Leder:

Demokratiets salt skal doseres med ansvar

Af: Britt Petersen,formand, og Jan Hoby, næstformand i LFS

Vi har i Danmark et demokratisk system, der som oftest fungerer tilfredsstillende. De folkevalgte i kommunerne skal både repræsentere borgerne og de kommunalt ansatte medarbejdere, som de i sagens natur er de øverste chefer for. Derfor har politikere fx ret til at kigge i de kommunalt ansatte medarbejderes personalesager, og de har ret til at få sagsindsigt i så godt som alt, der foregår i alle kroge og hjørner i den kommune, de er valgt i.

Vi har også et meget fint forvaltningsretligt princip, armslængdeprincippet, som betyder, at en kommunalpolitiker ikke kan gå ned i sit eget barns børnehave eller skole og udøve sin politiske magt til fx at skaffe sit eget barn særlige fordele. Politikeren skal gå gennem forvaltningen og de dertil beregnede tilsynsmyndigheder.

Politikerne skal tage borgernes henvendelser alvorligt; det er der ikke nogen tvivl om. Men i skrivende stund står vi i København i en situation, hvor en række politikere efter vores mening har lidt svært ved at balancere i forhold til deres beføjelser.

En mindre gruppe forældre er utilfredse med to ledende medarbejdere omkring en klynge af daginstitutioner. Forældrene har derfor været meget aktive både på de sociale medier og i forhold til borgerhenvendelser til politikerne. Det har resulteret i en byge af forespørgsler fra især en politiker til Børne- og Ungdomsforvaltningen omkring selv de mindste detaljer i klyngen, hvilket har affødt en ekstrem arbejdsbyrde for både lederne i klyngen og for embedsværket i forvaltningen. Det er så, hvad det er. Men det har stillet en række navngivne medarbejdere i Københavns Kommune i en ekstremt udsat position, hvor de oplever at de er under mistanke for nepotisme og uduelig ledelse - og hvor dette foregår i fuld offentlighed, herunder på de sociale medier, mens de selv er nægtet enhver form for genmæle, fordi de er underlagt tavshedspligt omkring de forhold, de beskyldes for.

De pædagogiske ledere i klyngen, der i øvrigt bakker op om deres ledelse, har spurgt politikerne, hvem der passer på dem i denne situation, og svaret blæser stadig i vinden.

Politikeres ret til at se deres forvaltninger og ansatte i kortene kan og skal ikke anfægtes. Det er demokratiet salt, også selv om det kan gøre ondt. Men politikerne har et stort ansvar for ikke at blive medløbere, når der opstår hetz mod enkeltpersoner, og de har et ansvar for først og fremmest at bruge de tilsyn og øvrige kontrolmekanismer, som er indbygget i det kommunale system, hvis de er i tvivl om embedsførelsen i nogle af kommunens institutioner. Alt andet bliver utidig indblanding og risiko for at overskride de ret vidtgående beføjelser, de har, og som de skal bruge med omtanke.