Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Arbejdsskadeforsikringsloven
Hent arbejdsskadeforsikringsloven her
6.1.2004
Ny arbejdsskadeforsikringslov
Den 1.1.2004 trådte en ny arbejdsskadeforsikringslov i kraft. De væsentligste ændringer er:
- Et nyt ulykkesbegreb
- Et nyt erhvervssygdomsbegreb (dette er dog først gældende fra d.1.1.2005)
- Øgede erstatningsmuligheder til behandlingsudgifter
- Kortere sagsbehandlingstid
Denne sikkerhedsinformation er en gennemgang at den nye lovgivning.
Arbejdsskader som er opstået før d.1.1.2004 vil blive behandlet efter den gamle lovgivning og her henvises til sikkerhedsinformation af 25.03.2002 (ikke medtaget i denne netudgave).
Indledning
Der findes desværre nok ingen arbejdspladser som ikke kommer ud for at en eller flere af deres kolleger kommer til skade på arbejde.
På mange arbejdspladser forekommer der ofte bevægeapparatsskader. Det skyldes, at der løftes meget, men det kan også skyldes manglende plads, forkert indretning eller at der løftes forkert. På nogle arbejdspladser, med særligt udadvendt reagerende klientel, kan det være voldsepisoder der fylder mest.
Bevægeapparatsskader, enten afledt af et ulykkestilfælde eller forkert belastning igennem længere tid og vold er de hyppigst forekomne arbejdsskader i LFS.
Der er selvfølgelig også andre typer arbejdsskader. Fælles for dem alle er, at det kan være svært, at finde ud af hvordan man som sikkerhedsgruppe sikrer, at skadelidte kolleger får den optimale støtte og vejledning.
Vi vil med denne sikkerhedsinformation forsøge, at give sikkerhedsgrupperne et bedre udgangspunkt for at give kollegerne hjælp, råd og vejledning i arbejdsskadespørgsmål.
Andre erstatningsmuligheder
Ulykkes- og fritidsulykkesforsikring
I skal være opmærksomme på at der også kan være andre erstatningsmuligheder for tilskadekomne kolleger.
Husk at få jeres skadelidte kolleger til at undersøge deres egne personlige forsikringer. Der er flere der har egne ulykkesforsikringer som kan udløse erstatning ved personuheld.
Dels er alle medlemmer omfattet af PENSAMs fritidsulykkesforsikring. Det betyder at hvis man kommer til skade i fritiden, så kan der være mulighed for at få erstatning via denne ulykkesforsikring. For yderligere oplysninger om denne fritidsulykkesforsikring henvises til PENSAM.
Voldsofferloven og Erstatningsansvarsloven
Hvis der er tale om overfald, påkørsel eller andre personskader hvor der er en ansvarspådragende skadevolder, så vil der være mulighed for at få erstatning efter erstatningsansvarslovens bestemmelser.
Hvis den ansvarspådragende hændelse sker i arbejdstiden vil LFS gerne være behjælpelig med anmeldelse og sagsbehandling, mens hvis hændelsen sker i fritiden, så må vi henvise til de impliceredes forsikringsselskaber.
Denne sikkerhedsinformationen er opdelt efter følgende hovedoverskrifter:
Hvem er omfattet af Arbejdsskadeforsikringsloven
Hvad er en arbejdsskade
Hvordan anmeldes en arbejdsskade
Hvem skal anmelde en arbejdsskade
Kortere sagsbehandlingstid
Hvilke erstatningsmuligheder er der
Hvordan ankes eller genoptages en arbejdsskadesag
Hvordan kan LFS bruges
Anmeldelsesskemaer
Venlig hilsen
Olaf Christensen
faglig sekretær
Hvem er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven
Loven omfatter § 2: Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettiget efter denne lov jf. §§ 5 og7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet, og kan være varigt eller midlertidigt eller forbigående.
Det vil sige, at loven gælder for alle der er i et ansættelsesforhold og eller udfører arbejde for en arbejdsgiver.
Loven omfatter derfor også vikarer samt praktikanter i lønnet såvel som ulønnet praktik.
Bekendtgørelse om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service - Nr. 938 af 26. november 2003:
Børn og unge, der er i døgnophold efter lov om socialservice § 49, stk.2, eller døgninstitutioner efter lov om social service § 51 er sikret efter lov om arbejdsskadeforsikring.Det gælder under aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet. Sikringen omfatter ikke følgerne af rent private aktiviteter udenfor institutionen. Bekendtgørelse om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service, Nr. 938 af 26. november 2003, Beskæftigelsesministeriet
Tidligere var også voksne i døgnophold efter lov om social service §92, § 93 stk.1 nr.1 og nr.2, §94 og §140 stk.1 også er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven i fritiden, men det er ikke længere gældende.
