Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Budgetforlig i København
-bred enighed, men rækker det?
Natten til 9. september indgik Socialdemokratiet, SF, de radikale og konservative budgetforlig i København. Det blev et forlig, der tydeligvis er indgået i et kommunalvalgsår; nogle blev skånet, en del fik - andre igen fik lidt mere af kniven.
Budgetforliget er som vanligt blevet udråbt til en sejr for de fleste partier, men selv om nogle områder blev reddet hjem i sidste runde, blev der grundlæggende set intet forandret.
Socialdemokraterne
Socialistisk Folkeparti
Det Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
Københavns Kommune d. 9. september 2005
Budgetforlig 2006
Investeringerne i budgetaften for 2006 omfatter en opprioritering på af skoleområdet, ældreområdet, københavnernes sundhed, indsatsen for de svage grupper, de handicappede, investeringer i kulturlivet i København og medvirker til at sikre københavnerne god service i gode fysiske rammer i en by med mange tilbud til alle.
Parterne er enige om, at fortsætte disse investeringer i byens langsigtede udvikling i budgetaftalen for 2006 for at understøtte byens udvikling såvel som sikre et ansvarligt økonomiske grundlag for fremtiden.
Med aftalen om budget 2006 fortsættes de 2 foregående års samarbejde mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det konservative Folkeparti om den langsigtede udvikling af byen. Samarbejdet har ført til en række investeringer på i alt ca. 2,6 mia. kr. til vedligeholdelse, forbedringer på skolerne, forbedringer for de københavnske idrætsanlæg, fortsatte forbedringer for de københavnske ældre og et løft i service til de svageste grupper samt finansiering af Børneplanen mm..
Parterne er enige om at fortsætte den økonomiske politik, som har sikret Københavns Kommune et godt grundlag for det kommende års ændringer af kommunens struktur, gennemførelse af kommunal- og finansieringsreform, samt indtræden i KL.
Parterne er derfor enige om at fastholde skatteprocenten på 32,1 pct. og at fastholde gældsafviklingen på 147 mill. kr.
Den ny budgetmodel - Budgetreform
Parterne er enige om at fortsætte implementeringen af den nye budgetmodel i 2006, herunder at udvide efterspørgselsstyringen til alle relevante områder - således at der sikres en gennemsigtig sammenhæng imellem det politisk besluttede service- og aktivitetsniveau og tildelingen af ressourcer til et område. Parterne vil i udmeldingen af budgetforudsætningerne lægge vægt på at også fagudvalgenes budgettering bygger på prognoseberegninger, gennemsigtighed og politiske beslutninger om reguleringer af budgettet.
Parterne er derfor enige om, at fagudvalgene i budget 2007 skal beskrive ydelser i budgetforslaget med kvalitetsstandarder, der synliggør den service kommunen leverer.
Parterne har i den forbindelse drøftet mulighederne for at gennemføre den ny budgetmodels principper i forhold til styring af kommunens institutioner og er enige om, at fagudvalgene i forbindelse med afleveringen af budgetbidrag for 2007 (1. maj 2006) skal aflevere en redegørelse til Økonomiudvalget om, hvordan styringen af institutionernes økonomi forudsættes tilrettelagt i forlængelse af indførelsen af den nye budgetmodel. I redegørelsen skal indgå en belysning af mulighederne for at gennemføre systematiske brugerundersøgelser, produktivitetsanalyser, kvalitets- og outcomemålinger på de enkelte serviceområder/institutioner, som kan indgå i fagudvalgenes budgetlægning.
Parterne er ligeledes enige om at drøfte efterreguleringen af aktivitetsforudsætningerne i den nye budgetmodel 2006 (medio 2006) samt overførselssagen fra 2005-2006. I overførselssagen vil sparede driftsmidler som følge af forsinkelser i nyetablering af f.eks. anlæg ikke blive overført.
I 2006 gennemføres bidraget til tværgående prioritering som forudsat i budgetforslaget. Parterne anerkender den gode effekt på den økonomiske styring af kommunen, som omstillingsbidraget har haft, men er enige om at gennemføre en reform af, hvordan midler til tværgående prioritering tilvejebringes i budgetprocessen. Reformen skal både sikre at der skabes rum til at iværksætte nye initiativer i budgetprocessen samt tilvejebringe en ny byrdefordeling mellem udvalgene i kommunen, da gennemførelsen af kommunalreformen og den nye struktur medfører store flytninger af opgaver og budgetter mellem udvalgene.
Parterne er enige om, at prioriteringsrummet for nye aktiviteter fortsat skal udgøre mindst 200 mill. kr. årligt, og at prioriteringsrummet skal tilvejebringes i fagudvalgene, således at hele kommunens budget løbende underkastes ny prioritering. Den nye fordeling baseres på den nye struktur i kommunen. Parterne er enige om, at den nye fordeling skal understøtte gennemsigtigheden i udvalgenes prioriteringer i de årlige budgetlægninger.
Parterne er enige om at drøfte den nævnte fordelingsmodel i indkaldelsescirkulæret for 2007 i december 2005. Indkaldelsescirkulæret forelægges Økonomiudvalget i januar 2006 med en forudsætning om tværgående prioritering for mindst 200 mill. kr.
For at sikre den fortsatte tværgående prioritering af kommunens økonomi er parterne enige om, at ændringer af de budgetterede afdrag, kassebeholdning samt anvendelse af midler fra puljen til uforudsete udgifter kræver enighed. Hertil kommer at evt. merindtægter fra ejendomssalg og tilbagekøbsrettigheder samt anvendelse af indtægter fra byggesagsbehandlinger/andre afgifter udmøntes af aftaleparterne.
Endelig vil parterne konsekvent inddrage sammenlignende analyser, bl.a. baseret på omkostningsbaserede opgørelser (f.eks. 6-by-nøgletal, sammenligninger internt mellem institutioner og internationale sammenligninger) i beslutningsgrundlaget før afsættelse af flere driftsudgifter på serviceområderne.
De serviceforbedringer som indgår i budget 2006 udløser en samlet realvækst som svarer til en overholdelse af det med regeringen drøftede niveau.
Kommunalreform, KL og ny struktur i kommunen
Det kommende år vil betyde store ændringer i Københavns Kommunes organisation. Kommunalreformens gennemførelse betyder bl.a. afslutning på Københavns dobbelte status som primær- og amtskommune og medfører afgivelse af -, gymnasie- og, miljøopgaverne til staten, samt sygehus og sygesikringsopgaverne til regionen. Kommunen vil imidlertid også modtage opgaver på især genoptrænings- /sundhedscenterområdet samt beskæftigelsesområdet. Ligeledes medfører kommunalreformen ændringer i tilskuds- og udligningsordninger, som kan ende med at få stor betydning for kommunens fremtidige økonomi.
Kommunens indtræden i KL og samarbejde med den nye region vil ligeledes medføre ændringer i bl.a. kommunens opgaver på personaleområdet og i økonomiforhandlingerne med staten, men vil også betyde et bredere samarbejde med de øvrige kommuner i landet - ikke mindst gennem KL.
Endelig får kommunen en ny intern struktur pr. 1. januar 2006, samtidig med at der tiltræder en ny Borgerrepræsentation.
Parterne er enige om at disse væsentlige ændringer kræver et særligt fokus på den tværgående styring og udvikling af kommunen og vil derfor drøfte mulighederne for at styrke de tværgående funktioner i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af ændringen af styrelsesvedtægten.
Investeringer i bedre Borgerservice
Parterne er enige om at den tværgående styring af kommunen, herunder fælles indsatser på tværs af kommunens udvalg og forvaltninger, er et højt prioriteret emne i de kommende år, ikke mindst set i lyset af ønsket om en styrket borgerservice i kommunen, idet en styrket borgerservice især kræver investeringer i IT for at kunne realiseres. Det være sig både investeringer i digital borgerservice og IT-støtte til borgerbetjeningen i Borgerservicecentrene.
Parterne er enige om, at indhentning af rationaliseringsgevinster er en del af gennemførelsen af de kommende IT-investeringer.
Parterne er derfor enige om at iværksætte følgende IT- initiativer på tværs af forvaltningsgrænser.
Et telefonnummer til kommunen
Parterne er enige om at ændre telefonsystemet i Københavns Kommune, sådan at der tages udgangspunkt i visionen om forenkling af borgerindgange til kommunen. Telefonsystemet tilrettelægges således i fremtiden med udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes behov.
Målet med initiativet er at oprette et fællestelefonnummer (med tilhørende callcenter) for København, således at der er en telefonisk indgang til kommunen i løbet af en 2-3 års periode. Et center, der vil kunne håndtere alle borgerhenvendelser samt kunne håndtere helpdesk funktionen for alle medarbejdere i København f.eks. på IT-området.
Der afsættes 8 mill. kr. hertil.
Sagerne klares et sted
En enkel borgerindgang til kommunen betyder, at borgernes problemer skal kunne løses, der hvor de henvender sig. Dette kræver, at kommunens sagsbehandlere har fuld adgang til et IT-system, som sætter dem i stand til at løse borgernes problem, selvom det måske involverer flere områder, f.eks. skat, social- og boligområdet. Parterne er derfor enige om at afsætte 5,5 mill. kr. til at påbegynde analyser og udbud af den digitale sagsbehandlerarbejdsplads, som giver mulighed for løse mange flere af borgernes henvendelser i Borgerservicecentrene. Dette ville endvidere betyde, at borgerne og erhvervslivet ville kunne følge deres sagsforløb på nettet.
En god folkeskole for alle
Parterne er enige om, at en væsentlig forudsætning for sammenhængskraften i København er Folkeskolen som fælles socialt og kulturelt samlingspunkt - uanset etnisk eller socialt tilhørsforhold. Parterne er derfor enige om en række initiativer, som skal medvirke til at udvikle den københavnske folkeskole til at blive en god folkeskole for alle.
