LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2022
  • Nummer 5
  • At blive set som man er
 

Sidemenu

  • Leder: Ulven står på vores dørtrin
     
  • Beslutningen om Tingbjerg, som politikerne ikke vil kendes ved
     
  • Vi skal have et fælles fagligt sprog for sorg og savn
     
  • Man skal ikke være bange for at gøre noget forkert
     
  • Medlemsportræt: Marie Louise Arpe Munksgaard
     
  • Vi ruller den røde løber ud for de nye
     
  • Vi begyndte med det, vi kunne tilbyde
     
  • Fokus på sexisme i Københavns Kommune
     
  • De leder efter de usynlige børn
     
  • At blive set som man er
     
  • Noter
     
21.6.2022  |
  
 

At blive set som man er

’Se mig som jeg er.’ Tegner et billede 15-årige Rima Ali, som er forskellig fra det billede, film normalt skildrer af personer med autisme. De er nemlig lige så forskellige fra hinanden, som andre mennesker er. Det har været vigtigt for filminstruktør Louise Leth at vise i sin nye dokumentarfilm.

Tekst: Agnete Solvej Christiansen Foto: Louise Leth og Agnete Solvej Christiansen

Instruktør Louise Leth ville egentlig lave en film om et børnekor, da hun tog sit tunge kamera på nakken. Men da hun begyndte at observere de syngende børn, blev hendes kamera ved med at rette sig mod den 15-årige Rima Ali.

”Jeg blev fascineret af hendes åbenhed og af hendes charmerende væsen,” siger Louise Leth.

’Se mig som jeg som er’ er frugten af Louise Leths møde med Rima Ali. Filmen havde premiere under CPH: Dox og får premiere på DR i september. I filmen ser vi Rima Ali i gang med at blive voksen og i færd med at finde sin egen vej på trods af en omverden, der lukker flere døre, end den åbner.

En positiv udvikling

Rima Ali har ikke helt de samme forudsætninger, som andre på hendes alder har. Hun har autisme, og derudover har hun også indlæringsvanskeligheder. Til gengæld har hun også en masse gåpåmod og et lyst sind. I begyndelsen af Louise Leths debutfilm, ’Se mig som jeg er’, er Rima Ali 15 år gammel.

“Da jeg mødte Rima, var hendes autisme et tabu for hende. Det var ikke noget, som hun ville tale om, og hun vidste ikke rigtig, hvad det var.”

Rima Ali er i dag 19 år gammel. Ved arbejdet med filmens begyndelse bliver hun hentet i en taxa om morgenen for at blive kørt i skole og bragt hjem igen om eftermiddagen.

”Hendes behov for støtte var ret stort,” siger Louise Leth.

I den årrække, hvor filmen følger Rima Ali, ser man hende lære at navigere. Både helt konkret: Hun lærer at tage bussen selv, men også i sit eget liv. Man ser hende i sin specialklasse, i svære samtaler med sine lærere, i støttende omfavnelse med sin familie i lejligheden på Blågårds Plads i København, i teenagehygge når hun laver TikTok-videoer med sine veninder. Filmen viser, hvordan Rima Ali efterhånden bliver mere og mere selvhjulpen og selvstændig.

“Rima vil ikke defineres af sin diagnose, men jeg oplever, at det er vigtigt, at hun er kommet dertil, hvor hun kan sige, at hun har autisme, men at det ikke er det, der definerer hende. Det kunne hun ikke, da jeg mødte hende,” siger Louise Leth.

Lukkede døre

Omdrejningspunkt i filmen er både, hvordan Rima Ali sammen med sin familie klarer mødet med de lukkede døre, som hun møder, og hvordan en ung person med særlige behov bliver mødt af et uddannelsessystem og et arbejdsmarked, der opererer i et andet gear, end hun gør.

“Rima oplever en række nederlag i form af, at hun har håb og drømme for fremtiden, som, hun lige så stille og roligt finder ud af, ikke kan lade sig gøre. Jeg har med denne film haft på hjertet at vise, at alle mennesker har brug for at blive stimuleret, udfolde sig og udtrykke sig.” siger Louise Leth.

Filmen viser, at Rima Ali elsker at synge foran et publikum og at spille teater. Louise Leth skaber et andet billede af personer med autisme end det, som man kender fra film og tv-serier for eksempel i form af forskernørden Sheldon fra den populære amerikanske tv-serie ’Big Bang Theory’ eller fra spillefilmen med Dustin Hoffmans rolle som et slags geni i spillefilmen ’Rain Man’. Mange kender formentligt også autismestereotypen fra deres egne fordomme.

“Rima viser i filmen, at hun har enormt meget brug for kreativ stimulans. Hun har ikke brug for at sidde i en regnskabsafdeling, fordi hun er god til tal. Hun har brug for at udfolde sig i livet og prøve en masse ting af,“ siger Louise Leth.

Et andet billede

Personer med autisme varierer nemlig lige så meget fra hinanden, som alle mulige andre mennesker gør. Louise Leth havde dog også selv fordomme om, hvad der gør sig gældende for personer med autisme, da hun gik i gang med at lave ’Se mig som jeg er’.

“ Jeg havde en fordom om, at mennesker med autisme nemt bliver overstimuleret og derfor ikke i lige så høj grad kan nyde at være sammen med andre unge, men Rima nyder enormt meget sociale stimuli. Jeg troede også, at personer med autisme havde svært ved at omstille sig, men Rima er god til ikke at blive stresset over forandringer

Udgangspunktet for ’Se mig som jeg er’, er, at det er vigtigt at fokusere på de enkelte menneskers styrker og potentiale.

”Det er, som om man i samfundet er optaget af, hvordan mennesker kan passe ind, men hvis man prøver at vende bøtten og i stedet for tænke: Okay her har vi faktisk en enormt kreativ, sød, charmerende sjæl, der gerne vil byde ind med, hvem hun er, hvordan kan man så blive bedre til at bruge menneskers ressourcer,” siger Louise Leth og tilføjer:

”Rima har så mange gaver, og det er synd, hvis hun ender med ikke at have nogen funktion i vores samfund.”

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15444 Loadtid: 0.045 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15444 Loadtid: 0.045 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15444 Loadtid: 0.045 sek.
Download logo