I bemærkningerne til loven forklares ændringen med: normaliseringen af tilværelsen for voksne personer i døgnophold, som i dag får udbetalt deres pension og betaler for ophold og andre ydelser. De bør derfor også selv betale for egne ulykkesforsikringer.
Loven gælder kun under arbejdets udførelse
Arbejdsskader opstået til og fra arbejde ikke er omfattet af loven. Der kan dog være grænsetilfælde. Det gælder eksempelvis hvis man kører en omvej hjem fra arbejde for at udføre arbejdsmæssige ærinder (post, m.v.), rådighedsvagter, o.a.
Har man derimod flere arbejdspladser, så er transporten mellem de forskellige arbejdspladser omfattet af lovgivningen. Det samme er gældende for byture, koloni, institutionsindkøb osv., blot det foregår indenfor arbejdstiden.
Skader opstået under private gøremål i arbejdstiden (gå til læge, frisør, m.v.) er dog ikke omfattet af lovgivningen.
Når man er på kursus
Skader opstået på kurser er omfattet i det øjeblik det sker som led i arbejdet og med arbejdsgivers samtykke.
Skader opstået på faglige kurser er som udgangspunkt ikke omfattet af loven. Lidt firkantet kan man sige, at faglige aktiviteter arrangeret af fagforeningen ikke dækkes ind, mens aktiviteter arrangeret af arbejdsgiveren dækkes ind.
Ved KTO-forliget (som dækker alle kommunalansatte) i 1995 blev der med virkning fra 1.1.1996 etableret en frivillig arbejdsskadeforsikring for tillidsrepræsentanter når de udfører ulønnet arbejde. Det drejer sig om faglige kurser, udøvelse af hverv man er valgt til, deltagelse i møder, samt transport til og fra disse aktiviteter.
KTO-forsikringsaftalen dækker desværre ikke sikkerhedsgruppernes kursusdeltagelse. De er dog omfattet af den almindelige arbejdsskadeforsikring når de deltager på arbejdsmiljøuddannelsen eller andre arbejdsmiljøkurser som arbejdsgiveren skønner relevante for sikkerhedsgruppen.
Hvad er en arbejdsskade
Det er i definitionen af en arbejdsskade at der er sket store ændringer i den nye lovgivning. Mange års pres fra de faglige organisationer har endelig båret frugt.
I den tidligere lovgivning var der 4 definitioner på en arbejdsskade. Det var ulykkestilfælde - skadelig påvirkning af højest 5 dages varighed - pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og andre lidelser.
Hver af disse 4 definitioner indeholdt en række betingelser som skulle være opfyldt før at arbejdsskaden kunne anerkendes, som værende omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens bestemmelser og dermed give adgang til lovens erstatningsydelser.
Mange af de ulykkestilfælde som forekommer indenfor det pædagogiske arbejdsfelt var ikke omfattet af den gamle lovs ulykkesdefinition.
I den nuværende lov er der 2 definitioner af en arbejdsskade, nemlig ulykkestilfælde og erhvervssygdomme.
Ulykkestilfælde
§ 6: Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning der sker pludselig eller inden for 5 dage.
Det vil sige at den tidligere opdeling i ulykkestilfælde, skadelig påvirkning af højest 5 dage og pludselige løfteskader nu slås samme til en fælles definition.
Det betyder at de væsentligste af de begrænsninger som var i den tidligere lov nu bliver fjernet, hvilket fremgår af nedenstående eksempler.
Ulykkestilfælde
En pædagog løfter et barn op fra gulvet og får et knæk i ryggen.
Denne skade vil nu blive anerkendt, mens den var blevet afvist under gammel lovgivning, fordi der ikke var "en udefrakommende påvirkning".
Skadelig påvirkning
En pædagogmedhjælper bruger ½ time til at flytte et bord fra loftet ned til stuen, via en smal trappe. Bagefter har han meget ondt i ryggen.
Denne skade vil nu blive anerkendt, mens det i gammel lovgivning var blevet afvist fordi der ikke var tale om uvant arbejde mellem 3 timer og 5 dage.
Pludselige løfteskader forsvinder som begreb og alle pludselige løfteskader kan nu anerkendes hvor det tidligere var en forudsætning at man havde dagligt tungt løftearbejde, hvilket udelukkede dagplejen og daginstitutionsområdet.
Der er altså tale om en radikal ændring af ulykkesbegrebet, som vil betyde at langt de fleste at de ulykkestilfælde som tidligere er afvist indenfor det pædagogiske arbejdsfelt, fremover vil blive anerkendt efter den nye lovgivning.
Man skal derfor være meget opmærksom på at få anmeldt alle ulykkestilfælde som kan forventes at medføre behandlingsudgifter, varigt mén og tab af erhvervsevne.
