Politikerne har altid råd til krig og militær, men ikke til velfærd

Af Britt Petersen, Jan Hoby, Claus Reffstrup, Helle Haslund og Pia Ludvigsen, forretningsudvalget i LFS

Man kan kun bruge pengene en gang, lyder det fra de borgerlige og deres tvivlsomme tænketank CEPOS, når fagbevægelsen og sociale bevægelser kæmper for penge til velfærd, lighed og retfærdighed. Og de har sådan set ret. Pengene skal jo komme et sted fra, hvis man ikke som Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har pengetræer stående i baghaven.

Det var pengetræet, der blev plukket af, da de lavede det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Hele kassen blev fyret af på en eftermiddag: 18.000.000.000 eller to procent af BNP i al evighed. Et beløb, som kan stige, hvis BNP stiger i årene frem og dermed båndlægger milliarder til militært isenkram, og som vil lægge Danmark i en økonomisk spændetrøje de næste plus 10 år. Penge der kunne være brugt på velfærd, klima, lighed og ligeløn.

Centrum-venstre og centrum-højre har med en pennestrøg sat oprustning, oprustning og atter oprustning på den allerøverste politiske dagsorden på bekostning af alle andre og langt mere presserende dagsordener, ikke mindst klodens fremtid, den stigende ulighed og velfærdsstatens sammenbrud. Og lad os slå fast, der findes ikke grøn eller bæredygtig oprustning. Militærindustrien er klimasyndere ud i det ekstreme.

Kampagnen for yderligere NATO-oprustning er fuldstændig irrationel, hvis man da ikke lige ser det fra rustningsindustriens synsvinkel, som kan se frem til ekstreme profitter i fremtiden. Allerede nu er NATO militært set voldsomt overlegen. Ruslands militære kapacitet er stor, men anslås til at være mindre end blot to af de europæiske NATO-stormagter. Ruslands militærbudget var fx i året 2020 61,7 mia. dollars, mens USA brugte hele 778 mia. dollar.

Det er naturligvis et stort spørgsmål, hvad denne ca. faktor-15-overmagt egentlig kan bruges til, når det handler om atommagter, der hver for sig har kapacitet til at udslette verden flere gange.

Oprustningsaftalen er kort sagt en bombe under alle ambitioner om et mere retfærdigt og bæredygtigt Danmark (og Europa). Så den gamle talemåde, at politikerne altid har råd til krig og militær men ikke velfærd, viste sig at være rigtig. Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti var også hurtigt ude med et forsøg på damage control på SF-landsmøde med beskeden om at ”der bliver sværere prioriteringer i de kommende år”.

I årevis har fagbevægelsen og kommunerne krævet, at budgetloven enten blev skrottet, lempet eller justeret, så kommuner og regioner kunne genoprette det velfærdstab, der er opstået siden finanskrisen i 2008. Det er ikke sket. Men der var ingen smalle steder, da det kom til at finde pengene til kampfly, tanks og krigsskibe. Så fremtiden for velfærd, klima og ligeløn er meget dyster.

De negative vælgerreaktioner er udeblevet. Politikerne har brugt Putins krig og vores alles solidaritet med det ukrainske folk til at øge militærudgifterne med et trylleslag. Men vælgerreaktionerne kommer, når tømmermændene melder sig. For krig og oprustning er stadig foragt for liv.