Lederkonference

Hvad er god ledelse og hvilke betingelser er der for det? Hvilke dilemmaer er der i offentlig ledelse og styring i en markedstid, i en by som København og i en forvaltning som Børne- og Ungdomsforvaltningen? Og ikke mindst hvad skal daginstitutionslederne blive bedre til?

Disse emner greb 60 ledere fat i på ledersektionens konference, godt hjulpet af LFS’ formand Britt Petersen, Børne- og Ungdomsforvaltningens direktør Else Sommer, forsker i offentlig ledelse Dorthe Pedersen og selvfølgelig hinanden.

Flere tråde snoede sig igennem konferencen. Ledersektionen har ambitioner på ledernes vegne, klart nok. En af dem er at lederne bevæger sig opad og bliver dagsordenssættere, som formanden Maria Rømer, leder af Dronen i Indre By, udtrykker det. At lederne ikke ligger og ”roder nede i bunden af hierarkiet”. Det kræver mandsmod til at stå ved sin kritik af vilkårene på distriktsmøder og over for lokale chefer. Denne opfordring til at mande sig op over for de lokale chefer blev gentaget af Britt Petersen.

Som tilføjede en tråd, nemlig at lederne skal udfordre deres grænser som ledere. En opfordring som blev gentaget af Else Sommer, som desuden føjede sine visioner for daginstitutionsledelse i kommunen til.

Dorthe Pedersen samlede trådene i sin analyse af hvilke vilkår dagens ledelse reelt har og gav sine bud på, hvordan ledere kan gebærde sig bedst muligt i de mange modsatrettede krav.
Deltagerne på almenledernes lederkonference gik hjem med ny viden om og ny indsigt i tidens tendenser i forhold til den offentlige, kommunale ledelse, de bedriver, i forhold til hvad de kan forvente af Børne- og Ungdomsforvaltningen og i forhold til deres egne dilemmaer – og så fik de
en række ”gode råd” om, hvordan de også kan gribe deres rolle an.
Først og fremmest: Kom på banen, afprøv ledelsesrummet og bevar kompetencen.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Spørg ikke - gør i stedet

LFS’ formand Britt Petersen gik på de hotte lederemner: udviklingskontrakter og psykisk arbejdsmiljø.

Ledernes psykiske arbejdsmiljø er meget i fokus og har været det længe.
Nu er elendighederne også dokumenteret via en grundig undersøgelse, som viser at  daginstitutionsledere i Københavns Kommune har et psykisk arbejdsmiljø, som snarere modvirker deres indsats end understøtter den.  Rapporten er omtalt i LFS Nyt 11/08.

Ikke at ledernes dårlige psykiske arbejdsmiljø kom bag på LFS, fagforeningen har set ledere gå ned og har længe og igen og igen sagt fra om det til direktionen, fortæller Britt Petersen.
”Det var godt at få det på skrift, for så er det alvor, og direktionen forsøger sig nu med forskellige tiltag. Vi arbejder på at få en APV for lederne og med systematiske opfølgninger for at se, om tiltagene hjælper.”

Hun understreger at lederne skal bringe deres kritik frem. De må ikke holde sig tilbage af frygt for lokale børn- og ungechefer.
”I er nødt til at sige hvad I har på hjerte, også lokalt. Lige nu undrer direktionen sig, for den tilbagemelding de får fra distriktsmøder er at det går godt, at alt er på rette spor. Og hvis det ikke er rigtigt, så er der et problem.
I må få talt om, hvordan I kan rejse lokale kritikpunkter og holde fast i kritikken.
Vi understøtter hvor vi kan, men det er begrænset hvad vi kan gøre, så I skal mande jer op og står ved problemerne.”
Udviklingskontrakterne er på trapperne (LFS Nyt havde en artikel i nr. 2/09). De er udtryk for at en decentralisering italesættes men følges af en centralisering først og fremmest gennem kontrol.
”Tiden vil vise om kontrakterne betyder at I kan lede i fred og slippe for forstyrrende detailstyring”, siger Britt Petersen og giver et indblik i LFS’ bevæggrunde for at gå ind i processen. Beslutningen stod mellem at bekæmpe kontrakterne eller søge indflydelse på dem. LFS valgte sammen med ledersektionen det sidste.

”At bevare ledernes råderum er centralt, og om resultatet har ramt det rigtige kan kun tiden for alvor vise.”
Et pilotprojekt i Valby skal give mulighed for at rette og justere i kontrakterne, før de køres ud i hele byen.
Centralt er også at udviklingssamtalerne er mellem forvaltning og leder, og kun leder.
”Det har vi besluttet, vi vil tvinge en dialog frem mellem jer som ledere og børn- og ungechefen. I skal i front, I skal høres, I skal ses som ressourceperson.
Vi ville bl.a. bruge udviklingskontrakten til netop den dialog med en ligeværdig leder.”
Og på vej tilbage til sin stol kaster hun lige med høj stemme en opfordring ud til de forsamlede ledere:
”I skal udfordre grænserne for ledelse, udfordre jeres albuerum. Spørg ikke så meget. Gør i stedet for!”