Erhvervssygdomme
Erhvervssygdomme er en betegnelse for sygdomme som anses for at være følgevirkninger af længere tids skadelig påvirkning i forbindelse med ens arbejde.
I forsikringsøjemed opdeles erhvervssygdomme i 2 kategorier:
Erhvervssygdomme (listesygdomme)
Når der tales om listesygdomme skyldes det at der er foretaget en oplistning af de sygdomme som umiddelbart anerkendes som erstatningsberettigede erhvervssygdomme. Denne oplistning bliver ajourført hvert andet år.
Får man en af disse sygdomme (listesygdomme) er det arbejdsgiveren der skal kunne bevise at sygdommen ikke skyldes påvirkninger på arbejdspladsen. Det betyder at der er væsentlig lettere at få anerkendt listesygdomme end andre erhvervsbetingede lidelser.
Desværre er der kun ganske få listesygdomme som knytter sig til det pædagogiske områder. Indeklimasyndrom, psykiske lidelser, udbrændthed, nedslidning af bevægeapparatet er eksempelvis ikke listesygdomme.
Andre arbejdsbetingede lidelser (ikke listesygdomme)
Hvis man pådrager sig en sygdom som man mener skyldes skadelige påvirkninger på arbejdsstedet og sygdommen ikke er på listen over anerkendte erhvervssygdomme, så er det en selv der skal kunne bevise, at det er påvirkningerne på arbejdsstedet, der er årsag til sygdomsudviklingen.
For at arbejdsbetingede lidelser skal anerkendes som værende omfattet af lovens forsikringsbestemmelser, så skal der være tale om en lidelse som efter teknisk og medicinsk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger som man udsættes for i sit arbejde.
For at disse forudsætninger er i orden, så skal der være opfyldt en række krav, herunder at der kan føres en udstrakt grad af videnskabeligt bevis for, at forskellige påvirkninger ofte medfører de og de symptomer.
Det betyder at det i praksis er meget vanskeligt at få anerkendt en arbejdsbetinget lidelse, fordi videnskabelighedskravet ikke vil være opfyldt. Det gælder blandt andet fysisk og psykisk nedslidning og indeklimasyndrom som er de oftest forekomne erhvervsbetingede lidelser indenfor det pædagogiske område.
Lovændring 1.1.2005
I forbindelse med arbejdsskadereformen vil forudsætningerne for at arbejdsbetingede lidelser kan anerkendes som forsikringsmæssige begivenheder, blive ændret.
I den nye lov vil definitionen for en erhvervssygdom være :
§ 7 Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov:
1) sygdomme som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.
2) andre sygdomme, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1.1., eller at det må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.
Forskellen på teknisk og medicinsk erfaring og medicinsk dokumentation består i at det stramme videnskabelighedsbegreb som findes i den nuværende lov, vil blive erstattet af et lidt blødere sandsynlighedsbegreb, hvilket formodentlig vil medføre at flere erhvervssygdomme og skadelige påvirkninger fremover vil kunne anerkendes som arbejdsskader.
Ved teknisk og medicinsk erfaring forstås normalt fuldt videnskabeligt bevist, hvilket blandt andet betyder at der skal foreligge undersøgelser med påvirkningsgrupper og kontrolgrupper der klart viser at en given påvirkning medfører en given diagnose.
Ved medicinsk dokumentation forstås at følgende er opfyldt:
- En biologisk naturlig forklaring på sygdommen.
- En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig.
- En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen.
- Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng.
- Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse.
- En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning i forhold til personer, der ikke er udsat.
Som nævnt vil lovændringen først træde i kraft d.1.1.2005.
I 2004 vil der blive foretaget undersøgelser og vurderinger af om der er nye sygdomme der, på baggrund af den nye erhvervssygdomsdefinition, skal på listen over anerkendte erhvervssygdomme.
Hvordan anmeldes en arbejdsskade
Hvad skal anmeldes
Arbejdsskader anmeldes til 2 forskellige instanser med 2 forskellige formål. Ved straffelovsovertrædelser skal der også foretages anmeldelse til politiet.
Arbejdstilsynet
Hvis en arbejdsskade medfører mere end en dags sygefravær, skal skaden anmeldes til Arbejdstilsynet senest 9 dage efter.
Der er 2 formål med at anmelde til Arbejdstilsynet.
Det ene formål er for at Arbejdstilsynet kan registrere hvilke typer skader der er inden for hvilke erhverv. Registreringen bruges til at kortlægge skadeomfanget, samt som led i prioriteringen af det forebyggende arbejde.
Det andet formål er at Arbejdstilsynet hurtigt kan besigtige arbejdspladser med alvorlige arbejdsskader. Denne besigtigelse sker sjældent hvorfor sikkerhedsorganisationen har pligt til at registrere arbejdsulykker og forsøge at forebygge disse.