Grundlaget for initiativerne er en folkeskole, hvor indlæring af de basale færdigheder står stærkt, men ikke alene. Udvikling af kreativitet, samarbejdsevner, demokratisk dannelse og selvstændig stillingtagen indgår også i udviklingen af folkeskolen i en mangfoldig og bredt sammensat by.
Parterne anerkender den væsentlige indsats, som er lagt i ”Brug Folkeskolen” og den indsats som ydes af lærere og skoleledere i det daglige for at sikre de københavnske elever en god skolegang. Parterne er imidlertid også opmærksomme på, at de nye krav til folkeskolen kræver ressourcer til gennemførelse af ændringerne.
Parterne vil derfor med nærværende aftale sikre et højt og dokumenteret niveau for de københavnske børns indlæring gennem undervisningsdifferentiering og evaluering. Parterne lægger meget vægt på, at folkeskolen sikrer, at alle børn får faglige udfordringer svarende til deres faglige niveau og indlæringsevner. Parterne vil også sikre, at de sårbare skoler i byen får muligheder for iværksætte initiativer, der kan virke mønsterbrydende for både skoler og elver, som kan bringe undervisningsresultaterne fremad.
Det faglige niveau - opfølgning på PISA
Parterne er enige om, at hver eneste skole skal arbejde målrettet med sikring og udvikling af skolens kvalitet samt åbenhed om og dokumentation af resultater, således at den kommunale opfølgning af den københavnske PISA-undersøgelse fører de københavnske skoler et stort spring frem til gavn for de københavnske børn og forældre.
Der afsættes derfor 30 mill. kr. til opfølgning på PISA-undersøgelsen, bl.a. efteruddannelse af lærere, skole-hjemsamarbejde, testmateriale, undervisningsmateriale mv.
Parterne er enige om at det er et væsentligt målepunkt for folkeskolens succes, om eleverne afgår med gode færdigheder i læsning og regning. Det er den enkelte skoles opgave at sikre en forbedring af det faglige niveau hos alle elever, herunder både de bogligt svage og de bogligt stærke. Fortsat styrkelse af lektiecafeer er derfor højt prioriteret.
Indkøb af undervisningsmidler
Parterne er enige om, at afsætte 10 mill. kr. i 2006 til ekstra indkøb af undervisningsmidler. Fra 2007 og frem skal det kommende Børne- og Ungdomsudvalg tilvejebringe tilsvarende midler indenfor udvalgets budgetramme til indkøb af tidssvarende undervisningsmidler. Moderne undervisningsmidler er en forudsætning for vellykket indlæring og understøtter lærernes arbejde med eleverne.
Udgangspunkt i den enkelte elev/den enkelte skole
Parterne er enige om, at der i højere grad skal tages udgangspunkt i den enkelte elev og den enkelte skoles forhold i såvel ledelsen, efteruddannelsen af lærerne, tilrettelæggelsen af undervisningen på skolerne som i det administrative støttesystem, f.eks. i budgettildelingen. Dette vil medvirke til at sikre, at der ikke tildeles eller fratages ressourcer pr. automatik, men at tests og konkrete forhold danner baggrund for den enkeltes skoleforløb og skolernes rammer. Den kommende Børne- og Ungdomsforvaltning udarbejder et oplæg herom, som afleveres til parterne primo 2006 med henblik på det nye skoleår 2006/07. Der er enighed om, at indstillingen vedr. ny fordeling af ressourcer til to-sprogede skal drøftes blandt parterne inden denne vedtages.
Parterne er enige om at afsætte 5 mill. kr. i en særlig pulje, som skal sikre skoler med særlige problemer over en kortere årrække får mulighed for at forbedre skolens resultater og evne til at tiltrække et bredere udsnit af lokalområdets børn.
Skole-hjemsamarbejdet
Hvis en styrkelse af folkeskolen skal lykkes, er det en forudsætning, at alle bidrager. Parterne er derfor enige om, at det kommende Børne- og Ungdomsudvalg skal udarbejde et oplæg til styrkelse af skole-hjem-samarbejdet, hvor vægten især lægges på inddragelse af forældrene i de konkrete handleplaner, som alle skoler skal udarbejde samt generel information til forældrene om aktiviteter på alle skoler og introduktionen af nye skoleforsøg. Oplægget skal foreligge senest foråret 2006.
Før-skole-indsatsen kan være afgørende for elevernes indlæring. Parterne er derfor enige om, at anmode det kommende Børne- og Ungdomsudvalg om at udarbejde et oplæg om mulighederne for at gentænke før-skole-indsatsen, bl.a. i lyset af PISA-undersøgelsen, når hele børneområdet samles i et udvalg pr. 1. januar 2006. Oplægget skal forelægge i efteråret 2006.
Parterne er enige om at afsætte flere ressourcer til skole-hjem-samarbejdet. Der afsættes derfor 6 mill. kr. af de midler, som hidtil har været brugt til to-sprogede til en styrkelse af skole-hjem-samarbejdet.
Skoleledelse
Parterne er enige om, at en kommende Børne- og Ungdomsforvaltning skal sikre, at skoleledere har de nødvendige kompetencer til at sikre øget faglighed og bedre resultater i en decentral skole. I den forbindelse skal en kommende Børne- og Ungdomsforvaltning lave en kontraktansættelse af skoleledere, hvor forventninger, opgavebeskrivelse, målopfyldelse og løn følges ad.
Parterne er derudover enige om, at det kommende Børn- og Ungdomsudvalg afsætter ½ mill. kr. til primo 2006 at iværksætte en konsulentundersøgelse af, om organiseringen, ressourceforbruget og arbejdstilrettelæggelsen på skoleområdet understøtter opfølgningen på PISA optimalt.
Tema-skoler
Parterne er enige om at afsætte 1 mill. kr. til projektering af arbejdet med en idrætsskole på enten Frederikssundsvej skole eller på Bellahøj skole. Parterne afsætter ligeledes 1 mill. kr. til projekteringen af en Science-skole.
Arbejdet med at udvikle disse temaskoler understøtter ambitionen om at give elever med særlige ønsker om eller evner for fordybelse mulighed herfor, ligesom det f.eks. er kendt fra sang- og musiklinien på Sankt Annæ Gymnasium.
I arbejdet med projekteringen skal også indgå en udvikling af undervisningsforslag og metoder for indlæring i de nye temaskoler. Erfaringerne herfra kan senere anvendes til undervisning på kommunens almindelige folkeskoler.
Forbedret samarbejde mellem folkeskoler og privatskoler
Parterne indskærper, at der skal iværksættes en indsats i det kommende Børne- og Ungdomsudvalg, som retter sig imod at fremme dialogen og samarbejdet mellem kommunens folkeskoler og privatskolerne. Målet er at skolerne i højere grad skal kunne inspirere og berige hinanden f.eks. inden for organisation, metode og pædagogik.
Bedre fysiske rammer på skolerne
Parterne er særligt opmærksomme på, at de fysiske rammer i de københavnske skoler skal forbedres. Der er i de seneste år særligt blevet afsat midler til forbedring af faglokaler, toiletforhold og legepladser, ligesom der løbende foregår renoveringer/vedligehold på skolerne.
I budget 2005 afsatte parterne 20 mill. kr. til renovering af faglokaler, 5 mill. kr. til renovering af toiletter/baderum samt 3 mill. kr. årligt til vedligeholdelse af legepladser på skoler/fritidshjem. Parterne er imidlertid enige om at fremskynde yderligere renoveringer på skolerne. Dette indgår i puljen til vedligeholdelse af kommunens bygninger.
Sygehuse og sundere københavnere
H:S
Københavns Kommunes bidrag til H:S er i budget 2006 på 5.697 mill. kr.
Parterne har siden H:S blev dannet, lagt vægt på at sikre københavnerne god service på sygehusene, herunder at fremme effektivitet og ressourcebevidsthed på sygehusområdet, parallelt med kommunens øvrige serviceområder. Parterne anerkender det store arbejde, som personalet og ledelsen i H:S har gennemført gennem årene med stadig effektivisering og omprioritering for at sikre den bedst mulige service for borgerne.
Parterne er samtidigt enige om, at udviklingen i H:S ikke bør sættes i stå, som følge af kommunalreformen. Arbejdet med akkreditering, serviceudvikling, leder- og medarbejderudvikling bør fortsætte - også i 2006, med henblik på fortsat at levere den bedst mulige sygehusbetjening til Københavnerne.
H:S Psykiatriplanen er et vigtigt element i udviklingen af servicen i H:S. Parterne er enige i budgetforslagets opprioritering indenfor psykiatrien i 2006 med forbedringer på bl.a. det retspsykiatriske område, flere opsøgende psykoseteams og fortsættelsen af enheden for patienter med sygdomsangst.
2006 er, som følge af kommunalreformen, et overgangsår for H:S. Parterne anser det for væsentligt, at H:S indgår i den nye region med et realistisk budget. Parterne noterer derfor med tilfredshed, at H:S i sit budgetforslag for 2006 præsenterer et budget med balance mellem udgifter og indtægter.
Parterne kan imidlertid også konstatere, at H:S i fusionen med Københavns og Frederiksborg Amter kommer med en væsentlig mere solid økonomi end de øvrige parter. H:S egenkapital er således væsentligt bedre end fusionsparterne - ligesom soliditetsgraden i H:S er mellem 2-4 gange bedre end fusionsparternes soliditetsgrad. Da parterne er enige om, at de af københavnerne tilvejebragte opsparinger skal bruges til forbedring af københavnernes service, anvendes en del af H:S opsparing til serviceforbedringer i 2006.
Parterne er enige om at prioritere 80 mill. kr. til forbedret service i H:S budget 2006, som finansieres af tilførsel på 36 mill. kr., H:S mindreforbug på 34 mill. kr. samt ved udnyttelse af lånemulighederne på 10 mill. kr. Københavns Kommunes andel af den forbedrede service udgør 66,3 mill. kr.
