Al vold skal tages alvorligt – og anmeldes

Af Elisabeth Lockert Lange

Vold fra en dement eller handicappet borger er lige såalvorlig som fra en psykisk velfungerende person. Al voldskal anmeldes uanset hvem volden udøves af. Og det erlederen der skal tage ansvaret for at anmelde på sig.

Først mente Arbejdsskadestyrelsen, at det var mindre alvorligt at blive udsat for vold fra en dement end fra en psykisk velfungerende person. Det skabte et forståeligt stort postyr igennem en uges tid. For hvorfor i himlens navn skulle vold og trusler om vold fra en beboer, bruger, klient, være mindre slemt for den, der udsættes for det, end vold fra en hvilken som helst anden person. Ikke mindst var FOA, som organiserer den sosu-assistent,som den konkrete sag handlede om, aktiv i at lægge pres på Arbejdsskadestyrelsen.

Så trak styrelsen sin afgørelse tilbage og besluttede sigfor det stik modsatte: at blive overfaldet af en dement er lige så alvorligt som at blive udsat for vold fra en psykisk velfungerende person.

”Det har ikke betydning, hvem der udøver volden, når Arbejdsskadestyrelsen tager stilling til, om vold, som man udsættes for på arbejdet, er en arbejdsskade, der kan give ret til erstatning”, skrev Arbejdsskadestyrelsen på sin hjemmeside.

Formand for FOA, Dennis Kristensen, glæder sig overden nye afgørelse på sin Facebook: ”Nu er melodien i stedet:

”Arbejdsskadeloven stiller ikke krav om, at volden skal være udøvet med fortsæt eller anden kvalificeret hensigt. Det har derfor ikke betydning, hvem der udfører volden, når Arbejdsskadestyrelsen tager stilling til, om vold, som man udsættes for på arbejdet, er en arbejdsskade, der kan give ret til erstatning.”

Oversat til LFS’ område betyder det at vold og trusler omvold fra en psykisk syg borger, fra en udviklingshæmmet eller en på anden måde handicappet borger er lige så alvorlig i arbejdsskadesammenhæng som enhver anden vold eller trusler om vold.

Volden skal anmeldes

Idéen om at vold og trusler om vold ikke er helt så slemt, når de kommer fra en borger, den ramte arbejder med, kommer ikke kun fra Arbejdsskadestyrelsen. Den lever også blandt de ansatte selv.

Det bekræftes af en undersøgelse fra ArbejdsmedicinskKlinik i Herning (omtalt i Magasinet Arbejdsmiljø). Undersøgelsen viser at det ser allerværst ud blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere på specialskoler, hvor 75 pct. af de adspurgte svarer, at de inden for det seneste år er blevet slået på jobbet. Samtidig siger kun halvdelen at de er blevet udsat for vold. Samme undersøgelse fra Herning viser at 80 pct. af de ansatte i psykiatrien enten dagligt, ugentligt, månedligt eller afog til oplever at blive råbt ad eller skældt ud på truende facon.

Formand for specialområdet i LFS, Lisbeth Waidtløw,bekræfter:

”Vi falder selv som fagpersoner let i den med at det ersynd for borgeren, og at der måske er en pædagogisk læring i det for dem. Vi finder undskyldninger for dem.”
Og hun understreger:

”Men det skal vi ikke. Vold og trusler om vold skal anmeldes. Det skal slet ikke diskuteres. Og det er ikke denramte selv, der skal anmelde, det skal lederen gøre. Og ja der er et dilemma, vi skal tale om som fagpersoner, men når det er vold eller trusler om vold, så skal vi være helt skarpe i at skille ting ad. Og det er en skandale, det er helt uhørt, hvis man ikke får anerkendt en arbejdsskade, blot fordi det er forventeligt i ens arbejde at blive slået.”

Denne pointe: at al vold og trusler om vold skal anmeldes,det er noget de taler med specialområdets tillidsfolk om påmøderne. Både på de møder, hvor tillidsrepræsentanterne er alene, og på de møder hvor også arbejdsmiljørepræsentanterne deltager. Her har de haft temaet oppe og Københavns Kommunes voldspolitik gennemgået.

”På møderne hører vi til tider at ikke alle ledere tager deres ansvar på sig om at anmelde vold og trusler om vold. Det er et problem. Ifølge voldspolitikken er det klart og tydeligt at al vold skal anmeldes, og det er lederen der har pligt til at anmelde. Men måske ved de ikke at det er deres ansvar og pligt, måske er de ikke fortrolig med den voldspolitik, som Københavns Kommune har”, siger Lisbeth Waidtløw og tilføjer:

”Det var nyt for tillidsfolkene, dengang voldspolitikkenblev beskrevet, og ting tager jo tid at implementere.”

Voldspolitikken

Københavns Kommunes voldspolitik blev vedtaget i efteråret 2011 af Borgerrepræsentationen. Vi præsenterede den for et år siden, i LFS Nyt nr. 2/2012.

Politikkens overordnede budskab er at KøbenhavnsKommune ikke tolererer vold, trusler, mobning eller chikanepå arbejdspladsen. Samtidig er reglen fastsat at der skal politianmeldes, når straffeloven er overtrådt, og at det er lederen der har anmeldelsespligten.

Det var faglig sekretær Olaf Christensen, som var medtil at udarbejde politikken, der fortalte om den i LFS Nyt. Iforhold til tøven over for at politianmelde vold eller truslerom vold fra en bruger sagde han bl.a.:

”Jeg forstår ikke synspunktet. Skal vi sætte straffelovenud af kraft, fordi det er synd for brugeren? For mig er det en uacceptabel retsopfattelse.”

Og videre:
”I mange år har det nærmest været odiøst at ville anmeldeepisoder med vold til politiet, men sådan bliver det ikke mere, udgangspunktet for hele politikken er at vold og trusler om vold ikke tolereres i Københavns Kommune.”

Han pegede dengang på at anmeldelse også har stor betydning for den skadelidtes mulighed for at få erstatning, det kan handle om flere hundrede tusinder kroner for den ramte. Derfor skal det heller ikke være den skadelidte selv, der skal overveje og afgøre om der skal anmeldes. Det er lederens pligt at anmelde.

Voldspolitikken handler også om forebyggelse af vold,tænkt som en ramme for de enkelte forvaltningers konkrete arbejde med at forebygge volden. Som der står i politikken:

”Hvilke decentrale initiativer der er behov for på forvaltnings- og arbejdspladsniveau vil bero på en konkret vurdering af omfang og karakter af risikoen for vold, mobning og chikane inden for disse arbejdsområder.”

Planen er at voldspolitikken skal evalueres i slutningenaf 2013, så det er med at få gang i de konkrete forebyggende initiativer.

”Man må aldrig, aldrig lave en lokal aftale, som forringerden overordnede voldspolitik”, understreger Lisbeth Waidtløw. Og opfordrer: ”hvis man er i tvivl så spørg, os fx – og heller en gang for meget end en gang for lidt. Vi har folk herinde som ved noget om det.”

Du kan finde et link til Københavns Kommunes voldspolitikpå lfs.dk (under punktet Tillidsvalgte find Arbejdsmiljørepræsentant).