2 anmeldelsesblanketter
Hvis der er tale om et ulykkestilfælde foretages anmeldelsen på et anmeldelsesskema hvor der står Anmeldelse af arbejdsulykker, m.v.
Anmeldelsesskemaet består af vejledning og 4 gennemslagsanmeldelser (en til Arbejdstilsynet, en til Arbejdsskadestyrelsen, en kopi til Sikkerhedsorganisationen og en kopi til skadelidte) .
Sikkerhedsgruppen udfylder endvidere intern undersøgelse af ulykken som findes på bagsiden af kopien til sikkerhedsorganisationen.
Vær opmærksom på at der givetvis vil komme nye anmeldelsesblanketter i starten af 2004.
Der kan endvidere foretages elektronisk anmeldelse, såfremt arbejdsgiveren har tilsluttet sig arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem EASY. Det må I undersøge hos jeres arbejdsgiver.
Hvis der er tale om listesygdomme eller en arbejdsbetinget lidelse foretages anmeldelsen på et andet skema hvor der står Anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser.
Arbejdsskadestyrelsen
Generelle regler
a) Hvis en arbejdsskade formodes at have et sådant omfang at den kan medføre krav om erstatning efter Arbejdsskadeforsikringsloven, skal arbejdsskaden anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadestidspunktet.
Anmeldelsesblanketten til Arbejdsskadestyrelsen er identisk med skemaet til Arbejdstilsynet. Man skal blot krydse ja i anmeldelsens pkt. F på spørgsmålet om hvorvidt skadelidte ønsker at sagen skal anmeldes efter arbejdsskadeforsikringsloven til Arbejdsskadestyrelsen/arbejdsgiverens forsikringsselskab.
b) Hvis skaden ikke forventes at medføre behandlingsudgifter, give varige mén eller nedsat erhvervsevne behøves der ikke anmeldelse efter arbejdsskadeforsikringsloven. Hvis skadelidte imidlertid fortsat er sygemeldt 5 uger efter skadestidspunktet, skal skaden anmeldes senest 9 dage efter udløbet af de første 5 ugers sygefravær.
Denne bestemmelse skyldes at behandlingsudgifter eller varigt mén ikke kan udelukkes hvis følgevirkningerne efter en skade kan medføre mere end 5 ugers sygefravær.
c) Ved dødsfald som skyldes en arbejdsulykke skal Arbejdsskadestyrelsen underrettes indenfor 48 timer.
d) Hvis skaden ikke er anmeldt kan skadelidte selv anmelde skaden i op til et år efter ulykkestilfældet.
Denne regel sikrer at den enkelte selv kan anmelde en arbejdsskade selvom arbejdsgiveren måske ikke skønner at en skade bør anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Reglen kan endvidere bruges hvis man først bliver klar over anmeldelsesmulighederne lang tid efter at skaden er sket.
Anmeldelser senere end et år efter arbejdsskaden vil kun rent undtagelsesvis blive behandlet. Der vil i så fald være en række særlige betingelser som skal være opfyldt.
Arbejdsbetingede lidelser
Anmeldelsereglerne for anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser er principielt set de samme som for arbejdsulykker.
Ved arbejdsbetingede lidelser tages udgangspunkt i det tidspunkt hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
Politiet
Hvis arbejdsskaden skyldes et voldeligt overfald, så skal overfaldet også meldes til politiet og det skal ske indenfor 24 timer efter overfaldet. Politianmeldelser foretages når det skønnes at straffelovens bestemmelser er overtrådt.
Er der tale om straffelovsovertrædelser bør LFS kontaktes snarest.
Det at foretage politianmeldelser mod brugere, beboere eller andre er tit genstand for store og vanskelige pædagogiske overvejelser blandt personalet. Man skal imidlertid være opmærksom på at hvis der er tale om et overfald af en kollega, kan fravær af politianmeldelse betyde bortfald af en erstatning til skadelidte kollega.
Langt de fleste erstatningssager i forbindelse med voldssager indenfor det pædagogiske område løses via Voldsoffernævnet og som oftest uden retssager hvor skadelidte eller skadevolder skal møde frem i retten. Men en egentlig retssag med vidne afhøring kan imidlertid heller ikke helt udelukkes.
Hvem skal anmelde
Anmeldelsespligten
Arbejdsgiverens anmeldelsespligt
Det er arbejdsgiveren som har pligten til at sikre, at arbejdsskaderne bliver anmeldt. Arbejdsgiveren bør derfor sørge for, at hver arbejdsplads er i besiddelse af en klar instruktion i hvordan anmeldelsesproceduren er, hvilke skemaer der skal bruges, hvordan de skal udfyldes og hvortil de skal sendes.
