
Niels Jørgensen, Venstre, Vallensbæk
Ø - Enhedslisten
Først og fremmest er vi i Enhedslisten helt bevidste om den store betydning, som gode og trygge rammer harfor de mindste børns fremtidsmuligheder. Det er det sted i den offentlige indsatsomkring børn og unges udvikling, hvor man får mest for pengene.
Undersøgelser viser, at der er afgørende forskel på voksnes muligheder, hvis man sammenligner deres institutionsliv i deres tidlige år.
Når det er sagt, så vil jeg forsøge at svare på de konkrete spørgsmål.
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Enhedslisten ønsker, at der er så trygge og udviklende rammer for børnene som muligt, men med den økonomiske politik, der føres af den nuværende regering, skal vi ikke forvente, at der kommer markant mere personale i vuggestuer og børnehaver.
Dagplejen kan meget vel blive det bedste pasningstilbud, hvis vi sørger for, at kvaliteten fortsat udvikles, og der investeres i uddannelse og kompetenceudvikling af Dagplejerne.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Den hårde økonomistyring af kommunerne betyder, at der skal hentes besparelser, hvor det er muligt. Det betyder, at kommunernefår interesse i at fjerne dagplejen, da det er meget tydeligt, at én person ikke kan passe et stort antal børn i eget hjem. Det er betydelig lettere, at skjule dårlige normeringer i store institutioner, da der kan henvises til, at der er hjælp at hente på stuen ved siden af.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Dagplejens styrke er trygheden, samtidig med at færre børn giver et bedre forældresamarbejde og mulighed for et tættere kendskab til det enkelte barns liv udenfor dagplejen.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
I Enhedslisten er vi tilhængere af den kommunale løsning, da det også medfører, at der kan være et ordentligt tilsyn, samt krav til den pædagogiske praksis. Vi ser ingen grund til at sende penge ud af systemet, til private personer, der kan opdrage børn efter deres helt egne principper. Vi går ind for friheden til at vælge privat pasning, men vi er imod at sende penge efter tilbud, hvor kommunen ikke har nogen indflydelse på indholdet.
Jens Ove Bay, Enhedslisten, Vallensbæk