Der anvendes 13,5 mill. kr. til at styrke forebyggelsen af kræft samt forbedre kvaliteten i behandlingen af kræft og 21,5 mill. til apparaturinvesteringer t. Der anvendes 35 mill. kr. til de af H:S ønskede forbedringer indenfor psykiatrien, bl.a. ved etablering af opsøgende psykoseteams. Dette betyder, at der gøres en herunder en særlig indsats for de grupper i byen, der lider af dobbeltdiagnose, dvs. både misbrug og sociale lidelser. Etableringen af de opsøgende teams betyder at der kan tages særlige hensyn i både kontakt- og behandlingsfasen.
Med henblik på at mindske eventuelle uheldige virkninger på arbejdsmiljøet af besparelserne på hospitalerne anvendes 10 mill. kr. til bedre vikardækning ved barsel og langvarig sygefravær, kompetenceudvikling og uddannelse samt arbejdsmiljøforanstaltninger samt kommunikation. Pengene fordeles efter drøftelse med medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene.
Parterne er bekendt med, at Frederiksberg Kommunes repræsentanter i H:S Bestyrelsen vil foreslå, at besparelser for ca. 0,6 mill. kr. på Frederiksberg Hospital søges undgået i forbindelse med behandlingen af H:S budgetforslag i Bestyrelsen.
Speciallægepraksis, psykiatrisk behandling
Med henblik på at nedbringe de lange ventelister og som supplement til H:S psykiatriplan er parterne enige om at afsætte 1,6 mill. kr. til at udvide kapaciteten i speciallægepraksis med 1 børne- og ungdomspsykiater og 1 psykiater.
Folkesundhed
Københavnernes sundhedstilstand halter og levetiden er kortere end landsgennemsnittet. Der er desuden fortsat en markant forskel i sundheden mellem de københavnskebydele, som bl.a. kan forklares ved sociale forskelle.
Parterne er enige om, at socialt begrundede forskelle i sundheden kræver at indsatsen for at mindske forskellene målrettes f.eks. visse svage grupper, børn, etniske minoriteter, enkelte bydele mv. Parterne er derfor enige om, at der skal udarbejdes en ny folkesundhedsplan, som har fokus på at bringe middellevetiden op på landsniveau samt at mindske de sociale forskelle i sundheden. Denne plan forelægges til politisk behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget senest i maj 2006.
Parterne er desuden enige om at følge op på den gennemførte evaluering af folkesundhedsarbejdet samt den nyeste viden fra Institut fra Folkesundhedsvidenskab ved at støtte helt nødvendige indsatser i forlængelse af de tre handleplaner: ”Alkoholpolitisk handleplan”, ”HIV/AIDSplan for Københavns Kommune” og ”Byen i bevægelse”.
Alkoholpolitisk handleplan
Københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt, da storforbrug og misbrug af alkohol fortsat er en væsentlig årsag til store sundhedsmæssige og sociale problemer i København.
For at reducere københavnernes forbrug af alkohol er parterne enige om at afsætte 2 mill. kr. årligt i 2006 og frem til 2009. Målgruppen er først og fremmest folkeskoleelever og unge på ungdomsuddannelser.
HIV/AIDS-plan for Københavns Kommune
I forhold til HIV/AIDS er der behov for at styrke forebyggelsesindsatsen, blandt andet set i lyset af at antallet af konstaterede hiv-smittede har været stigende de sidste par år - især blandt bøsser og biseksuelle. Der etableres derfor et hiv-hus i København med et kondomeri, som skal samle kræfterne på området og gøre forebyggelsesindsatsen mere synlig.
Parterne afsætter 4 mill. kr. årligt hertil fra 2006 til 2009. Målgruppen er primært udsatte grupper i Københavns Kommune, visse etniske minoriteter samt mænd, der har sex med mænd.
Byen i Bevægelse
Fysisk aktivitet er en vigtig forebyggende faktor, og inaktivitet er en risikofaktor for folkesundheden på linie med tobak. Hvis københavnerne bevægede sig mere, ville de få et længere og raskere liv.
Parterne er enige om at fremme en ”By i bevægelse”, og afsætter 4 mill. kr. årligt til viden, uddannelse og oplysning om motion og at fremme rammerne for motion i København. I forlængelse heraf er parterne enige om, at etableringen af boldbaner i parker, etablering af idrætsbørnehaver samt forbedringer af mulighederne for at udøve fysisk aktivitet i det offentlige rum, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber er et vigtigt element i indsatsen for at fremme motion og bevægelse.
Røgfrie miljøer og sund mad på idrætsanlæg
Parterne er enige om, at ville stemme for et forslag om at forbyde røg på idrætsanlæg, der modtager tilskud fra kommunen. Kultur- og Fritidsforvaltningen anmodes om at udarbejde et beslutningsforslag herom til forlæggelse i Borgerrepræsentationen primo 2006. I beslutningsforslaget skal desuden indgå en plan for, hvordan det kan sikres, at der altid tilbydes sund mad på idrætsanlæggene.
Med disse initiativer på folkesundhedsområdet er der lagt op til en helhedsorienteret og koordineret indsats mellem kommunens forvaltninger og eksterne aktører. Sundheds- og Omsorgsudvalget er på alle tre områder ansvarlig for at udarbejde et koordineret prioriteringsoplæg i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger.
Parterne ønsker herudover at tilkendegive, at Folkesundhed er et højt prioriteret område og vil derfor drøfte behovet for yderligere indsatser i forbindelse med budget 2007.
Sundhedscentre
Med kommunalreformen får kommunerne ansvaret for flere sundhedsopgaver, herunder genoptræning og rehabilitering. Den opgave løses bedst i sundhedscentre, hvor arbejdet tilrettelægges og udøves med tværfaglig ekspertise, hvilket bl.a. giver mulighed for at forebygge indlæggelser og dermed efterleve intentionerne i den nye Sundhedslov.
I forlængelse af de gode erfaringer, der er høstet med det første sundhedscenter for kronisk syge er parterne enige om at fortsætte udviklingen af sundhedscentre til andre målgrupper, bl.a. til de etniske minoritetsgrupper.
På denne baggrund er parterne enige om at afsætte 5 mill. kr. fra 2006 og frem til etablering og drift af yderligere sundhedscentre i kommunen. Sundhedsforvaltningen foreligger primo 2006 en udmøntningsplan for Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor der tages hensyn til eventuelle statslige tilskud til området.
Fjernelse af kanyler på Vesterbro
Parterne anerkender at Indre Vesterbro er særligt udsat med hensyn til miljø og renholdningsforhold. Parterne er også enige om, at etablering af Sundhedsrum i nærområdet ville kunne mindske mange af de gener beboerne oplever - og ikke mindst give de stofafhængige en bedre livskvalitet og forhindre dødsfald, hvilket internationale undersøgelser også viser.
Parterne vil sikre, at der allerede i 2005 gøres en ekstra indsats for renholdelse af de særligt udsatte områder på Vesterbro. Det pålægges derfor Bygge- og Teknikudvalget at etablere en særlig renholdelsestask-force, som umiddelbart kan påbegynde ekstra renholdelse på Vesterbro. Der afsættes ½ mill. kr. i 2005 samt 1 mill. kr. i både 2006 og 2007 til initiativet.
Parterne anmoder herudover Miljø og Forsyningsforvaltningen om umiddelbart at tage initiativ til et møde med repræsentanter og borgere i området om, hvordan kommunen kan forbedre sin koordination af arbejdet i området mellem Vej og Park, R98, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljøkontrollen mv., f.eks. i forhold til at sikre det renholdelsesudstyr til borgere (tilpas store affaldsbokse til kanyler mv.) Parterne opfordrer herudover til at forvaltningerne og borgere etablerer et fast kontaktråd, som løbende kan drøfte imødegåelsen af de særlige problemer omkring Indre Vesterbro, herunder at sikre en lokal forankring/medvirken i indsatsen for at afhjælpe de særlige gener.
Bedre fysiske rammer til Københavnerne
- Vedligeholdelse af skoler, institutioner for psykisk syge, ældre, idrætsanlæg mv.
I Københavns Kommunes budgetter for perioden 2004-2006 er afsat ca. 190 mill. kr. årligt kr. til udvendig og 200 mill.kr. til indvendig vedligeholdelse - ialt ca. 1,2 mia. kr. Parterne har i samme periode afsat ekstra ca. 290 mill. kr. til vedligeholdelse af bl.a. skoler (75 mill. kr.) og københavnske idrætsanlæg (86 mill. kr.). Herudover har parterne afsat en vedligeholdelsespulje på 10,4 mill. kr. i budget 2005, som skal udmøntes.
På trods heraf er mange af de bygninger og anlæg, som kommunen anvender til servicetilbud - og skal medvirke til at sikre byens udvikling mv. stadigvæk nedslidte. Parterne er derfor enige om, at der i de kommende år bør ydes en ekstraordinær indsats for genopretning og vedligeholdelse af skoler, institutioner for psykisk syge og ældre, idrætsanlæg mv.
For at sikre en høj faglig standard i tilrettelæggelsen af driften og vedligeholdelsen af bygningerne har kommunen etableret en ejendomsenhed, (Københavns Ejendomme) som i foråret 2005 har udarbejdet to investeringsoversigter, der opgør det samlede investeringsbehov for en fuld genopretning af de københavnske ejendomme og idrætsanlæg.
Idrætsanlæg
Til genopretning af kommunens idrætsanlæg afsættes 70 mill. kr. i 2006 udover de ca. 10 mill. kr. som er afsat i budget 2006.
Der kan anvendes midler fra puljen til at omdanne grusbaner til kunstgræsbaner med henblik på at øge banekapaciteten udenfor vinterhalvåret.
Skoler, institutioner, mv.
Til genopretning af kommunens skoler, institutioner mv. afsættes yderligere 50 mill. kr. til ejendomsenheden i 2006 udover de ca. 190 mill. kr., som indgår i budgettet for 2006. Herudover har parterne afsat 10,4 mill. kr. til vedligeholdelse som skal udmøntes i 2006. Desuden indgår der 25 mill. kr. ekstra til vedligeholdelse på skoler (klimaskærm og toiletter) i budget 2006.