Der er desværre mange steder hvor en sådan instruktion ikke foreligger. Det betyder at leder og sikkerhedsrepræsentant ofte står usikre overfor hvordan en anmeldelse skal foretages.
Hvis I ikke kender anmeldelsesproceduren, så skal I kontakte jeres arbejdsgiver og få at vide hvordan I skal forholde jer ved anmeldelse af arbejdsskader.
Læger og tandlægers anmeldelsespligt
Hvis der er tale om formodede erhvervsbetingede lidelser, så er det ikke kun arbejdsgiveren der har en anmeldelsespligt.
Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse eller på anden måde har pådraget sig helbredsmæssige ulemper af skadelige påvirkninger i arbejdet, skal anmelde dette til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
Det vil sige at hvis man eksempelvis har en bevægeapparatslidelse, føler sig udbrændt eller har en høreskade og ens læge siger, at det nok skyldes de vilkår hvorunder arbejdet udføres, så har lægen pligt til at foretage anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen hvis den ikke allerede er foretaget inden lægehenvendelsen.
De arbejdsmedicinske klinikker
Hvis skadelidte selv eller ens egen læge skønner at der formodentlig er tale om en erhvervsbetinget lidelse, kan det være hensigtsmæssig forinden anmeldelse foretages, at kontakte LFS eller en arbejdsmedicinsk klinik. I mange tilfælde vil det være en fordel at få en arbejdsmedicinsk vurdering af en lidelse. En sådan vurdering skal ikke kun bruges i forhold til selve arbejdsskadesagen, men måske lige så meget i forhold til hvad der videre skal ske med skadelidtes arbejdssituation. LFS yder også råd, vejledning samt henvisning i disse sager.
Anmeldelsesret
I princippet kan alle anmelde en arbejdsskade til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Det vil sige at både leder, sikkerheds- og tillidsrepræsentant, fagforening og skadelidte har ret til at anmelde en sag til Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse, men det er som nævnt arbejdsgiveren der har anmeldelsespligten.
Skal Arbejdsskadestyrelsen foretage en seriøs behandling af sagen vil det dog kræve en aktiv medvirken af skadelidte. Hvis skadelidte ikke ønsker at medvirke til sagens belysning, så vil en sag som oftest blive henlagt.
Kortere sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingen
Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget en anmeldelse skal de senest 3 måneder (ved ulykker) og 6 måneder (ved arbejdsbetingede lidelser) efter modtagelsen, fremsende en afgørelse om hvorvidt sagen er omfattet af Arbejdsskadesforsikringsloven eller ej.
Senest 1 år efter skadestidspunktet skal sagen være afgjort, med mindre der er tale om sager der skal forelægges for Erhvervssygdomsrådet.
Såfremt helbredssituationen ikke skønnes stationær efter 1 år træffer Arbejdsskadestyrelsen ofte en foreløbig afgørelse uden erstatning og genoptager sagen efter 1/2 år.
Ny afgørelsespraksis
Arbejdsskadestyrelsen vil fremover tilstræbe at der træffes en samlet afgørelse (i stedet for adskilte afgørelser om anerkendelse, behandlingsudgifter, varigt mén og erhvervsevnetabserstatning) i arbejdsskadesagerne.
Hensigten med denne ændring er at spare sagsbehandlingstid, ved at man undgår flere forskellige ankefrister der kan være med til at trække en sagsbehandling tidsmæssigt ud.
Før blev der først truffet afgørelse om anerkendelse. Så skulle man vente en måned (ankefrist) før man kunne komme videre. I flere sager skulle behandlingsudgifterne vurderes og afgøres. Efter en sådan afgørelse skulle man igen vente en måned (ankefrist) før man kunne komme videre med sagsbehandlingen. Herefter skulle det varige mén fastsættes. Igen skulle man vente en måned (ankefrist) før man kunne arbejde videre med at fastsætte erhvervsevnetabserstatningen. Når erhvervsevnetabserstatningen var fastsat, så skulle man også vente en måned (ankefrist) før det eventuelle erstatningsbeløb kunne udbetales.
Den ændrede afgørelsespraksis skulle gerne medføre en yderst tiltrængt afkortning af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid.
Vi må afvente og se om intentionerne også kommer til at holde stik.
Hvilke erstatningsmuligheder er der
Hvis en arbejdsskade anerkendes som værende omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven er der 6 former for ydelser som kan komme på tale, selvfølgelig ganske afhængig af arbejdsskadens omfang.
Det drejer sig om:
- Sygebehandling, genoptræning og hjælpemidler
- Erstatning for tab af erhvervsevne
- Erstatning for varigt mén
- Overgangsbeløb ved dødsfald
- Erstatning for tab af forsørger
- Godtgørelse til efterladte.
