LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2013
  • Blad nr. 12
  • Opbyg en digital kultur i daginstitutionen
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Småt
     
  • Dansen om borgmesterkæderne
     
  • LFS bekymrer sig om byens udsatte
     
  • - Hvad siger Københavns politikere til udsatte
     
  • - Hvad siger Københavns politikere om det brede fokus
     
  • - Hvad siger Københavns politikere til tillidsdagsordnen
     
  • - Hvad siger Københavns politikere til dagplejen
     
  • - Hvad siger Københavns politikere til inklusion
     
  • - Hvad siger Københavns politikere til udsatte unge
     
  • Skyggebørn sender huskekager til Frank
     
  • Tilbud til pædagogik under åben himmel
     
  • Husk at afstemme forventninger om løn
     
  • København som det gode eksempel
     
  • Opbyg en digital kultur i daginstitutionen
     
  • Æseløret
     
  • Nyt fra Seniorklubben
     
  • Konferencen Daginstitutionen i bevægelse
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
24.10.2013  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Opbyg en digital kultur i daginstitutionen

Det er ikke noget valg, om pædagogisk personale skal inddrage Ipads og computere i dagtilbuddene – det er et vilkår. derfor skal pædagoger gribe den digitale bold og behandle de nye medier som alle andre pædagogiske værktøjer, mener undervisere på Pædagoguddannelsen Sydhavns nye digitale medie-linjefag.

Tekst: Tine Boel Sejbæk

Digitale medier er (endnu) ikke integreret som en naturlig del af børns hverdag i dagtilbuddene. Børn mødes groft sagt stadig med et smil, når de tager en bog eller et spil ned fra hylden for at blive klogere – men med rynkede pander, når de vil åbne en computer.

Men ifølge Frank Støvelbæk er det ikke et valg, om man vil bruge it i daginstitutioner. Det er et vilkår.

”I alt for mange år er der blevet talt om: hvorfor skal vi inddrage it? Er det nu også nødvendigt? Men vi burde altså efterhånden være kommet en smule længere. Det er en del af kulturen, og næsten alle børn betjener sig af digitale medier. Det handler ikke om hvorfor vi skal men om, hvordan vi skal gøre det”, siger Frank Støvelbæk, som er en af initiativtagerne til det nye linjefag ”Medie, kreativitet og digital kultur” på Pædagoguddannelsen Sydhavn.

I et moderne samfund er det lige så vigtigt at kunne håndtere digitale medier som at læse, skrive og have en sund krop. Alligevel er der en tendens til, at man i dagtilbud er berøringsangste over for digitale medier, mener Frank Støvelbæk.

Den skyldes bl.a., at mange pædagoger tror, de selv skal være it-eksperter for at inddrage digitale medier. De synes, de skal vide mere end børnene, og så bliver de nervøse.

”Men pædagoger skal først og fremmest være pædagoger og inddrage digitale medier som alle mulige andre ting, fx perleplader og brætspil. De skal være nysgerrige og klar til at udforske mulighederne med alt fra kameraer, video, digitale mikroskoper og tablets – sammen med børnene”, siger han.

Se mulighederne i de nye medier

Frank Støvelbæks pointe er også, at dét at skabe en digital kultur ikke handler om mængden af udstyr. Det handler om, hvordan man håndterer det udstyr, man har. Børnehavebørn bliver ikke nødvendigvis klogere af, at man køber 14 Ipads.
Men af, at de voksne i børnehaven er åbne og nysgerrige overfor de digitale medier.

Frank Støvelbæk mener også, at det er omsonst at sende pædagoger på ”dippedut kurser” a la it-kørekortet. Det er noget andet, der skal til for at komme teknologi-angsten til livs. Det er en holdningsændring, så pædagoger i højere grad
bliver i stand til at se mulighederne i de nye medier – så de synes, at det her er sjovt.

Det kræver bl.a., at en eller flere af de ansatte tager efteruddannelse eller en diplomuddannelse i digitale medier - og at man siden snakker om det i personalegruppen.

”Det handler om at se digitale medier som en mulighed i stedet for en begrænsning. At se det som noget, man rent faktisk kan bruge, i stedet for .. ”Uha, det her kan blive set som pædofili, vi tør ikke tage billeder af børnene”. I stedet kan man spørge:”Hvordan kan vi bruge digitale medier, så ingen misbruger det?”, siger Frank Støvelbæk.