Parterne er enige om, at der i de kommende år skal sikre yderligere midler til genopretning og vedligeholdelse af kommunens idrætsanlæg samt skoler, institutioner mv. Ekstraindtægter fra ejendomssalg mv. kan indgå som finansieringskilde.
For begge indsatsområder gælder, at midlerne prioriteres efter de principper der er fremlagt i de udarbejdede investeringsoversigter.
Trafik, miljø og Byrum
Parterne er enige om at kommunens indsats på trafikområdet i de kommende år har høj prioritet. Et vigtigt element i denne indsats er Trafik- og Miljøplanen, der rummer en række forslag, bl.a. om, busfremkommelighed, metrocityring, cykelfremkommelighed mv..
Hovedlinien i Trafik- og Miljøplanen er sikring af reduktionen af miljøpåvirkningen fra trafikken.
I Trafik og Miljøplanen indgår også en overordnet ramme for f.eks. cykelpolitikken, støjreduktioner, parkeringsstrategien og en kollektiv trafikplan. Københavns Kommune vil også fortsat arbejde for indførelse af miljøzoner.
Kollektiv trafik - HUR
En velfungerende kollektiv transport er afgørende for en velfungerende infrastruktur i København. Københavnerne skal kunne komme rundt i byen på rimelige vilkår - både hvad angår tid og priser. Metroens ibrugtagning, de videre planer om udbygning af en metrocityring og udbygningerne af s-togtrafikken er alle tiltag, som giver københavnerne flere muligheder for kollektiv transport, og som aflaster behovet for at bruge bilen i byen.
Parterne er imidlertid enige om, at også bustrafikken har en væsentlig rolle i fremtidens kollektive transport - ikke mindst i forhold til at skabe fleksible sammenhænge imellem de større anlæg af tog og metro.
Parterne er derfor enige om at afsætte 24 mill. kr. svarende til en samlet stigning i HUR´s budget på 96 mill. kr. til annullering af planlagte takststigninger, ophævelse af spærretiden om eftermiddagen for pensionister, udvidelse af pensionistkortet til også at dække 65 og 66 årige, dækning for stigende oliepriser således at den stigende oliepris ikke medfører takststigninger.
Såfremt dele af ovennævnte forslag ikke kan gennemføres i HUR, anvendes midlerne til busfremkommelighedsprojekter i København efter aftale mellem parterne.
Parterne er herudover enige om at anmode den nye trafikregion om at udarbejde et oplæg til en ny takststruktur, hvor det ikke er alderskriterier, men levevilkår og indkomster der afgør mulighederne for at få rabat. Parterne er dog enige om, at rabatten til børn skal opretholdes.
Pulje til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning
Trafik og Miljøplanen angiver et stort behov for at investere i cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning. Parterne er derfor enige om at afsætte en pulje på 35 mill. kr. hertil.
Cykelfremkommelighed
Cyklen er et af københavnernes foretrukne transportmidler og siden 1995 er cykeltrafikken steget med 41 pct. Denne positive stigning er medvirkende til at styrke folkesundheden og en væsentlig forudsætning for at fastholde den mindst mulige miljøbelastning i byen, men kræver også at der tilbydes gode trafikale forhold for cyklister.
Vejvedligeholdelse og støjdæmpning
En væsentlig kilde til dårligt miljø i byen er støj fra trafik. Der skal derfor gøres en indsats for at dæmpe støjen, bl.a. ved brug af støjdæmpende asfalt.
Forslag til prioritering af puljen forelægges budgetkredsen inden vedtagelse i Borgerrepræsentationen. Udmøntningen sker i overensstemmelse med Trafik- og Miljøplanen indenfor følgende felter; cykelfremkommelighed, støjdæmpning og vejvedligeholdelse.
Parterne er derudover enige om, at evt. merindtægter fra byggesagsbehandling mv. kan anvendes til øgede investeringer i cykelfremkommelighed samt øvrige initiativer der kan fremme den vedtagne Trafik og Miljøplan.
Der foretages en borgerinddragelse i forbindelse med udmøntningen af puljen.
Mobile toiletter
Med det stigende antal af aktiviteter i det offentlige rum i København, f.eks. havnebad, friluftskoncerter mv. stiger behovet for offentlige toiletter også. Parterne er derfor enige om at anmode det kommende Miljø- og Teknikudvalg om at undersøge mulighederne for at designe og tilvejebringe mobile toiletter, som er reklamefinansierede.
Agenda 21 - centre
Miljø- og Forsyningsudvalget etablerede som et forsøg tre Agenda 21-centre og to satellitter i 2003 og yderligere to Agendacentre og en satellit i 2005. En evaluering af de tre første centre viser, at Agendacentrene spiller en meget væsentlig rolle i den lokale forankring af miljøarbejdet blandt københavnerne og virksomhederne i bydelene.
Der afsættes 5,9 mill. kr. i 2006 og 2007 til fortsat drift af de fem Agendacentre og tre satellitter. Herudover vil bevillingen sikre en pulje på 0,75 mill. kr. til Agenda 21- aktiviteter i bydele uden centre og satellitter.
Pulje til merudgifter ved nye byområder
Københavns Kommune er en by i udvikling, - der inddrages hele tiden nye områder i byen, boligområder skyder op i gamle industrikvarterer. Dette stiller store krav til udbygningen af den kommunale infrastruktur på både serviceområderne og forsyningsområderne.
Kommunale investeringer i grundomkostningerne ved udvikling og omdannelse af byområder er en forudsætning for at tilvejebringe udvikling af byen.
Udviklingen af nye byområder kan bevirke, at der ligeledes kommer et øget behov for renhold og vedligehold af disse nye områder.
For at sikre at niveauet for renhold og vedligehold opretholdes i takt med at byen udvides og omlægges, er parterne enige om at oprette en pulje, hvorfra der kan bevilges nettomerudgifter til renhold og vedligehold af nye arealer. Puljen afsættes under Økonomiudvalget og udgør i 2006 5 mill. kr. Puljens størrelse i de kommende år vil indgå i de årlige budgetforhandlinger.
Puljemidlerne vil kunne søges frigivet løbende ved indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med projekter vedrørende udvikling af nye byområder. Når der i et givent år bevilges midler fra puljen, vil denne bevilling skulle indarbejdes i Bygge- og Teknikudvalgets ramme i forbindelse med det efterfølgende års budget, idet det forudsættes, at merudgifterne har en udgiftsprofil i budgetoverslagsårene, der ikke overstiger puljebeløbet i budgetåret.
Handleplan for Københavns byrum
Handleplanen for Københavns byrum er et andet vigtigt element i udviklingen af byens rum. Handlingsplanen sigter mod at styrke København som en unik europæisk storby, hvor forskellighed og identitet åbner mulighed for menneskers udfoldelse. Parterne er enige om, at den omdannelse af parkeringspladser på gadeplan til byrum, som skal ske i forlængelse af etableringen af nye parkeringsanlæg bl.a. under jorden, kan tage udgangspunkt i handleplanen. Parterne er desuden enige om, at der i de kommende år skal afsættes midler til denne omdannelse. Denne handleplan kan ses i sammenhæng med udmøntningen af puljen til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støj.
Peter Fabers gade
Sikring af grønne områder i en tæt bebygget by er vigtig for parterne. Der er derfor enighed om at afsætte 2,1 mill. kr. til køb af byggefeltet i Møllegade 9-11 med henblik på lokal anvendelse, hvor borgerne i området inddrages i planlægningen af byggefeltet.
Lige vilkår - lige muligheder
- Københavns Kommunes Handicappolitik
Parterne er enige om, at forholdene for handicappede i København skal forbedres på en række områder.
I de seneste år er der med bl.a. Tryghedsplanens udbygning af botilbud til handicappede, en forbedret informationsindsats via etableringen af handi-map og påbegyndelsen af oprettelsen af et bruger-pårørende-råd igangsat en række initiativer, der sammen med sektorplanen for handicapområdet, har til formål at forbedre handicappedes vilkår i Københavns Kommune.
For at sikre et fortsat politisk og administrativt fokus på handicappedes vilkår, et bedre overblik og en større sammenhæng i udviklingen inden for området vedtog Borgerrepræsentationen d. 2. juni 2005 en samlet handicappolitik for Københavns Kommune.
Københavns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Københavns Kommunes værdigrundlag og FN´s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Med dette ønskes det synliggjort, at Københavns Kommunes værdigrundlag gælder for alle borgere.
Handicappolitikken skal således medvirke til at fremhæve handicapaspektet i kommunens service og udvikling, og skabe et godt grundlag for nye initiativer og forbedringer.
Kommunens handicappolitik bygger på en række målsætninger på syv områder:
I. Individuel støtte og helhedssyn i kommunens serviceydelser
II. Tilgængelige byrum og boliger for alle
III. Kommunikation og information
IV. Fritids-, idræts- og kulturtilbud
V. Beskæftigelse
VI. Undervisning og uddannelse
VII. Samarbejde og dialog
I forbindelse med handicappolitikken besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte en række initiativer såsom øget samarbejde, større tilgængelighed og bedre informationsindsats på handicapområdet. Derudover indeholder handicappolitikken mere langsigtede tiltag, der indebærer en mere fremadrettet handling.
Parterne er i forlængelse af handicappolitikken enige om følgende initiativer:
Modernisering af boliger til handicappede
Parterne er enige om, at vedligeholdelse af de boliger, som københavnere på institution bor i, indgår i prioriteringen af kommunens vedligeholdelsesmidler.
At tilvejebringe gode boligrammer for københavnere på institutioner er et indsatsområde i de kommende år - ligesom gode boliger til københavnerne på det almindelige boligmarked har høj prioritet. Kommunen har et ansvar for gode boliger til de svage grupper jf. bl.a. plejeboligplanen - og parterne er derfor enige om, at begynde en ombygning af boligerne til psykisk syge og handicappede. Ombygningen skal tilvejebringe moderne fleksible boliger, efter de standarder, som er kendt på ældreområdet.
