LFS har afgivet høringsssvar

vedr. Københavns kommunes Børne- og Ungdomspolitik

Til
Børne- og Ungdomsforvaltningen
sekretariatet,
Rådhuset
1599 København V.

København den 17. september 2007

Svar på høringen vedr. Børne- og Ungepolitik

LFS har følgende kommentar til udkast til Børne- og Ungepolitik.

Har politikerne et ansvar for Børne- og Ungepolitikken?

Generelt til forslaget vurderer vi at oplægget bærer præg af formuleringer der alene har fokus på politiske visioner for børn og unge i København. Vi savner i høj grad de politiske og handlingsorienterede formuleringer. Handlingsorienteret formuleringer der beskriver, hvilke rammer og forudsætninger I, som politikere, vil arbejde for er til stede, for reelt at kunne udmønte de politiske visioner.

De handlingsorienterede formuleringer i udkastet, beskriver alene kommunalpolitikernes forventninger til medarbejderne og forældrene. Der er ingen konkrete formuleringer omkring hvilket ansvar og opgaver de politiske beslutningstagere i kommunen har. Det er en åbenlys svaghed. LFS efterlyser krav i forhold til børns rettigheder, herunder børnemiljølov ? hvor er det politiske ansvar i forhold hertil beskrevet?

Legen er kilden til al læring!

LFS er bekymret for oplæggets nedtoning af legens centrale betydning for børn og unges udvikling, trivsels og selvfornemmelse. Som udkastet er formuleret er det læring som står i centrum og alt andet referere til læringen.
Børns leg må aldrig blive en pause, der alene skal reduceres til at give næring til læring både i skolen og daginstitutionerne. Børns leg risikerer at blive stærkt opsplittet og kommer til at handle om at udvikle færdigheder eller kompetencer ? som igen kan kontrolleres og defineres af den voksne. Legens værdi nedprioriteres voldsomt til fordel for mere skoleagtige aktiviteter.

Legen bliver underordnet læring, frem for at se legen som en forudsætning for læring. Det legende barn er også det lærende barn, uanset om det er i vuggestue, børnehave eller fritidsinstitution.

Den manglende politiske og forvaltningsmæssige forståelse af legens centrale rolle er dybt problematisk. Legen er barnets nærmeste zone for videre udvikling, for i legen bliver barnet et hoved højere end sig selv - emotionelt, socialt og kognitivt. Legen er det bedste mødested for social og kulturel integration, for medmenneskelig forståelse og respekt. Den omfatter alle børn uanset socialgruppe og øger motivationen for modtagelse af læring.
Leg er et livslangt læringsprojekt, men de politiske beslutninger i København afspejler ikke denne kendsgerning. I leg skelner man ikke mellem, om der er læring eller ej. Der er læring i al leg, men al læring er ikke leg.
Det kræver politisk vilje og mod at ændre Børne- og Ungepolitikken så den i høj grad bliver til en politik, hvor der er respekt for det børne- og ungdomsliv der faktisk leves. LFS ser gerne at Børne- og ungdomspolitikken afspejler denne indsigt.

Plads til forskellighed!

Men under hvilke vilkår for børn og unge med særlige behov?
Vi kan konstatere, at der tilsyneladende alene er politisk fokus på beslutninger der træffes ud fra rent tekniske og økonomiske overvejelser i forhold til inklusion af børn og unge med særlige behov i de almene tilbud.
Vi er yderst betænkelige ved at inklusion tilsyneladende er blevet det nye mantra i Københavns politiske beslutninger.
Der findes ikke, os bekendt, et veldokumenteret og kvalitativt grundlag for at inklusion skaber lige muligheder for udfoldelse, udvikling og en opvækst med god trivsel for børn og unge med særlige behov.

Kvalitet i børnehøjde

Oplægget forholder sig ikke til hvad det er som sikre en udvikling af børns sociale, kropslige og sproglige potentialer. Barnets primære tid er i dagtilbud ? dette forholder udkastet til Børne- og ungepolitik sig ikke til og det er en stor svaghed. Hvis ord som trivsels, livsglæde og anerkendelse ikke skal være ord på papir må det konkretiseres i politikken.

I den politiske debat er det ser vi at forskellige partier har taget det pædagogiske områdes krav til sig og gjort dem til deres krav; max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne, max. 6 børn pr. voksen i børnehaverne og max. 3 børn pr. voksen i dagplejen. Sund og gratis mad i alle vuggestuer og børnehaver. Pasningsgaranti uden lukkedage i egen institution. Mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. barn i daginstitutionerne.

Disse børnevelfærdsrettigheder er handlingsorienteret og skulle have plads i en visionær Børne- og ungepolitik. Hvis politikerne mener noget med at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet, så kræver det ordentlige normeringer, bedre legepladser og bedre fysiske rammer i de københavnske dagtilbud.

Inddrage hverdagens eksperter

De pædagogiske medarbejderes mulighed for indflydelse på, hvordan den pædagogiske praksis udmøntes, har afgørende betydning for, om Københavns Kommunes Børne- og ungepolitik bliver en succes. Det er utrolig vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere reelt oplever medejerskab i løsning af de opgaver, som oplægget beskriver. Det kræver imidlertid:
Høj grad af medbestemmelse og medindflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Det kræver et brud med bureaukratisering, standardisering og skoleficering af det pædagogiske arbejde.
Klarhed omkring kommunikationsveje. Helt grundlæggende er vi af denne opfattelse, at udvikling og kvalificeringen af daginstitutionerne skal anskues bredere, end det fremgår af teksten.
Der bør være uddannelsesmæssige visioner, der retter sig mod udvikling af den pædagogiske praksis.

Med venlig hilsen
p.l.v.
Jan Hoby
Forretningsudvalgsmedlem i LFS