Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget
Strejker = ansvar for vores alles velfærd
Strejker i den offentlige sektor er forældede og passer ikke ind i et moderne samfund. Det siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Erik Fabrin (V), i Politiken den 23. april. Men det er gamle vin på nye flasker.
Magthaverne og samfundets elite har altid forsøgt at dømme solidaritet og sammenhold ude. De har med jævne mellemrum erklæret fagbevægelsen for død, og som nu sagt at strejkevåbnet er forældet. Men det hænger ikke sammen i virkelighedens verden, og det ved samfundets elite godt.
Alle større velfærdsreformer i Danmarks historie er kommet på baggrund af strejkebevægelser.
Konflikten i 1973 på det private arbejdsmarked er et eksempel. Over 150.000 strejkede, og 100.000 var lockoutet i en konfl ikt, der varede næsten tre uger. Et af de strejkendes krav var, at nogle særlige kvinde-lønsatser, der lå under mændenes for det samme arbejde, skulle væk.
Strejken endte med, at der blev indført ens lønsatser for mænd og kvinder i overenskomsterne på det private arbejdsmarked.
Hvis strejker ikke virker, hvordan kan det så være at næsten hver gang offentlige ansatte strejker mod nedskæringer på det kommunale velfærd, så giver det resultater?
”Vi har kun to interesser, nemlig at være så attraktive arbejdspladser, at vi kan tiltrække og fastholde medarbejde, og så at yde en god service til borgerne. Derfor må man overveje, om en lockout kan få konflikten til at stoppe”, siger Erik Fabrin.
Men hans udsagn hænger ikke sammen. For det er netop Erik Fabrins partifæller i regeringen, som ikke vil til lommerne og give offentligt ansatte markante lønstigninger og sikre reel ligeløn. Det er regeringen og deres nyliberale minimalstatspolitik, der er ved at smadre velfærdsamfundet.
Det er Regeringen der med sine nedskæringer år ud og år ind, brutaliserer arbejdsmiljøet i den offentlige sektor, så ingen unge ønsker sig en fremtid som pædagog, lærer eller sygeplejerske.
Og det er ikke mindst Erik Fabrin og hans venner i KL, der år ud og år ind accepterer de økonomisk snævre rammer, som regeringen giver kommunerne.
Når politikerne ikke vil tage ansvar for vores fælles velfærdssamfund, men hellere vil sikre de rige og erhvervslivet skattelettelser på 10 mia.kr., så er det op til de offentligt ansatte at kæmpe for vores alle sammens velfærd.
Og det er præcis det de 100.000 strejkende gør. Det er derfor opbakningen stiger i befolkningen, for nu er politikernes spin afsløret. For at citere Dario Fo: Politikere er som duer; når de er på jorden, spiser de af vores hånd, og når de er i luften, så skider de på os!