Parterne aftalte i budget 2005 at gennemføre Tryghedsplanen, som er en boligplan for psykisk syge og handicappede. Planen nedbringer ventetiden på boliger til 4 måneder i 2009. Tryghedsplanen koster 127,3 mill. kr. i drift og anlæg frem til 2008. Herefter er udgifterne til drift 40,9 mill. kr. årligt.
For igangsætte moderniseringen og omdannelsen af boligerne til psykisk syge og handicappede er parterne enige om at afsætte i alt 40 mill. kr. til modernisering og erstatning af store bocentre med mindre boenheder. Med budgetaftalen tilføres området 29 mill. kr. Hertil kommer de 11 mill. kr. som afsættes af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets uforbrugte midler i 2005. Moderniseringen gennemføres i videst muligt omfang efter almenboligloven, hvilket betyder, at der reelt vil være finansiering til at modernisere/opføre boliger for ca. 570 mill. kr.
Midlerne udmøntes, når en fælles arbejdsgruppe - ledet af Økonomiforvaltningen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og Sundhedsforvaltningen - har kortlagt antallet af ledige boliger for ældre, mulighederne for at anvende/ombygge boliger der udfases i forbindelse med ældreplanen i moderniseringen af boligerne til psykisk syge/handicappede,samt mulighederne for at lade yngre psykisk syge og handicappede flytte fra plejeboliger til ældre ind i de ledige boliger. Målet med arbejdsgruppen er at tilvejebringe et højt antal boliger, som kan bruges til erstatning for de boliger, som nedlægges i forbindelse med ombygningen fra 1-rumsboliger til moderne fleksible boliger. Arbejdsgruppen skal endvidere vurdere mulighederne for at anvende de tidligere afsatte midler til særlige botilbud - 4 x 10 mill. kr. puljen - som alternativ finansiering.
Parterne er enige om at sikre videreførsel af moderniseringsplanerne i forbindelse med budget 2007.
Pladsgaranti for handicappende
Parterne er enige om, at afsætte 42,7 mill. kr. til at påbegynde etablering af pladsgaranti til døgntilbud og aflastning af handicappede børn. Med denne forstærkede indsats kan man sikre en reduktion af ventelisten på over 75 pct. Allerede fra 2005 er handicapområdet blevet tilført 9,1 mill. kr. finansieret af mindreforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til nedbringelse af ventelisten på aflastningspladser.
Parterne er enige om, at drøfte mulighederne for at finansiere en fuld garanti i forbindelse med budget 2007.
Fritidstilbud til handicappede på Ungdomsskolen i Utterslev
Parterne er enige om at afsætte 2,1 mill. kr. årligt i driftsudgifter til finansiering af udgifterne vedr. fritidsklubtilbud på Ungdomsskolen i Utterslev til handicappede unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Der er tale om unge, der modtager et skoletilbud på Ungdomsskolen i Utterslev, men som ikke kan rummes i de eksisterende fritidsklubtilbud.
Klubtilbuddet vil kunne normeres med 20 pladser. I 2005 finansieres udgiften ved overførsler fra 2004 til 2005.
Tilgængelighed
For at sikre en yderligere understøttelse af gennemførelsen af handicappolitikken er parterne enige om, at afsætte en pulje på 5 mill. kr. i 2006 til en ekstra indsats for tilgængelighed. Puljen udmøntes af aftaleparterne efter høring af relevante handicaporganisationer.
Sikring af handicapforhold
Endelig er parterne enige om, at anmode det kommende Socialudvalg om at undersøge mulighederne for at stille krav til modtagere af tilskud fra kommunen om tilvejebringelse af handicapvenlige forhold i forbindelse med anvendelsen af tilskuddet, f.eks. i form af handicapvenlige adgangsforhold, informationsmateriale mv. som kan bruges af handicappede o. lign..
Handicapidræt
Parterne er enige om, at handicapidræt - også i fremtiden - bør have en væsentlig placering i udviklingen af kommunens handicappolitik. I forlængelse heraf skal handicappedes muligheder for at bruge kommunens faciliteter til bevægelse i det offentlige rum, sikres.
Unge handicappede
Parterne er enige om at anmode Sundhedsforvaltningen og den kommende Socialforvaltning om at igangsætte en proces, hvor unge handicappede tilbydes specialplejeboliger sammen med andre handicappede på deres egen alder.
Udsatte Unge
Parterne er enige om at afsætte ekstra midler til udsatte unge, herunder etablering af en behandlingsgaranti for 15-18 årige stofafhængige unge samt en udvidelse af behandlingspladser til psykotiske unge og gennemførelse af Skovtours. Der afsættes i alt 13,5 mill. kr. i 2006 og 11,8 mill. kr. i 2007.
I beløbet indgår anlægsudgifter på 10,1 mill. kr. i 2006
Ældreplanens 2. fase
Parterne var i forbindelse med budget 2005 enige om at igangsætte ombygningen og moderniseringen af ca. 1.600 plejeboliger til 900 moderne plejeboliger. Parterne var endvidere enige om at fortsætte drøftelserne om ældreplanens øvrige elementer i forbindelse med budget 2006.
I dette års budgetaftale er parterne enige om at sætte fokus på de grundlæggende vilkår for god pleje og omsorg. På den baggrund afsættes sammenlagt 46 mill. kr. i 2006 og frem til forbedringer for de ældre københavnere på en række områder:
Investeringer i bedre ældrepleje.
Kommunens ældrepleje er inde i en markant udvikling. Ved at investere i IT skabes nytteværdi ift. mere kvalitet og tid til omsorg, mindre bureaukrati og større gennemsigtighed omkring serviceniveauet for politikerne.
Ved at indføre KOS på plejehjemmene opnås mulighed for at forbedre planlægningen af dagligdagen og sikre høj kvalitet og det gode forløb for den enkelte beboer på plejehjem. På nuværende tidspunkt prioriteres to områder: At implementere Københavns Kommunes Omsorgssystem(KOS) på plejehjemmene og at opruste support- og driftssiden.
Af det samlede løft afsættes derfor 24 mill. kr. i 2006 til investeringer i forbedret IT. Investeringen medfører mulighed for effektiviseringer, som kan finansiere support og den løbende drift af systemet.
Udover investeringen i IT-anskaffelser udmøntes 7 mill. kr. i 2006 af Sundheds- og Omsorgsudvalget til kompetenceløft og arbejdsmiljø. Da IT-investeringen i 2006 er en engangsudgift, frigøres yderligere 24 mill. kr. til prioritering af disse serviceforbedringer fra 2007 og frem.
Kompetenceløft og arbejdsmiljø
Parterne er enige om at Sundheds- og Omsorgsudvalget i deres udmøntning af midlerne også skal tilgodese en øget indsats for kompetenceløft for sygeplejersker og for de kortuddannede, og endelig skal der søges afsat midler til forbedring af arbejdsmiljøet, herunder ibrugtagning af fiberklude i rengøringen med det mål at imødekomme problemer med nedslidning er personalet.
Finanslovsmidler til ældreområdet
Der er i Finansloven for 2006 afsat en ældrepulje på 500 mill. kr. - svarende til en andel for Københavns Kommune på ca. 50 mill. kr. Parterne er enige om at udmønte eventuelle midler fra finanslovsaftalen vedr. ældreområdet i 2006 til yderligere udbygning af de målrettede tilbud i demenscentrene bl.a. for at understøtte målsætningen om 4 ugers plejeboliggaranti samt til yderligere implementering af den samlede demensplan. Parterne er under alle omstændigheder enige om, at der skal etableres et demenscenter i 2006.
Tilbageførelse af midler til hjemmepleje og plejehjemmene
Endelig er parterne enige om, at afsætte 14,4 mill. kr. Midlerne skal muliggøre, at der ikke skal gennemføres de foreslåede besparelser på ældreområdet vedr. dagcentre mv. (3,7 mill.kr.), rengøring for hjemmeboende (5,7 mill. kr.) og plejehjemsbeboere (4,0 mill. kr.), samt tøjvask for hjemmeboende (1,0 mill. kr.).
Fortsat modernisering af utidssvarende plejeboliger
I budgetaftalen for 2005 blev der afsat midler til moderniseringsplanen for plejeboligområdet, således at 1600 ud af de ca. 3000 utidssvarende plejeboliger i kommunen kan moderniseres.
Parterne er enige om, at der til maj 2006 skal udarbejdes et oplæg til, hvordan de resterende 1400 plejeboliger kan moderniseres. Planen udarbejdes af Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med henblik på at kunne blive behandlet til budget 2007.
Mindre medicin til de gamle
Forbruget af sovemedicin og angstdæmpende medicin blandt ældre i København er det højeste på landsplan. Unødvendig medicinering er et absolut onde, der koster såvel det offentlige som borgerne mange penge og kan resultere i mere sygdom og risiko for mange bivirkninger.
Med henblik på at sikre en fokuseret indsats, hvor målet er at nedbringe medicinforbruget hos de gamle iværksættes en analyse til afdækning af problemets omfang og karakter, samt fordeling på plejehjem og grupper af beboere. Analysen skal være fundamentet for en dialog mellem læger og plejepersonale samt for en målrettet indsats såvel generelt i ældresektoren som lokalt på de enkelte plejehjem.
Bedre borgerservice på Lokalcentrene
En væsentlig del af kommunalreformen vedrører den fremtidige borgerbetjening i kommunerne. Strukturen i den københavnske borgerbetjening vil derfor ændres væsentligt i 2006 og frem. Kommunalreformen betyder således, at lokalcentrene skal deles i en Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning samt en socialforvaltning, ligesom nogle af medarbejdere på lokalcentrene også skal overgå til den nye Børneforvaltning. Samtidig har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i forbindelse med etablering af de nye borgerservicecentre skal ske en revurdering af, hvilke opgaver som skal løses i henholdsvis lokalcentrene og Borgerservicecentrene.