Børn skal have digital dannelse

Konsekvensen af, at der stadig mangler fokus på digitale kompetencer i dagtilbud, er, at børnene ikke lærer at omgås digitale medier på en klog og kritisk måde – de kommer ifølge Frank Støvelbæk til at mangle digital dannelse.

”Som det er nu, bygger man ofte ikke videre på de digitale kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Effekten af it i indskolingen bliver dermed ringere”, siger han.
Det handler om, at pædagoger og børn sammen eksperimenterer med de nye medier. Og at pædagoger italesætter den måde, børn sætter sig selv i scene på, bl.a. hvordan de tager billeder af hinanden og viser sig selv frem. Man kan dermed lægge kimen til den digitale dannelse, børnene siden får brug for på fx facebook, allerede i børnehaven.

Digital dannelse handler også om, hvordan man kan bruge digitale medier på en kreativ og kritisk måde.

”I mange daginstitutioner er det sådan, at hvis man endelig tager de digitale medier ind, så fylder man Ipads´ene med bevidstløse apps, hvor mange af dem tilhører en pædagogik fra 60´erne. Hvor barnet f.eks. skal trykke på en knap, og så siger en stemme ”dyyygtig”. En pædagogik man på ingen måde ellers ville bruge i danske daginstitutioner”.

”Det handler både om at være kritisk og kreativ. Og gerne bruge digitale medier på en anden måde i daginstitutionen end hjemme”, siger Frank Støvelbæk.

Fx kan man tage Ipad´en med en tur i skoven som et værktøj til at søge viden og til dokumentation. Er der noget, man bliver i tvivl om - ”hvad er det her for en plante eller svamp?”
- tager man lige et billede med Ipad´en. Og så kan man se det på Nettet, når man er hjemme igen.

Fortæller historie med Ipad´en

Digitale medier kan også styrke børns sproglige udvikling.
Fx kan børn bruge tablets til at fortælle historier ved at bruge billeder og lyd. Det giver dem mulighed for at være aktive producenter frem for passive konsumenter. Der er bud efter mange forskellige slags færdigheder, når børn bruger en tablet: du kan være kreativ og tegne, lave musik, synge, tænke logisk eller fortælle historier med ord, lyd og billeder.

”Vi skal selvfølgelig hele tiden huske, at det stadig er pædagogikken og ikke teknikken, der bestemmer. Hvis man f.eks. har en Ipad med i skoven, skal skovturen jo ikke handle om Ipad´en. Dens rolle er at være med til at fastholde nogle af de indtryk, børnene får derude, med billeder, lyd og film”, siger Frank Støvelbæk

Mange pædagoger er ”digitale indvandrere”. De er opvokset i en tid uden computere – og det er en del af forklaringen på den tøven, nogle kan have over for de nye medier.

”Nogle pædagoger ser det digitale som et fremmedlegeme, der kommer og vil tage fokus fra alle de gode ting, de gør. Det er ikke meningen. Det er et redskab, som man kan bruge sammen med de ting, man i forvejen lægger vægt på”, siger Elisabeth Perret-Gentil, der underviser på det nye linjefag på Sydhavnens Pædagoguddannelse.

Hvis man som institution er glad for naturen, er digitale kameraer fx oplagte, mener hun. Man kan bl.a. arbejde med, hvilke smådyr der gemmer sig under stenene i skoven... og her er kameraet genialt til at gå på opdagelse og få sanseoplevelser - og fastholde dem via kameraet.

Et andet eksempel er nogle studerende, der tog en gruppe børnehavebørn med ud på en forhindringsbane og lod børnene filme hinanden.

”Det var ekstremt motiverende i forhold til at få børnene til at bevæge sig - de skulle straks tilbage og se, om man kunne se røgen af dem på billedet. Eller om det var lykkedes at fange dem på kameraet, når de hoppede højt.”, siger hun.
Elisabeth Perret-Gentil fremhæver – som modvægt til Ipad´en som en ren spillemaskine - apps som ”fotohuskespillet” og ”Puppet Pals”.

”Det handler for pædagoger om selv at vælge, så det ikke er markedet, der styrer”. Og bruge det, når det giver mening.
Ligesom en fodbold. Den er rigtig god at spille med, men man har den heller ikke med i rundkreds”, siger hun.