Sygebehandling, optræning og hjælpemidler
Anerkendes en arbejdsskade så vil udgifter til lægeordineret sygebehandling og dokumenteret transport kunne dækkes i perioden frem til stationærtidspunktet eller til at der træffes afgørelse i sagen.
Udgangspunktet er dog at følgende 4 forhold bør være opfyldt:
a) at sygebehandlingen/optræningen er nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse.
b) at der er tale om sygebehandling/optræning under sagens behandling.
c) at udgifterne ikke kan afholdes efter loven om offentlig sygesikring eller som led i behandling på offentligt sygehus.
d) at optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.
Grundregler i forbindelse med sygebehandling efter arbejdsskade
Regel 1 er at man altid bør sikre sig at der er tale om lægeordinerede behandlinger. Egen læge kan henvise til såvel psykolog kiropraktiker og private fysioterapeuter.
Behandling hos fysioterapeut eller andre dækkes altså kun hvis der ligger lægehenvisning og det er i forbindelse med behandling af følgevirkninger af skaden.
Regel 2 er at behandlingerne skal udføres hos behandlere, som har overenskomst med den offentlige sygesikring.
Regel 3 er at hvis behandlingsudgifterne er store (eks. tandlægeudgifter), kan man inden behandling foretages kontakte Arbejdsskadestyrelsen og høre om udgifterne kan forventes dækket.
Regel 4 er at alle udgifter skal kunne dokumenteres, hvorfor diverse kvitteringer skal gemmes.
Udgifter til lægeordineret medicin dækkes også og såfremt lægen vil anbefale håndkøbsmedicin kan det også dækkes.
Det er væsentligt at være klar over disse grundregler, så man ikke tror at det er alle behandlingsudgifter i forbindelse med en arbejdsskade der dækkes.
Man skal derfor ikke selv gå til en kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør eller anden udgiftskrævende behandlingstilbud i den forvisning at behandlingsudgifterne bliver dækket.
Udgiften til løbende sygebehandling m.v. standser som regel når Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om mén og erhvervsevnetabserstatning. På det tidspunkt vurderes situationen som stationær, hvilket betyder at tilstanden ikke forventes at ændre sig betydeligt. Der kan dog fremover træffes afgørelse om at der ydes dækning for behandlingsudgifter i et nærmere afgrænset tidsrum (eksempelvis 3 år). Sker det vil der blive udbetalt et engangsbeløb svarende til de forventede behandlingsudgifter i den afgrænsede periode.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen også kan vurdere at den erstatningsberettigede sygebehandling ophører før en afgørelse træffes. Det kan ske hvis sygebehandlinger ikke skønnes at have nogen egentlig effekt.
Hvis der er tale om længerevarende udgiftskrævende behandlinger, så bør man derfor undersøge om der er erstatningsmæssig dækning for alle behandlinger.
En ulykke kan også medfører at der vil være behov for varig sygebehandling. Der kan eksempelvis være tale om komplicerede bevægeapparatsskader, hvor man må påregne faste årlige udgifter til eksempelvis fysioterapeutudgifter. Hvis det er tilfældet, så vil man kunne få udbetalt et engangsbeløb som kompensation for de varige behandlingsudgifter. Dette engangsbeløb vil være blive udregnet efter en model hvor man får mindre jo ældre man bliver.
Såvel engangsbeløb for tidsafgrænsede behandlingsudgifter som for varige behandlingsudgifter er nyt i forhold til den gamle lovgivning og vi kender derfor ikke den praksis som vil blive fulgt i disse sager.
Varigt mèn
Erstatning for varigt mèn ydes som en kompensation for de varige lidelser som arbejdsskaden har medført. Erstatningen er indkomstuafhængig og ydes kun i de tilfælde hvor Arbejdsskadestyrelsen skønner at ménet udgør mindst 5 %.
Til at bestemme ménets omfang tages primært udgangspunkt i en méntabel som kan rekvireres i Arbejdsskadestyrelsen eller findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk
I méntabellen er der sat en række procenter på hvad der skal ydes for hvilke lidelser (Eksempelvis: Let nedsat bevægelighed i skulderen=5% - Udtalte daglige lænderygsmerter med moderat bevægeindskrænkning=12%, osv.) . Méntabellen bygger primært på objektivt målbare medicinske data.
Derudover skal der foretages en vurdering af de særlige personlige ulemper som det varige mén medfører for den enkelte skadelidte. Det kan dreje sig om indskrænkninger i dagligdagens mange gøremål, begrænsninger i fritidsaktiviteter, med videre.
Méntabellen tillægges den altovervejende betydning i fastsættelsen af menéts omfang, men det er også vigtigt, at man sørger for at fremhæve de særlige gener som den enkelte skønnes at være udsat for.
Erstatningsudbetaling
Erstatningen udbetales som et skattefrit engangsbeløb.
Tab af erhvervsevne
Erstatning for tab af erhvervsevne gives som en kompensation for den varige nedsættelse af erhvervsevnen, der er en følge af arbejdsskaden. Erstatningen er betinget af at der er en varig indtægtsnedgang på mindst 15% eller et regulært indtægtsbortfald.
Der ydes altså ikke erstatning for tab af erhvervsevne hvis man bevare sin løn, men ikke længere er i stand til at udføre en række tidligere funktioner og derfor er blevet mere afhængige af kollegernes hjælp. Nedsat erhvervsevne er derfor lidt firkantet sagt lig med nedsat løn.
Direkte følgevirkninger
Der ydes udelukkende erstatning for de følgevirkninger som skønnes at have en direkte sammenhæng med arbejdsskaden.
Det vil sige at følgevirkninger efter eventuelle forudgående lidelser ikke giver erstatning. Eventuelle forudgående lidelser opgøres og trækkes fra inden erhvervsevnetabserstatningen udmåles.
Eksempel:
En legepladsansat har et par år før arbejdsskaden været til læge med dårlig ryg. Lægen fandt en skævhed i ryggen, hvorfor genoptræning påbegyndtes. Året inden arbejdsskaden har den legepladsansatte fortsat haft lidt ondt i ryggen. Den legepladsansatte falder på arbejde og får et kraftigt slag i ryggen. Efter længere tids behandling skønner lægerne at hun ikke længere i stand til at arbejde mere end 20 - 25 timer om ugen.
Arbejdsskadestyrelsen vurderer erhvervsevnen nedsat med 30%, men giver kun 20% erhvervsevnetabserstatning, da man skønner at de 10% nedsættelse skyldes følgevirkninger af en skæv ryg.
Forventelig indtægt
Ved bedømmelsen af erhvervsevnen skal der tages hensyn til hvad man med rimelighed kan skønne ville være skadelidtes forventede indtægt (uddannelse, anciennitet, avancementsstilling, m.v.). Som grundudgangspunkt tages dog lønnen på skadestidspunktet.
Oplysningspligt
Hvis man får udbetalt erhvervsevnetabserstatning og ens indtægtsgrundlag ændres er det vigtigt at være opmærksom på at der er oplysningspligt til Arbejdsskadestyrelsen.
Erstatningen gives på flere forskellige måder
a) Hvis der er tale om et erhvervsevnetab på mere end 15% og Arbejdsskadestyrelsen ikke er sikre på at der ikke kan ske en forbedring af erhvervsevnen, udbetales beløbet som oftest som en månedlig ydelse. Arbejdsskadestyrelsen revurderer så sagen 1 til max. 2 år efter første afgørelse.
b) Hvis skadelidte ikke længere er i stand til at fortsætte arbejdet indenfor sit tidligere erhverv, men skønnes egnet til revalidering ydes som regel en månedlig erhvervsevnetabserstatning. Denne erstatning er løbende og revurderes i perioden. Vurderingen skal tage udgangspunkt i hvad man regner med at skadelidte ville tjene hvis skaden ikke var sket.
c) Hvis erhvervsevnetabet derimod skønnes at være permanent og på mellem 15% og 50% vil udgangspunktet være at man kan få erstatningen udbetalt som et kapitaliseret beløb. Det vil sige at man får et større skattefrit engangsbeløb som er beregnet udfra alder, køn og erstatningsydelse.
Eventuelle sociale ydelser (eks. fleksløn) medregnes ikke i erstatningsopgørelsen.
Såfremt skadelidte er i stand til at overskue sin fremadrettede økonomi kan den kapitaliserede erstatningsform ofte anvendes med fordel. Det giver skadelidte mulighed for større engangsinvesteringer ( eks. indretnings- eller boligmæssige ændringer) uden at der skal stiftes gæld i banken.
d) Hvis erhvervsevnetabet udgør over 50% udbetales beløbet som grundregel som en månedlig ydelse, men man kan dog søge om at få kapitaliseret et beløb svarende til max. 50% erhvervsevnetab.
Pensionering
Hvis skaden har haft så voldsomme konsekvenser, at skadelidte ikke længere er i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet, kan pensionering komme på tale. For at finde ud af hvorvidt pension skal tildeles, så skal der foreligge en lægelig erhvervsevnetabsvurdering. Denne vurdering foretages ikke alene udfra arbejdsskadens følgevirkninger, men udfra skadelidtes totalsituation.
Der er derfor ikke altid sammenfald mellem den pensionsmæssige erhvervsevnevurdering og Arbejdsskadestyrelsens erhvervsevnetabsvurdering.