Parterne har derfor besluttet, at der skal iværksættes en undersøgelse af, hvordan det fremtidige arbejde i de nye socialcentre og jobcentre skal tilrettelægges. Undersøgelsen skal både sikre at den nye struktur kan tilbyde borgerne en optimal og effektivbetjening samt sikre medarbejderne en attraktiv arbejdsplads. Der skal udarbejdes sammenhængende handleplaner for henholdsvis socialcentre og jobcentre og det skal sikres at planerne tilrettelægges i ’harmoni’ med de nye forvaltningsstrukturer og i respekt for de nye politiske udvalgs handlemuligheder.
Handleplanerne skal rumme elementer til den gode borgerbetjening og skal tage fat i den kvantitative, effektive og den kvalitative styrkelse af frontpersonalet samt i ledelsen af frontpersonalet. Handleplanerne skal baseres på arbejdsanalyser af området og indeholde målstyring, der sikrer effektiv ledelse på området.
Parterne er enige om, allerede nu at afsætte 21 mill. kr. til styrkelse af området i lyset af de stigende problemer med bl.a. hyppige lovændringer, mange og nye krav til sagsbehandlingen mv. Herudover er der afsat yderligere 2½ mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 2006. Parterne vil drøfte situationen yderligere efter færdiggørelsen af den igangsatte analyse.
I den nye struktur fordeles de tilførte midler på følgende vis; 11 mill. kr. overgår til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, 10 mill. kr. går til Socialudvalget.
Endvidere kompenseres forvaltningerne for besparelser vedr. NEM-konto i forlængelse af Økonomiudvalgets igangsatte opgørelse af besparelser og de vedtagne DUT-principper.
Parterne er enige om at drøfte DUT-sagen vedr. sygedagpengeopfølgning i kredsen.
Parterne er herudover enige om, at igangsætte en analyse af, hvor mange sygedagpengemodtagere, der kommer i arbejde igen samt hvilket sagsforløb der giver størst sandsynlighed for at komme i arbejde igen. I analysen skal indgå sammenligninger med andre kommuner. Analysen skal bruges til at overveje en styrkelse af indsatsen for at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet.
Parterne er endvidere enige om at den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtagne undersøgelse om fejlprocenter i sagsbehandlingen også skal gennemføres i den nye struktur.
Styrkelse af byens lokale demokrati
Parterne er enige om, at Demokrati- og Serviceudvalgets forslag til Lokaludvalg i hele byen vil være en væsentlig styrkelse af det lokale demokrati. Parterne vil derfor afsætte midler i de kommende års budgetter til, at der kan etableres lokaludvalg med lokal bydelsplanlægning i hele byen i valgperioden 2006-2009.
Parterne lægger særlig vægt på, at lokaludvalgene er bindeled og sikrer dialog mellem bydelens borgere og kommunen i alle spørgsmål, der har særlig betydning for bydelen, at lokaludvalgene forbereder møder og høringer, særligt i sager om lokal- og bydelsplaner, og sikrer dialog med bydelens borgere, sådan at skabes en sammenhæng og koordinering i kommunens bydelsrettede aktiviteter.
Parterne er enige om, at lokaludvalgene sammensættes af både lokale repræsentanter og lokale partimedlemmer
Lokaludvalgene betjenes administrativt af et lokalt placeret sekretariat, hvor medarbejderne er ansat i kommunen. Lokaludvalget inddrages i videst muligt omfang i rekrutteringen af medarbejdere, der skal arbejde med lokaludvalg.
Der afsættes midler til drift af 3 lokaludvalg i 2006.
Lokaludvalgene medfører en samlet udgift på 15 mill. kr., ved fuld årlig drift. Beløbet indeholder både midler til drift af udvalget, ansættelser i forbindelse med udvalget og lokale puljemidler.
Den samlede udgift i 2006 udgør 10 mill. kr., svarende til helårs drift af Valby Lokaludvalg og ½ årlig drift af 2 nye udvalg. Fra 2005 overføres 5 mill. kr. til medfinansiering, hvilket giver et reelt udgiftsløft på 5 mill. kr. i 2006.
De lokale radio- og tv-stationer
Parterne er enige om, at de lokale radio- og tv-stationer spiller en uundværlig rolle i dialogen mellem kommune og borgere. Parterne er derfor enige om, at eventuelle forringelser som af disse mediers situation skal drøftes.
København for alle københavnere
- Integration
Parterne er enige om at integrationsindsatsen i Københavns Kommune skal forbedres. En forbedret integrationsindsats er en forudsætning for byens fremtidige sammenhængskraft - og for at man på længere sigt ikke kan identificere etniske forskelle på københavnernes kriminalitet, uddannelse, beskæftigelse mv.
I 2006 sker 2 væsentlige ændringer på integrationsområdet:
- I den nye struktur i Københavns Kommune etableres et Beskæftigelses- og Integrationsudvalg
- Der skal udarbejdes en revision af Københavns Kommunes integrationspolitik. Et nyt forslag til integrationspolitik behandles senest d. 1. juni 2006.
Der forventes i 2006 brugt ca. 322 mill. kr. på direkte integrationsrelaterede aktiviteter i kommunen. Dannelsen af et nyt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg giver mulighed for at tænke integrationen mere sammenhængende både som tværgående arbejde i kommunen og i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Dette ændrer ikke, at det konkrete integrationsarbejde i folkeskolen, daginstitutionerne, klubberne mv. fortsat finder sted i de enkelte fagforvaltninger. Ændringen betyder derimod at opgaven med at inspirere, igangsætte og samtænke nu forankres bedre i kommunen.
Parterne er i den forbindelse enige om, Københavns Kommune har et behov for at sikre en tværgående styring af integrationsindsatsen, herunder at diskussionen om integrationsindsatsen bliver mere entydigt forankret, af hensyn til helhedstænkningen i integrationsindsatsen - og for at indvandrere og efterkommere tilegner sig gode danskkundskaber, uddannelse og kommer i arbejde..
Det vil i den forbindelse være en opgave for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at analysere, sammenligne og evaluere integrationsindsatsen i de øvrige fagudvalg, samt komme med forslag til nye initiativer/forbedringer mv.
Parterne er derfor også enige om, at der skal sikres midler til at det nye udvalg kan tage hånd om integrationsopgaven. I forbindelse med gennemførelsen af den nye struktur i Københavns Kommune tilføres Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ressourcer - på linie med andre udvalg - til varetagelsen af udvalgets opgaver.
Der oprettes en årlig pulje på 8 mill. kr. i forbindelse med oprettelsen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for at styrke kommunens tværgående integrationsindsats.
Puljen skal således prioriteres til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen, f.eks. som led i en ny integrationspolitik, og skal også kunne søges af kommunens øvrige udvalg. Midlerne skal dels findes ved at hjemtage integrationsudgifter i de øvrige udvalg på 3 mill. kr., samt 5 mill. kr., som afsættes til at styrke den tværgående integrationsindsats. De 5 mill. kr. afsættes i en tre årig periode.
De 3 mill. kr. tilvejebringes ved at de kommende Børn- og Ungdomsudvalg samt Socialudvalget primo 2006 hver frigør 1½ mill. kr. i integrationsudgifter på budget 2006, som kan overføres til det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg. Parterne er i samme forbindelse enige om at overføre Brobygningspuljen fra Kultur- og Fritidsudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Den ny integrationspolitik vil bygge på nye løsningsmodeller på de væsentligste problemstillinger indenfor uddannelses-, beskæftigelses- og boligområdet. Endvidere vil der være fokus på tværgående indsatsområder som fx aktivt medborgerskab og kommunens egen mangfoldighedsledelse.
Undersøgelse af integrationsprocesser i København
Parterne er enige om at en væsentlig forudsætning for en bedre integrationsindsats i København er viden om indvandrere og efterkommeres samfundsdeltagelse, samt barrierer og muligheder herfor. Undersøgelsen finansieres indenfor den ovenfor nævnte pulje på 8 mill. kr.
Parterne vil drøfte gennemførelsen af en yderligere uddybning af undersøgelsen, når det første resultat foreligger. Finansieringen af yderligere undersøgelser drøftes i forbindelse med disponeringen af evt. merindtægter fra ejendomssalg, byggesagsgebyrer mv.
Projekt ”Brug Folkeskolen”
Parterne er enige om fortsat at støtte projekt omvendt integration i ”Brug folkeskolen” på Nørrebro med 1,1 mill. kr. årligt. I forlængelse heraf forpligtes projektet til at medvirke til at etablere tilsvarende grupper i andre bydele, at erfaringsdele og være en spydspids i et fælles netværk mellem bydele.
Flere københavnere i 2006
Der bliver flere københavnere i 2006, befolkningstallet forventes at stige fra503.526 til 505.981. Stigningen i befolkningen skyldes både flere børn, ( 1.602 flere i 2006) og færre ældre ( 781 færre), mens antallet af københavnere mellem 17-64 år også stiger ( 1.634 flere i 2006).
Denne udvikling er markant anderledes end udviklingen i resten af landet, hvor der bliver færre af de helt små børn, og flere ældre.
Udviklingen i København betyder, at der skal afsættes midler til at imødegå den stigende efterspørgsel på dagpasnings- og skoleområdet, mens der vil være behov for at tilpasse budgettet til det mindre antal ældre. Udviklingen forventes at fortsætte i budgetperioden 2007-2009, hvorfor der i budgetforslag 2006 og budgetoverslagsår 2007-2009 er indarbejdet en regulering af budgetterne for ændringerne i folketallet.
Parterne er imidlertid enige om også at indarbejde følgende aktivitetsændringer i budgettet:
Døgnforanstaltninger for børn og unge
En generel vækst i antallet af børn og unge medfører erfaringsmæssigt et ekstra pres på behovet for døgnforanstaltninger. I budgetforslaget for 2006 blev derfor i foråret afsat en pulje på 26,1 mill. kr. Behovet er nu skønnet til 25,1 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (anbringelser, døgnophold mv.) samt 3,8 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget til undervisning af anbragte børn.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har et mindreforbrug på området for døgnanbringelser i 2005 på 31,9 mill. kr. Heraf er 9,1 mill. kr. overført til handicapområdet i 2005. Der er således 22,8 mill. kr. i udisponerede midler i 2005, som indgår i finansieringen af denne aftale. Som følge af mindreforbruget i 2005 forventes et mindreforbrug i 2006 på 13 mill. kr.
