Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Pressemeddelelse 21.4.2009
BUPL og LFS går til de københavnske politikere med krav om flere penge til børne- og ungeområdet!
Økonomiudvalget skal tirsdag den 21. april 2009 tage stilling til en tillægsbevilling på 78,6 mio. kr. til Børne- og Ungdomsforvaltningen til driften af 1453 flere pladser end forventet i forbindelse med budget 2009.
Den demografimodelmodel Københavns Kommune anvender til regulering af budgetter i forhold til befolkningsudviklingen har ført til at børne og ungeområdet i 2009 står og mangler 78,6 mio. kr. Fejlskønnet af befolkningsudviklingen på i alt 1453 ekstra børn i 2009, burde udløse 134,8 mio. kr., med Københavns Kommunes model udløser kun 56,2 mio. kr.
LFS og BUPL mener, at Økonomiudvalget skal efterkomme Børne- og Ungdomsudvalgets ønske om en tillægsbevilling på 78,6, så kvaliteten af det pædagogiske arbejde ikke skal udsættes for nedskæringer i institutioner og skoler.
"Det er helt uholdbart, at børn og unge i Københavns Kommune allerede i indeværende budgetår skal stå model til nedskæringer i skoler og institutioner fordi kommunen anvender en skæv demografimodel til justering af budgetterne. Demografimodellen skal laves om. Børn og unge i København skal ikke betale for fejlskønnet med en dårligere hverdag" siger Jan Hoby, næstformand i LFS.
"København vil gerne være en attraktiv by for børn og unge og deres familier.
København vil gerne være en attraktiv arbejdsplads for allerede ansatte og kommende med arbejdere".
Begge udsagn giver ikke rigtig mening, hvis Økonomiudvalget og siden Borgerrepræsentantionen ikke efterkommer Børne- og Ungdomsudvalgets ønske om en tillægsbevilling" siger Erik Steppat, fællestillidsrepræsentant, BUPL.
Alternativet til tillægsbevillingen er nemlig, at de 78,6 mio. kr. skal findes ved nedskæringer på skoler og institutioner i sidste halvdel af 2009.
LFS og BUPL håber, at medlemmerne af Økonomiudvalget træffer den rette beslutning = 78,6 mio. kr. mere til børne- og ungeområdet i København.
Mvh
Erik Steppat, fællestillidsrepræsentant, BUPL, 2572 6741
Jan Hoby, næstformand i LFS, 3094 8142