Den ene vurdering bygger på en samlet erhvervsevnevurdering hvor alder, sociale forhold, nuværende og tidligere lidelser indgår i vurderingsgrundlaget.
Den anden vurdering bygger alene på de direkte følgevirkninger efter en arbejdsskade.
Ved dødsfald
Hvis der skulle ske et dødsfald vil der som nævnt være mulighed for:
Overgangsbeløb ved dødsfald
- Erstatning for tab af forsørger
- Godtgørelse til efterladte
LFS har aldrig har et ulykkestilfælde der har medført døden og vi vil derfor ikke her komme nærmere ind på reglerne, blot nævne at godtgørelse til efterladte, hvis skadelidte er død som følge efter vold.
Vi skal selvfølgelig specielt opfordre til at LFS bliver inddraget hvis et ulykkestilfælde, med døden til følge, skulle finde sted.
Hvordan ankes / genoptages en sag
Når Arbejdsskadestyrelsen har afgjort en sag, så kan afgørelsen ankes inden 4 uger efter datoen for afgørelsen i Arbejdsskadestyrelsen.
I afgørelsen skriver Arbejdsskadestyrelsen som regel også at sagen kan genoptages inden 5 år efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, såfremt omstændighederne ændrer sig væsentligt.
Ankefrist
Det er vigtigt, at være klar over, at ankefristen er på 4 uger og ikke 4 uger og en eller flere dage. Det nytter ikke at man indsender en ankeskrivelse en uge efter udløbet af fristen. En sådan anke vil ikke blive accepteret, med mindre der er helt specielle forhold som gør sig gældende.
Hvis man er uenig med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, så bør man kontakte LFS med henblik på rådgivning om hvorvidt afgørelsen bør ankes. Såfremt LFS skønner at der er basis for at anke en afgørelse, så er LFS behjælpelig med at skrive og begrunde en ankeskrivelse.
I nogle tilfælde er der forskellige oplysninger som skal fremskaffes før det kan vurderes om en anke er på sin plads. Såfremt disse oplysninger ikke kan skaffes indenfor den 4 ugers ankefrist foretages en foreløbig anke. En foreløbig anke kan efterfølgende trækkes tilbage hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Genoptagelse
Det er vigtigt at være opmærksom på at en afgørelse i en arbejdsskadesag kan ønskes revurderet såfremt omstændighederne, indenfor 5 år, ændrer sig væsentligt.
Med ændrede omstændigheder menes at skadelidtes mén eller erhvervsevne har ændret sig så meget at der er basis for en forhøjelse af den tidligere fastsatte erstatning.
Det vil sige hvis man synes at generne er blevet værre, så skal man kontakte LFS eller sin læge. LFS vil så ofte anmode Arbejdsmedicinsk klinik eller skadeslidtes læge om en lægeerklæring der siger at der er sket en forværring af generne. Såfremt en sådan erklæring gives, fremsendes anmodning om genoptagelse sammen med lægeerklæringen til Arbejdsskadestyrelsen. Skaden kan også anmodes genoptaget uden lægeerklæring.
Der kan dispenseres fra 5-årsfristen, men også her er det formålstjeneligt at kontakte sin fagforening med henblik på råd og vejledning.
Hvad kan LFS bruges til
LFS bistår både sikkerhedsgrupper og enkeltmedlemmer med råd, vejledning, anmeldelse samt konkret sagsbehandling i arbejdsskadesager.
Som tidligere nævnt kan der desværre let opstå en række fejl i forbindelse med anmeldelsen, som det siden er svært at rette op på.
Hvis man derfor ønsker hjælp fra LFS, så vil vi gerne inddrages i sagen så tidligt som mulig, så vi kan medvirke til at sagen gribes korrekt an allerede i forbindelse med selve anmeldelsen.
Når LFS er inddraget i en sag betyder det som regel at stort set hele sagsbehandlingen sker i et samarbejde med LFS og skadelidte. Hvis medlemmet ønsker det, så kan det være LFS, der har styr på de forskellige sagsakter, som desværre kan nå et væsentligt antal inden en sag er endelig afsluttet.
I LFS er det enten socialrådgiver Susanne Brink Andersen eller faglig sekretær Olaf Christensen som man skal have fat i, hvis man ønsker hjælp i forbindelse med en arbejdsskadesag.
Anmeldelsesskemaer
De nævnte bilag om anmeldelse af arbejdsskade er ikke tilgængelige på hjemmesiden,. men kan rekvireres i den lokale Arbejdstilsynskreds:
I København/Frederiksberg er det på telefon 35 81 55 55 eller kbh-frb@arbejdstilsynet.dk
I Københavns amt er det telefon 44 97 20 90 eller kbh-amt@arbejdstilsynet.dk (mailadresse ikke længere aktiv, red.)