Parterne er enige om at afsætte yderligere 8 mill. kr. mill. kr. til området for døgnanbragte børn.. Der afsættes også 3,8 mill. kr. til undervisning af de anbragte børn.
Tilpasning til det faldende antal ældre
Antallet af ældre forventes at falde ca.1,2 pct. point i perioden 2005-2009. I dette fald indgår to modsat rettede tendenser - nemlig en stigning i antallet af ældre under 75 år på 3.317 og et fald i antallet af ældre over 75 år på 3.998 personer.
Særligt faldet i antallet af ældre over 75 år betyder, at der hvert år stilles krav om økonomiske tilpasninger i kommunens hjemmepleje. Alene i 2006 falder udgifterne med 26,6 mio. kr. som følge af, at der bliver færre ældre. Ekstraomkostningerne forbundet med den organisatoriske og personalemæssige tilpasning opgøres til 12,5 mio. kr. i 2006, som tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til udgifter vedr. afholdelse af fratrædelsesudgifter, feriepenge, øget vejtid mv. Der vil løbende blive foretaget en revurdering af behovet for tilførsel af midler til tilpasningsomkostninger.
Det faldende antal ældre har også betydning for aftalen om modernisering af utidssvarende plejeboliger. Da antallet af ældre falder mere end hidtidig antaget, skal der lukkes 107 boliger mere end tidligere antaget i perioden frem til 2014. Parterne er derfor enige om at afsætte 20,9 mio. kr. til denne kapacitetstilpasning. Herved sikres det, at serviceniveauet fastholdes på samme niveau som i den oprindelige aftale, ligesom der tages højde for, at 4-ugers garantien til plejeboliger fastholdes.
Flere unge i gymnasiet
Det stigende antal børn og unge medfører også at der forventes flere elever i gymnasiet. Der afsættes derfor 4,5 mill. kr. hertil i 2006. Samtidig har ibrugtagningen af Ørestadsgymnasiet medført udgifter på 2,2 i 2006.
Ørestad Gymnasium er i forbindelse med Arkitektkonkurrencen valgt placeret i et nyt kunstigt terræn i 2. sals højde. Gymnasiet og de øvrige bygninger skyder sig ind i eller ligger oven på dette terræn. Adgangen til terrænet sker via store trappeanlæg. Under terrænet ligger bag gymnasiet et P-hus, som Ørestadsselskabet er bygherre for. På hver side af gymnasiet har Københavns Kommune tidligere købt byggeret til etablering af en idrætshal (mod nord) og et bibliotek (mod syd) - begge med direkte forbindelse til gymnasiet.
Til at finansiere merudgifter i forbindelse med udearealerne afsætter parterne netto 4,2 mill. kr. i 2006.
I alt afsættes der således 10,7 mill. kr. til gymnasieområdet i 2006.
Kultur og Fritid
Outgames 2009 - Copenhagen Eventures
Outgames 2009 er det homoseksuelle modstykke til de Olympiske Lege og tiltrækker i omegnen af 16.000 deltagere, som i 8 dage dyster i 36 idrætsgrene, bl.a. svømning, volleyball og badminton. Udover deltagerne tiltrækkes formodentlig yderligere 100.000 gæster. Legene er et breddeidrætsarrangement, som ikke fordrer særlige krav til nye og specielle faciliteter.
Parterne er enige om at Københavns Kommune afgiver sit endelige bud på Outgames 2009 efter at legene i Montreal 2006 er gennemført og erfaringer vedr. organisation, økonomi mv. herfra er indhøstet. Såfremt kommunen afgiver et bud på Outgames forventes kommunal/offentlig medfinansiering på ca. 15 mill. kr. ud af et samlet budget på 50 mill. kr.
Copenhagen Eventures er et vigtigt omdrejningspunkt i skabelsen af aktiviteter af international kaliber i København, og Parterne er derfor enige om at forankre den videre proces vedr. Outgames 2009 i Copenhagen Eventures.
Dette arbejde kan ske i en samtænkning med etablering af et europæisk kontor for IGLFA (International Gay & Lesbian Football Association) der vil styrke København og Danmarks rolle i den bøsse/lesbiske fodboldverden - og medvirke til at skaffe turneringer og events hertil. Det københavnske homoidrætsmiljø har tidligere stået for en række meget succesfulde og internationalt roste arrangementer (Eurogames i 2003 og VM i fodbold 2005). Der afsættes 1 mill. kr., hvoraf 0,925 anvendes til det forberende arbejde i forbindelse med Outgames 2009 - og 0,075 mill. kr. anvendes til placering af et europæisk IGLFA-kontor i København.
Parterne er enige om, at arbejde positivt for at tilvejebringe finansiering og medfinansiering sammen med regeringen, idrætsorganisationerne og andre parter til internationale begivenheder i København som udspringer af Copenhagen Eventures arbejde.
Pulje til kulturinitiativer, København - Berlin, børnekultur kulturhavn mv.
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 5 mill. kr. til bl.a. Berlin-København-samarbejdet, børnekultur og Kulturhavn. Puljen udmøntes med 2 mill. kr. til kulturhavn, 1 mill. kr. til Berlin-København-samarbejdet og 2 mill. kr. til Børnekultur.
Kulturhavn
I sommeren 2005 gennemførte Kulturhavn en stor opsætning af ”Den lille havfrue” i Københavns Havn med over 600 medvirkende amatører. De 9 forestillinger blev overværet af 22.500 publikummer. Der var en meget stor folkelig og positiv opbakning til projektet. Parterne ønsker med en bevilling på 2 mill. kr. at fortsætte det gode arbejde med at udvikle københavnerens havneteater - Københavns eget egnsspil - i sommeren 2006, som en stor amatør-teater begivenhed til glæde for hundredevis af københavnere, der i månedsvis forbereder sig i de københavnske oplysningsforbund og aftenskoler.
Berlin - København
Berlin-København samarbejdet skaber netværk mellem de kunstneriske miljøer i de to lande. Et fortsat samarbejde skal sikre, at de allerede oparbejdede relationer udnyttes til fordel for fortsat kreativ dialog mellem København og Berlin som en væsentlig akse i Østersøsamarbejdet.Midlerne skal anvendes til de aktiviteter, som gennemføres i samarbejde mellem Berlin og Københavns Kommune.
Internationalisering
Parterne anerkender det store arbejde, som medlemmer af Borgerrepræsentationen gennem årene har gjort for at repræsentere Københavns Kommune i en række europæiske og internationale samarbejdsorganisationer mm. Herved er Københavns interesser blevet godt varetaget og kommunens image og internationale positionering er blevet styrket.
Parterne er enige om at sikre at dette arbejde fortsættes og styrkes i de kommende år - også set i forlængelse af den vedtagne internationale strategi. Det er meget væsentligt, at det poltiske følgeskab og medejerskab i dette arbejde øges.
Facaderenovering - Thorvaldsens museum
Parterne er enige om at afsætte 1,3 mill. kr. til fortsætte facaderenoveringen på Thorvaldsens museum i 2006.
Dansk Jødisk Museum
Parterne er enige om at etableringen af Dansk Jødisk Museum i København både er et kulturelt, historisk og arkitektonisk løft til byen. For at sikre museets fremtidige virksomhed afsættes 1,2 mill. kr. årligt i tilskud til Dansk Jødisk Museum. Tilskuddet er en forudsætning for at Museet ligeledes kan opnå statstilskud.
Offentligt-Privat-Partnerskab
Parterne er enige om, at anmode Kultur- og fritidsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen om at udarbejde en redegørelse om mulighederne for anvendelse af OPP til finansiering af nye anlæg i Københavns Kommune. Oplægget skal både indeholde en generel gennemgang af finansieringsmetoden samt analyser af konkrete projekter, som er foreslået gennemført som OPP, herunder Stadion IF, Bavnehøj og forslaget til et nyt hovedbibliotek.
Redegørelsen skal foreligge inden sommer 2006.
Artistuddannelsen
Parterne er enige om at anmode Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et konkret oplæg vedr. flytning af artistuddannelsen, som kan forelægges kredsen.
Folkeoplysning
Parterne er enige om, at foreningslivet er en vigtig samarbejdspartner i København. Samtidig sker der store forandringer indenfor foreningslivet, bl.a. i kraft af det voksende børnetal. Parterne er enige om at stimulere denne udvikling ved at afsætte 2 mill. kr. ekstra til Folkeoplysning i 2006.
Lige tilbud i kulturhusene
Kommunens kulturhuse er et omdrejningspunkt i de lokale muligheder for kulturarbejde, lokale aktiviteter, osv. Kulturhusene er imidlertid stillet meget uens pga. de store forskelle i huslejebetaling. Nogle huse har således kun mulighed for at anvende ca. ½ af husets budget til aktiviteter, mens andre har mulighed for at anvende næsten hele tilskuddet til aktiviteter. Parterne er derfor enige om at sikre medborgerhusene lige vilkår for at tilbyde aktiviteter og anmoder Kultur- og Fritidsudvalget om at beslutte en model for budgettering, som sikrer lige vilkår for aktivitetsniveau ved at korrigere for husenes forskellige huslejebetaling. For at sikre en fornuftig overgang for kulturhusene til den nye huslejekorrigerede budgetmodel afsættes 2 mill. kr,. Modellen bør ikke hindre gode incitamenter for kulturhusene til at overveje at tilpasse lokalebehovet.
Kunstbaner i byen
Der skal sikres mere mulighed for bevægelse i det offentlige rum. Parterne er derfor enige om at afsætte 2 mill. kr. til anlæg af små kunstbaner, som kan anvendes til boldspil. Inden midlerne anvendes undersøges muligheden for tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden.
Multikulturhus - Utterslev
Parterne er enige om at afsætte 4 mill. kr. til opførelse af stavkirken i Utterslev. Kirken skal herefter anvendes til Multikulturhus. De 4 mill. kr. udgør kommunens andel af projektet, den resterende del af udgiften forudsættes finansieret af eksterne parter. Herudover afsættes 0,4 mill. kr. til årlig drift af huset.
Musikøvelokaler på Refshaleøen
Parterne er enige om at afsætte 2 mill. kr. til lokaletilskud til de nye musikøvelokaler på Refshaleøen.
Øvrige forhold
Danmarks Designskole - Den Hvide Kødby
Den Hvide Kødby er et centralt beliggende byområde, som tilbyder unikke rammer for nyudvikling i byens kerne. I forlængelse af parternes budgetaftale for 2005 er der enighed om at søge en realisering af visionen om Den Hvide Kødby som rammen om Københavns satsning på de kreative erhverv.
Parterne er derfor enige om, at tilvejebringe forudsætningerne for Danmarks Designskoles indflytning i Den hvide Kødby, som første skridt i nyudviklingen. Parterne er herudover enige om, at der skal udarbejdes en implementeringsplan for indslusning af andre kreative erhverv i Kødbyen. Planen skal forelægge inden udgangen af 2006.
Voksenelevløn
Købehavns Kommune indførte i 2002 en ordning, hvor personer over 25 år med bopæl i Københavns Kommune kan få voksenelevløn, hvis de uddanner sig til social- og sundhedshjælpere på SOSU-skolen. Ordningen medvirker bl.a. til at sikre rekrutteringen til SOSU-uddannelsen samt at give de over 25 årige mulighed for at tage en uddannelse med løn. Alle kommuner i Københavns amt samt Frederiksberg Kommune benytter voksenelevløn. Ordningen har medført at der arbejder mere uddannet personale i Københavns Kommune med bopæl uden for kommunen end omvendt. (ca. 18 pct.)
Der har i 2005 været mulighed for at optage 200 ekstra elever på voksenelevløn på SOSU-skolen, således at der i alt er optaget 400 elever på voksenelevløn. Dette skyldes at skolen har kunnet anvende et mindreforbrug i 2004/2005 på 2,9 mill. kr. samt et tilskud fra Arbejdsformidlingen på 6,9 mill. kr. Det ekstraordinært store optag har medført merudgifter i Sundhedsforvaltningen i 2005 på 11,8 mill. kr. til praktikaflønning for SOSU-eleverne.
Parterne er enige om, at den fremtidige dimensionering af elevoptaget skal fastsættes i budgetlægningsprocessen, således at uforudsete udgifter kan undgås. Ligeledes er parterne enige om, at fastholde det fremtidige optag på 300 elever årligt.
Der afsættes 14,4 mill. kr. til voksenelevløn fremover. Heraf vedrører 7 mill. kr. selve voksenelevlønnen og 7,4 mill. kr. udgifter til praktikpladser.
Daghøjskoler
Parterne er enige om at hver enkelt daghøjskoles fremtidige økonomiske grundlag bør ses i lyset af det konkrete behov for skolens indsats, herunder de enkelte skolers målgruppers behov. Parterne vil derfor undersøge de lovmæssige mulighederne for at lade den fremtidige finansiering af skolerne ske ved visitationen af elever til skolerne i den kommende Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. Dette medfører imidlertid ikke flytning af selve skolerne til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, da kommunalreformen ikke giver mulighed herfor.
Parterne er enige om at afsætte 10 mill. kr. til finansiering af skolerne i 2006.
Parterne er med ovenstående enige om, at daghøjskolernes fremtidige finansiering omlægges sådan, at kommunens finansiering udløses som et tilskud pr. anvist elev og ikke som et grundtilskud.
Frivilligt arbejde
Parterne er enige om fortsat fokus på kommunens samarbejde med de frivillige organisationer og afsætter derfor 6 mill. kr. i 2006 til øgede tilskud til de frivillige organisationer gennem §115 midlerne.
Fortsættelse af bedriftssundhedstjenesten
På Borgerrepræsentationens ordinære møde d. 28. april 2005( BR 261/2005) blev det besluttet, at Københavns Kommune med virkning fra den 1.juli 2005 etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed, der organisatorisk placeres under Sundhedsforvaltningen.
Parterne er enige om, at den fremtidige finansiering af bedriftssundhedstjenesten sker via en kontingentbetaling pr. ansat svarende 3,5 mill. kr. samt en forhøjelse af BST´s ramme på 3,5 mill. kr. (jf. finansieringsforslag 3 i indstillingen om den fremtidige BST). Der afsættes derfor 3,5 mill. kr. hertil. BST forpligtes samtidigt til at oplyse forvaltningerne om, hvilke ydelser der leveres gratis til forvaltningerne på baggrund af den fælles finansiering af grundbeløbet for BST. Modellen skal medvirke til at sikre, at kommunen fortsat anvender 7 mill. kr. til BST, selvom finansieringsmodellen er forandret, således at medarbejdes sundheds- og arbejdsvilkår ikke forringes.
Børn- og ungetalsmand
Parterne er enige om, at anmode Økonomiforvaltningen om at udarbejde et oplæg vedr. etablering af en Børn og unge talsmand og et Børneråd.
Talsmanden skal være talerør for børn og unge, men også bindeled for børn og unge på den ene side og politiker og embedsmænd på den anden side. Talsmanden skal høres i alle sager af betydning for børn og unge og skal inddrage børn og unge i sit arbejde og desuden have en gruppe fagfolk at rådføre sig med.
Københavns Børneråd skal sikre, at der sættes fokus på og informeres om børns forhold i kommunen. Københavns Børneråd skal arbejde for at skabe en platform for en bred offentlig dialog med de forskellige aktører og eksperter på området, om hvordan børnelivet i København kan styrkes og udvikles.
Oplægget skal foreligge inden sommer 2006.
Bedre forbyggende arbejde på børn og ungeområdet
Aktionsforskning på børne- og ungeområdet er en metode, der giver mulighed for at sammenkæde observationer og forbedre dokumentationen af det socialfaglige arbejde i direkte samarbejde med forskeren. Metoden muliggør, at der kan implementeres forandringsprocesser med henblik på at kompetenceudvikle og forbedre kvaliteten og serviceniveauet overfor udsatte børn, unge og deres familie. Midlerne til aktionsforskning på ca. 1 mill. kr. afsættes indenfor Familie og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.
Styrkelse af Borgerrepræsentanternes arbejdsvilkår
Parterne er enige om at afsætte 3,1 mill. kr., til styrkelse af Borgerrepræsentanternes arbejdsvilkår, midlerne anvendes til bedre lokale-,og IT forhold samt administrativ bistand til Borgerrepræsentanterne.
Manko i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget sfa. Vippeordningsmodel
I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget budgetforslag for 2006 indgår en besparelse på ca. 25,3 mill. kr. Besparelsen vedrører indførelsen af en ny afregningsmodel på daginstitutionsområdet. Det konkrete forslag til afregningsmodel som er sendt i høring giver imidlertid kun en besparelse på ca. 7,3 mill. kr., hvorfor der optræder en manko på 18 mill. kr., såfremt afregningsmodellen tiltrædes.
For at finansiere mankoen i 2006 og frem afsættes der 18 mill. kr. årligt.
Sammenhæng i pasningstilbud
I København er taksterne på forskellige klubtyper aldersafhængige, hvilket forhindrer medlemmer, som ikke opfylder alderskriteriet, i at forblive medlem af klubben f.eks. resten af året. Dette betyder, at børn og unge ike altid kan gå i samme klub som deres klassekammerater.
Parterne er derfor enige om, at ændre i takstbilag 2006 således at taksterne for fritids-, junior-, og ungdomsklubber samt pladser i specialfritidshjem og -klubber ikke er aldersafhængige.
Beredskab Storkøbenhavn
Der afsættes 740 t.kr. til at finansiere driften af Københavns andel af et nyt alarmsystem.
Parterne er enige om at restudgifterne til afvikling af beredskab Storkøbenhavn afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets ramme.
Styrkelse af indkøbsfunktionen
Parterne er enige om at fastholde forvaltningernes muligheder for at effektivisere gennem indkøb og tilvejebringelse af fordelagtige indkøbsaftaler.
På denne baggrund opretholdes det af Økonomiudvalget vedtagne finansieringsforslag vedr. indkøbsenheden. Dette betyder, at merudgifterne på ca. 3 mill. kr. årligt til indkøbsfunktionen i Økonomiforvaltningen fordeles mellem udvalgene på baggrund af deres andel af den samlede indkøbsvolumen med virkning fra 1. januar 2007 og frem.
Finansiering af budgetforliget
Der er tilvejebragt finansiering på 175,1 mill. kr. i 2005 som anvendes til at iværksætte en række initiativer i indeværende år. Finansieringen kommer fra omprioriterede midler fra 2005 budgettet på i alt 254,9 mill. kr. De omprioriterede midler vedrører hovedsageligt merindtægter fra byggesagsgebyrer på 40,2 mill. kr. og omdisponering af mindreudgifter på udvalgenes budgetter for i alt 194,9 mill. kr. Af de 254,9 mill. kr. overføres en henlæggelse i kommunens kasse på 60 til disponering i 2006.
I 2006 er tilvejebragt finansiering på i alt 420,8 mill. kr. Finansieringen er sammensat af dels af det økonomiske råderum på 178 mill. kr., som indgik i kommunens budgetforslag for 2006, dels af disponering af de henlagte midler til efterregulering af skattebetaling til staten vedr. selvbudgettering i 2005 på 227,4 mill. kr. Herudover anvendes det fra 2005 overførte beløb på 60 mill. kr. I finansieringen indgår fradrag for tekniske ændringer i budgetforslaget på 44,8 mill. kr.