Skattejagt med GPS

I børnehaven Brobækhus i Gentofte har de i de sidste 15
år været på forkant med brug af digitale medier. Institutionen ejer bl.a. et væld af digitalkameraer, håndholdte GPS´ere, stationære computere, Ipads og videokameraer (som er sikkert anbragt bag lås og slå). Meget af udstyret har de fået aflagt fra forældrene – andet er købt til overkommelig pris i Aldi.

De lader fx børnene fotografere det, de er optaget
af – og sætter så billeder ind på computeren. De bruger
digitale mikroskoper til at studere smådyr. Eller lægger
et videokamera i en en fugls redekasse og dokumenterer
processen fra æg til fugleunge.

Brobækhus er en udebørnehave, så de kombinerer i høj
grad digitale medier med naturoplevelser. Geo-caching er
det sidste nye – en jagt, hvor man ved hjælp af en GPSmodtager finder skatte i naturen.

Brobækhus har sammen med flere andre lokale børnehaver
(og med støtte fra kommunen) sørget for, at der ligger skatte i området, bl.a. i skoven. Når børnene er otte meter fra skatten, begynder GPS´en at bippe, og så
er det tid til at gå på jagt. Når børnene har fundet skatten,
er der ofte en opgave, de skal løse, for at kunne
åbne den egentlige skattekiste. Marianne Byth, pædagog i Brobækhus, skrev speciale om computere i daginstitutioner allerede i 1987, og har været primus motor i indførelsen af digitale medier i børnehaven.

”I og med, at vi er en udebørnehave, har det været svært
at bruge digitale medier for meget. For selv om vi har haft
bærbare computere, er de ikke så fede at bruge udenfor. Vi
ser også hele tiden på: hvad er formålet? Vi inddrager ikke
digitale medier, bare fordi man kan”, siger hun.
Brobækhus bruger bl.a. også lærings app, de synes,
giver mening.

”Vores Ipads kan ikke spille spil som angry bird. Vi vil
vise børn, at en computer er andet end en spillemaskine.
Børnene bruger fx apps, hvor de laver deres eget teaterstykke eller film. Vi viser dem også apps med bogstaver og tal. Vi ser i dag treårige, der har en rigtig god forståelse for bogstaver. Skolen kan bare vente sig, kan de!”
Se mere på Ibornehaven.dk

It i daginstitutioner i dag

En survey viser, at et stort flertal af landets daginstitutioner har stationære computere og digitalkameraer, og at omkring halvdelen har tablets og it-systemer som BørneIntra. Der findes en ”digital strategi” i under halvdelen af landets dagintitutioner.

Rapporten fra KMD Analyse viser også, at:
• 88 % af lederne og 71 % af pædagogerne mener, at
de bør være med til at tage ansvar for, at børn har en
forståelse for digitale medier, inden de starter i skolen.
• I forhold til de seks formelle læringstemaer vurderes
det på alle områder, at it kan spille en positiv rolle.
Mest i forhold til børns sproglige udvikling, hvor to
ud af tre pædagoger vurderer, at digitale medier kan
kvalificere børnenes læring.
• Det mest anvendte digitale medie i forbindelse med
leg og læring er tablets, der anvendes i høj eller meget
høj grad i 25 % af institutionerne.
• Både ledere og pædagoger tillægger knappe økonomiske
ressourcer størst betydning, når det handler
om manglende udbredelse af digitale medier. Samtidig
er der også et væsentligt behov for at styrke
personalets kompetencer på området.

Kilde:”Den digitale daginstitution – en temperaturmåling og
vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer”.

Luk det digitale ind i varmen

Sådan kan I bl.a. gøre det:
• Digitaliser arbejdet med læreplanerne og ryk det
fra kontoret ud i det pædagogiske miljø, så børn
er med til at dokumentere, fx ved at tage billeder
• ALLE medarbejdere skal støttes i at udvikle digitale
kompetencer – ikke kun lederne
• Digitale kompetencer skal være en del af MUS,
medarbejderudviklingssamtalen
• Digitale medier skal være en del af det pædagogiske
miljø. Børn skal dagligt have mulighed for
at bruge digitale medier som en kreativ del af
deres leg.

Kilde: Professionshøjskolen UCCs hjemmeside

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/8909 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/8909 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/8909 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo