LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Centerstruktur på specialområdet
  • Socialforvaltningen
  • Handicapområdet
  • Handicap: Botilbudene
  • LFS-høringssvar: Ledelsesstruktur botilbud
 

Sidemenu

  • Høringsfrister for Handicap-døgn
     
  • Høringsmateriale
     
  • Oversigt over ny inddeling af botilbud
     
  • Bostedernes høringssvar
     
  • Nyt udkast til høringsmaterialet vedr. inddeling af botilbudene
     
  • Kommentarer fra LUB vedr. det centerorganiseringsforslag modtaget d. 22/4 08
     
  • LFS-høringssvar: Ledelsesstruktur botilbud
     
  • Presseklip: Svage grupper nedprioriteres
     
3.4.2008  | Special  
  
 

Socialforvaltningen
Mål- og rammekontoret for Handicap
Bernstorffsgade 17
1592 København V
Att.: Anders Bilsoe Lassen

03. april 2008

Høringssvar vedr. den ny ledelsesstruktur for botilbudene på handicapområdet i Socialforvaltningen.

LFS er enig i de overordnede rammer for en ny organisations-/ ledelsesstruktur i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Centermodellen kan være en glimrende ramme til at etablere en ny indsats, der medtager det bedste fra de nuværende bosteder, hvor der laves meget godt socialpædagogisk arbejde i dag.

LFS ser muligheder for en bedre dialog mellem forvaltning og centrene om områdets fremtidige udvikling, og forhåbentlig også en bedre dialog med politikerne, der kan være med til at øge deres fokus på området.
Egentlige ledelsesteam med intern sparring er ligeledes en oplagt mulighed.

For LFS er det afgørende at understøtte udviklingen af attraktive arbejdspladser på netop Handicapområdet.
I de enkelte lokale botilbud, ser vi muligheden for at styrke den nære faglige ledelse, hvis dette gribes rigtigt an.

Vi ser ligeledes muligheden for at systematisere vidensdeling mellem medarbejdere, og der igennem styrke medarbejdernes faglige kompetencer. Øgede muligheder for jobrotation efter eget ønske indenfor centrenes rammer kan også være med til at fastholde og udvikle medarbejderne

Punkter med særligt fokus:

Målgruppe og specialisering.

I forhold til spørgsmålet omkring specialiseringen / målgruppeopdelingen, vil LFS knytte følgende kommentar.
LFS forstår ideen bag en målgruppeopdeling af de kommende centre, når der tænkes specialisering og kompetenceudvikling med dertil følgende efter- og videreuddannelser af personalet til gavn for beboerne.

Men vi vil alligevel gerne benytte lejligheden til at knytte nogle kommentar hertil.
I høringsmaterialet har man forslået at lave 11 centre med overordnet målgruppeopdeling, der rummes i specifikke arbejdstitler.
Vores bekymring går bl.a. på om strukturen sikrer sig imod, at nogle beboere ikke hører inden for rammerne, ved enten at de slet ikke kan ses i de forslået arbejdstitler på centrene eller vil blive kastebold i en kommende visitering.

Høringsmaterialet tager heller ikke stilling til den problemstilling, at flere af botilbudene i dag har beboere med vidt forskellige handicaps, og som i den ny struktur principielt ville høre til forskellige centre i forhold til målgruppeopdelingen. Da omstruktureringen er målrettet ledelsesniveauet regner vi med, at der ikke i denne forbindelse er tænkt beboerflytninger. Men vi vil gøre opmærksom på, at for nogle beboer vil de komme til at opleve en måske markant ændring hen over tid i forhold til nye tilflyttere, deres kommende medbeboere.

Risikoen ved at samle de mest støttefunktionskrævende beboere i samme centre, kan være at man får det modsatte af, hvad vi finder som afgørende, netop en attraktiv arbejdsplads.
På sigt kræver det, at der skal kigges på bl.a. rekrutterings- og fastholdelsesmuligheder, samt sættes særligt fokus på, hvordan enkeltmandsprojekterne skal håndteres i de pågældende centre, så der herved opnås den attraktive arbejdsplads. LFS deltager gerne i et arbejde med at analysere de særlige problemstillinger, der knytter sig til enkeltmandsprojekterne mhp at finde handlemuligheder.

Mht den konkrete fordeling i centrene finder vi, at de lokale ASUer i langt højere grad er i stand til at vurdere dette end vi i LFS. Dog finder vi, at forvaltningen konkret bør revurdere det sidst beskrevne ”center for aflastningstilbud, projekter og midlertidige ophold”, især på baggrund af bostedernes egne høringssvar.

Etablering af bofællesskabspladser.

Af notatet fremgår, at der gives mulighed for at bofællesskaberne, der i dag hører under Handicapcentrene, på sigt kan knyttes til bocentre, og konkret i forslaget til 3 navngivende centre. Vi skal i den anledning bemærke at det endnu ikke er afklaret, hvordan tilknytningen skal være, og vi vil derfor anbefale, at der ikke bliver sprunget led over i processen, nemlig analysen og drøftelsen af, hvorledes bofællesskaberne skal være tilknyttet det øvrige handicapområde, når de ikke længere skal være knyttet til handicapcentrene.

Økonomi.

LFS er bekymrede for, at etableringen af en centerledelsesfunktion, kan indebære nedskæringer på de enkelte bosteder. Nedskæringer, der kommer til at gå ud over det socialpædagogiske arbejde, f.eks. hvis mellemlederstillinger nedlægges. Det er vores opfattelse at der er behov for en styrkelse af den socialfaglige ledelse, også på afdelingsniveau, og det skal derfor nøje vurderes ift de enkelte centre, hvordan man gør dette bedst.

Dertil kommer den foreslåede fællespulje, der inden for 3 år skal udgøre 5 % af det samlede budget. LFS finder procentsatsen høj og tiden kort, taget i betragtning af områdets generelle økonomiske pres. Vi henstiller derfor til, at skabelsen af en fællespulje gøres afhængig af udviklingen i det enkelte center, så man i ledelsesteamet løbende forholder sig til tværgående tiltag i centret, for på den måde at være med til at skabe de bedste vilkår for sikker drift.

Ledelseskompetence.

Risikoen ved enhver etablering af større enheder er, at der skabes mere hierarki end egentlig dynamik. For LFS er det derfor afgørende, at botilbuddenes selvforvaltning fastholdes lokalt og unødigt bureaukrati undgås. Centrene skal i vores optik have karakter af strategiske kraftcentre og ikke medføre centralisering af beslutningskompetence og kommunikationsveje.

Medarbejdervilkår.

LFS finder det vigtigt, at der hurtigt kommer en konkret udmelding om mellemledernes placering i den nye struktur, da dette er en gruppe, som har udtrykt stor usikkerhed om den nye struktur.
Vi opfatter det sådan, at den nye struktur ikke i sig selv betyder mindre brug for ledelse, men muligvis brug for andre ledelsesmæssige kompetencer, end dem der traditionelt kan opfattes i begreberne stedfortræder/souschef/afdelingsleder.

Struktur i sig selv øger ikke kvaliteten af den sociale og socialpædagogiske indsats.
Som tidligere nævnt må der sikres nær, faglig ledelse og tilstrækkeligt med ledelsesrum lokalt til at udvikle den faglige indsats.
Vi vil derfor problematisere de konkrete tiltag i notatet, der forslår at dele nuværende bosteder på flere centre, uden at man i den forbindelse har taget stilling til, hvordan man sikrer sig en nær, faglig ledelse på stederne.
Og man bør være opmærksom på, at geografien også spiller en væsentlig rolle med hensyn til medarbejdernes oplevelse af nærhed i forhold til at have en leder på stedet og ikke i et center.

Det er i tråd med vores holdning, når vi kan læse at medarbejderne er ansat på det enkelte bosted. Men ikke desto mindre findes flere steder i det udsendte høringsmateriale, antydninger hvor man opererer med en vis fleksibilitet. Det er derfor netop en vigtig udmelding, at basismedarbejderne fortsat er ansat på deres bosted, og ikke som ”daglejere” i et center. Det skal gøres synligt for medarbejderne, hvilke faglige muligheder de har, ved at være tilknyttet et center. Det skal være attraktivt at være medarbejder.
Ovenstående skal forhandles mellem forvaltningen og de faglige organisationer.

Medarbejderindflydelse.

Vi vil erindre om, at medarbejderindflydelse via (A)SU og TR-systemet skal forhandles med de faglige organisationer. Dette gælder tillige opbygningen af en hensigtsmæssig sikkerhedsstruktur.
En forhandling, vi forventer skal finde sted samlet set for alle forvaltningens botilbud.
Dertil er der iværksat en proces hvor de faglige organisationer og forvaltningen i fællesskab fastlægger de nye rammer for partssamarbejdet.
LFS ønsker, at organisationerne bliver repræsenteret i ansættelsesudvalgene for de nye centerledere, idet det må forudses, at der er en del interne ansøgere, hvilket kan vanskeliggøre processen for medarbejderrepræsentanterne.

Økonomi til processen, herunder etableringsomkostninger og særlige HR-tiltag.

LFS har med glæde noteret, at der ikke er indtænkt en besparelse i forbindelse med den kommende strukturforandring af botilbudene på Handicapområdet.
Men vi finder det bekymrende, at man påregner at kunne udmønte en større omorganisering som denne inden for botilbudenes nuværende økonomiske rammer. Set i lyset af, at området igennem længere tid har haft behov for en øget økonomi i forhold til særligt at lave en indsats bl.a. mht. efteruddannelse og rekruttering, og taget i betragtning af mediernes bevågenhed på området.
Det er sjældent set, at større omstruktureringer på kort sigt, har været udgiftsneutrale.
Vi kan pege på bl.a følgende:

  • Løn til centerleder incl. annoncering mv..
  • Lokal etablering af centerleder og evt. administration.
  • støtte de nye ledelsesteams i processen.
  • Nødvendige IT redskaber.
  • Den nødvendige fase til indføring af medarbejderne i en ny struktur.

Ejerskab, fælles værdier og lærings- og sociale aktiviteter kommer ikke af sig selv.
LFS skal derfor anbefale, at der afsættes en pulje til disse formål.

Med disse bemærkninger, kan LFS tilslutte sig Mål og Ramme kontorets oplæg.

Med venlig hilsen

Ulla Baggesgaard
Næstformand i LFS

Helle Haslund
Formand for Specialområdet i LFS


07. april 2008

Tilføjelse til høringssvar vedr. den ny ledelsesstruktur af botilbudene på Handicapområdet i Socialforvaltningen.

Efter aftale med Anders Bilsøe Lassen på høringskonferencen d.4. april sender vi hermed en tilføjelse til høringssvaret omhandlende finansieringen af centerchefstillingerne i de kommende centre.

Vi finder, centrenes økonomi bør beregnes på ny ud fra de gældende kriterier /kategoriseringer, således at lønsum til centerchef og lokale ledere finansieres forlods. Dette for at sikre objektivitet i økonomifordelingen mellem centrene.

Såfremt centrene blot etableres med udgangspunkt i de relevante botilbuds nuværende budgetter, vil de små centre økonomisk belastes forholdsmæssigt mere end de store. Der vil desuden være risiko for, at spørgsmålet om, hvorvidt centerchefstillingen kan besættes med intern eller ekstern ansøger vil få betydning for centrets budget. Vi finder, at der i forbindelse med implementeringen bør være så vid udstrækning af objektivitet i økonomien som muligt.

Med venlig hilsen

Ulla Baggesgaard

Næstformand i LFS

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/3156 Loadtid: 0.036 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/3156 Loadtid: 0.036 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/3156 Loadtid: 0.036 sek.
Download logo