Kampen for barndommen
Skolereform
Det kan næppe komme bag på nogen at LFS er stærk modstander af den foreslåede skolereform.
På et leder-tillidsmandsmøde midt i december blev reformens indhold og konsekvenser præsenteret. Den længere skole/arbejdsdag: 30 timers skoleuge for 0.-3. klasse, 35 timers skoleuge for 4.-6. klasse og 37 timers skoleuge for 7.- 9. klasse. Aktivitetstimerne med lærere og pædagoger, som ”blandt andet skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp.” (Tanken er vist at de skal erstatte reel gedigen fritidspædagogik!)
Lederen i de to sidste numre af LFS Nyt i 2012 hamrer
(ved næstformand Jan Hoby) mod myter som at børn lærer
mere, jo flere skoletimer de har, og at heldagsskoler gør børn fagligt dygtigere. En ghettoisering af barndommen, kalder han det i nogle af de andre medier, hvor LFS er ude med riven i forhold til regeringens selvmål af en skolereform.
Der foregår med andre ord en massiv og bred indsats mod
skolereformens forringelser af børnenes hverdag. På de næste sider kan du læse dels en KKFO-leders argumenter mod reformen, dels forældreorganisationens FOLAs grunde til deres kritik. For LFS står ikke alene med sin kritiske holdning, den bakkes op af både uddannede fagpersoner på området, børnenes forældre og af forskere og forskning.
”Hvorfor tror politikerne at længere skolegang giver større
læring og udvikling hos børnene? Det er ikke noget forskningen fortæller dem. Tværtimod handler de mod bedre vidende, når de efterlyser længere skoledag, for al forskning viser at børn ikke lærer mere, jo længere tid de går i skole. 95 pct. af børns læring foregår uden for de formelle rammer, de har brug for de ikke instituti-onaliserede rum”, siger Jan Hoby.
LFS oplever det som stærkt bekymrende at undervisnings-minister Christine Antorini ikke lytter til forskere men
til sin egen mavefornemmelse. Tænk at børns fremtid skal
afgøres af hvad politikere føler, tror og mener.
Formand for almenområdet Thomas Enghausen siger:
”Skoletrætte børn lærer ikke, de risikerer i stedet at få ødelagt deres læringslyst og nysgerrighed. Og det er vigtigt at gøre sig klart at dette ikke kun handler om 6-19 år, det får også indflydelse for 0-6 års området. Især de ting der sker i børnehaveklassen vil blive rykket nedad, at være skoleparat og skoleminded vil fylde langt mere end i dag.”
Antorini bekræfter hans bekymring, for hun har allerede
meldt ud at det er en forudsætning, at man kigger på hvad
der foregår i børnehave og vuggestue. Det er der indsatsen skal starte.
LFS samarbejder bredt for at vinde kampen om barndommen, med lærerforeningerne i København og Frederiksberg, med PLS (de pædagogstuderendes sammenslutning), med forældreorganisationerne FOLA (Forældrenes Landsorganisation) og KFO (Københavns Forældreorganisation) og med Bupl Hovedstaden.
Der planlægges happenings, møder, temadebatter og
andet. Når dette læses, har en Pippi-happening fundet sted på Rådhuspladsen (7. februar), flere aktioner og kampagner planlægges, politikere som er venlig stemt over for børns fritid er inviteret til debatmøder, en turné/roadshow planlægges rundt på institutionerne sammen med KFO m.m. Fra hver sin position forenes organisationerne i bestræbelserne for at bevare barndommen og børns ret til fritid.
Det er vigtigt at komme på banen nu, for det er lige nu
slaget skal stå. Nu før sommerferien og en eventuel vedtagelse. Hvis reformen vedtages, træder den i kraft den 1. august 2014. Og den vil dermed skulle tænkes med ind i næste års budgetforhandlinger i efteråret i Københavns Kommune.
Finansieringen er i øvrigt ganske uafklaret, men lærernes
arbejdstidsaftaler er klart i spil. Økonomien kan i det hele
taget blive en gyser. LFS husker hvor dyre heldagsskolerne
i Københavns Kommune var, forsøger de nu at indføre heldagsskoler for færre penge?
Hvorfor kigger de ikke i stedet på, hvorfor børn bliver
skoletrætte, og på hvordan man kan lave en anderledes skoledag?