- Hvad siger Københavns politikere?
Udsatte
Trods faldende udgifter til de svageste grupper er der ikke blevet færre hjemløse, udstødte og psykisk syge. I stedet
forringes serviceniveauet. Hvad vil du som politiker gøre ved
det? Er en demografimodel som på børneområdet en løsning?
Jesper Christensen (S):
”Jeg mener ikke nødvendigvis, at en matematisk model er det rigtige svar. Det gør ondt, når flere unge bliver hjemløse, når en skilsmisse eller arbejdsløshed føre til udsathed og krise, og her skal vi have fokus på forebyggelse og sammenhængende indsats, som fx det at færre sættes ud af deres lejligheder og lign. Jeg bruger gerne penge på indsatsen uanset demografi eller ej.”
Morten Kabell (EL):
”En demografiløsning er det eneste rigtige, og det kan jeg og Enhedslisten klart støtte. Udgifterne må naturligvis følge antallet af dem, de skal omfatte.”
Ninna Thomsen (SF):
”Jeg køber ikke præmissen om, at socialområdet er det rene
armod. Kommunens socialarbejdere gør det godt og jeg mener også, at der er flere gode forbedringer på området. Vi har
i SF skaffet penge til landets første fixerum, til en behandlingsgaranti for børn i alkoholfamilier, til socialrådgivere i daginstitutioner og skoler og flere herbergspladser. Når det er sagt så vil jeg rigtig gerne være med til at løfte området. Især på psykiatri-området synes jeg, at der er et stort potentiale. Sundhedsminister Astrid Krag siger, at hun vil ligestille psykiatri og somatik. Det skal vi da også gøre i København og fremadrettet have en tværgående sundhedspolitik, der både omfatter fysisk og mental sundhed.
Vi skal tænke meget mere i forebyggelse og recovery.”
Anna Mee Allerslev (R):
”Vi vil arbejde på – efter valget – at der sikres en ensartet tilgang til demografi, så der skabes maksimal tryghed på området. Det er jo fortsat en politisk vurdering, alt efter kommunens økonomi, hvordan serviceniveauet skal være, men vi kan og skal skabe mere stabilitet på dette område.”
Pia Allerslev (V):
”Venstre er generelt tilhængere af demografimodeller – også gerne på det her område. Der skal være råd til at hjælpe de svageste i vores samfund, men vi har også en vigtig opgave i, at sikre, at pengene bruges bedst muligt – og at pengene ikke bruges på projekter, der ikke har en reel og blivende værdi for brugerne.”
Ayfer Baykal (SF):
”Et samfund skal måles på den måde, vi behandler vores
svage og udsatte borgere. En demografimodel for socialområdet er et centralt værktøj, hvis vi skal være på forkant med udviklingen.”
Rikke Lauritzen (EL ):
”Jeg vil rigtig gerne have demografimodeller på flere områder. Det tager tid, fordi visse politikere – og Økonomiforvaltningen – ikke er meget for at ’binde’ for mange af pengene. Men bare i denne periode har vi fået opjusteret modellen på børneområdet og fået lavet en supplerende budgetmodel på handicapområdet. Ligesom vi er begyndt at få udbundne demografimidler på psykiatriområdet. Det tager tid, men vi skal nok nå dertil hen ad vejen.”