LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2023
  • Nummer 8
  • Medlemsportræt: Jeg ville være blevet en rigtig dårlig lærer
 

Sidemenu

  • Leder: Ingen retssikkerhed - ingen retsstat
     
  • Fritidspædagogik under pres
     
  • Arbejdspladsklub gav pizza og penge
     
  • Det er ikke pottetræning at hjælpe børn med at smide bleen
     
  • Næsten hvert femte barn har svært ved at smide bleen
     
  • Vuggestuen: Vinduet kan åbnes og lukkes flere gange
     
  • Børnehaven: Vi opfordrer forældrene til at bruge det åbne vindue
     
  • Gør måltidet hyggeligt for store og små
     
  • Medlemsportræt: Jeg ville være blevet en rigtig dårlig lærer
     
  • Debat: Formanden svarer
     
  • Noter
     
  • Sandt eller falsk: Er mennesker med Downs syndrom særligt glade?
     
28.9.2023  |
  
 

Medlemsportræt

Jeg ville være blevet en rigtig dårlig lærer

”Da jeg for fire år siden blev valgt til almenbestyrelsen, kan jeg huske, at jeg tænkte, at det var jeg slet ikke klog nok til. Man skal jo have en holdning til alt muligt, og jeg var dødnervøs. Men jeg blev valgt, og sidenhen blev jeg også tillidsrepræsentant. Det startede en lille spire i mig. Måske kunne det faktisk være sjovt at blive fællestillidsrepræsentant. Men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være nu. Sådan er det nogle gange. Når muligheden opstår, må man tage den.”

”Før jeg blev FTR, var jeg pædagog i en special KKFO. Her havde jeg været i syv år, og jeg var virkelig glad for mit job. Jeg er et kæmpe tryghedsmenneske, men samtidig var jeg også ved at være klar til forandring. Jeg blev ved at sige til mig selv, at jeg ikke kun kan tale om det, jeg må også handle på det. Og så tog jeg springet til at melde mit kandidatur.”

”Egentlig lå det slet ikke i kortene, at jeg skulle blive pædagog. Jeg var helt overbevist om, at der var to ting, jeg ikke skulle: Jeg skulle ikke arbejde i supermarked, og jeg skulle ikke arbejde med børn. Begge dele har jeg gjort utrolig meget. Men min tante, som jeg er meget tæt med, sagde på et tidspunkt til mig, at som hun så det, havde jeg to muligheder. Hun synes, jeg skulle arbejde med dyr eller mennesker.”

”I et sabbatår kom jeg til at arbejde i SFO, og herefter tog jeg til Grønland i tre måneder, hvor jeg arbejdede i en international børnehave. Jeg tog en beslutning om, at jeg ville være pædagog, men så ombestemte jeg mig, og søgte ind på lærerseminariet i stedet. Her nåede jeg at læse et halvt år, før jeg konkluderede, at jeg ville blive en rigtig dårlig lærer. Så da jeg dumper en afsluttende eksamen, besluttede jeg mig for at søge tilbage på pædagoguddannelsen. Jeg havde fem dage til at træffe beslutningen, inden fristen for ansøgning udløb.”

”Jeg har altid været god til at spotte de børn, der har det svært, og dem, der har brug for lidt ekstra. Det er også dem, jeg synes, det er sjovest at arbejde med. Så da jeg i 2016 bliver færdig som pædagog, passer det med, at Kildevældsskolen skulle til at starte en ny gruppeordning op, og den proces bliver jeg en del af, da jeg havde min sidste praktik på Stifinderen, og var vikar indtil jeg blev færdiguddannet. Jeg er ikke typen, der løber fra problemerne, men der skete mange forandringer i løbet af de otte år, jeg var på Stifinderen, som er en del af Kildevældsskolen. På et tidspunkt nåede jeg til et punkt, hvor jeg syntes, at mine kolleger og jeg blev sat under et større pres, der indsnævrede vores vilkår og muligheder. Det tærede på min arbejdsglæde.”

”Jeg håber, at det netop er min erfaring, der kan bidrage i arbejdet som fællestillidsrepræsentant. Jeg har været TR, AMR, siddet med i MED og i skolebestyrelse og forældrerådet. Jeg elsker at have fingrende nede i substansen, og selvom jeg nu repræsenterer langt bredere end min gamle KKFO, så håber jeg, at min viden kan bidrage til bedre processer ude på arbejdspladserne.”

”Jeg er den type, der gik meget langt for de børn, jeg arbejdede med. Jeg brugte mig selv for at skabe tillid og for at børnene kunne spejle sig i mig. Jeg tror, de kunne mærke det. De ville helt klart sige, at jeg var den  bestemte pædagog. Men de ville også sige, at jeg var den, der var der, når det gjaldt. Jeg var ikke bange for at forsøge mig med anderledes tilgange eller gå lidt ud over normen, for at få dem til at lykkes. Nogle gange har det betydet, at jeg har taget børn med hjem i min egen gård, for at skabe ro. Når barnet responderer positivt på, at man gør det ekstra, så er det det hele værd.”

”Jeg ved ikke, om jeg kommer til at savne at arbejde med børn. Jeg har det nok sådan, at jeg må tage det, som det kommer. Lige nu nyder jeg at komme mere bagom pædagogikken, og jeg er stadig ved at lande i min nye rolle. Men jeg synes ikke, jeg har lukket en dør bag mig.”


Navn: Nanna Mikkelsen

Arbejdssted: Fællestillidsrepræsentant i LFS

Alder: 36 år

Bonusinfo: Bor i Valby med sin kæreste, datter og to bonusdrenge. Oprindeligt født og opvokset på Bornholm, hvor det meste af familien stadig bor. Når hun besøger familien, kan du finde hende i stalden, hvor hun hjælper med familiens travheste. Derudover går tiden med træning, venner og familien.


 

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/16102 Loadtid: 0.035 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/16102 Loadtid: 0.035 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/16102 Loadtid: 0.035 sek.
Download logo