Højt begavede børn kan have det svært i institutionen

Hvor slutter universet? Hvornår døde den sidste dinosaur? Og hvordan kan det lade sig gøre at ringe til England? Der ikke mange små børn, der tænker over den slags, men får du den slags spørgsmål fra et barn i daginstitutionen, skal du være opmærksom. Måske har du at gøre med ét af de ca. 10.000 børn i Danmark, som har en høj intelligens. Og de kan have brug for en anderledes hjælp til at trives.

Tekst: Berit Sandberg Jarmin

I den integrerede daginstitution Mælkevejen i Virum ligger der en mappe med artikler om, hvordan man opdager og stimulerer højt begavede børn. Artiklerne er samlet af daginstitutionsleder, Marianne Mikkelsen, og bliver brugt, hvis det pædagogiske personale mener, at de har et barn på stuen, som er højt begavet. Marianne Mikkelsen har nemlig udover at være daginstitutionsleder et særligt kendskab til børn med en høj IQ. Hun arbejdede i mange år som konsulent for foreningen ’Gifted Children’, og hun har været rådgiver på bogen ‘Højtbegavede børn i dagtilbud – find dem og udfordr dem’, som udkom for nylig. Og så er hun selv mor til en søn, der er usædvanligt intelligent.

Intense perfektionister

”Det er mere reglen end undtagelsen, at børn, der er højt begavede, kommer i psykologbehandling eller bliver henvist til en udredning af PPR, fordi hverken det pædagogiske personale eller forældrene er opmærksomme på, at de er anderledes, fordi de har en højere intelligens,” forklarer Marianne Mikkelsen.

Et generelt karaktertræk hos de højt begavede børn er, at de er intense og ’meget mere af det hele’.

”De er meget voksensøgende og udviser stor begejstring og entusiasme, når de har opdaget noget nyt. Man kan nærmest se en pære lyse op i hovedet på dem, når de får en aha oplevelse,” forklarer Marianne Mikkelsen.

Kan ikke afkode jungleloven

I vuggestuealderen kan man kende de højt begavede børn på, at de er hurtige til at lære at tale i sætninger, så de kommer til at lyde lidt ’gammelkloge’ i forhold til de andre børn. De er glade for konstruktionslegetøj som Lego og Brio. Og de kan fordybe sig i lang tid og foretrækker at lege alene, fordi de ikke får et kvalificeret modspil fra de andre børn. Andre kendetegn er, at de er meget nysgerrige, går op i hvad der er rigtigt og forkert. De kan have tendens til at spille ’politibetjent’ over for de andre børn.

”I vuggestuen er hverken de eller de andre børn særligt bevidste om, at de er anderledes, men i børnehaven begynder det sociale ’udskillelsesløb’, og der kan der opstå problemer. Der er færre voksne, og når der er fri leg på legepladsen, er det ’jungleloven’, der hersker. Det kan de højt begavede børn have svært ved at navigere i,” forklarer Marianne Mikkelsen

Accepter og anerkend dem

De højt begavede børn har svært ved at trives i store grupper, fordi andre børn kan virke uforudsigelige - de går ind og ud af legen, laver den om midt i det hele, mens det højt begavede barn har udtænkt det hele på forhånd og derfor kan virke perfektionistiske og styrende.

”Et barn, der ikke fungerer i gruppen, kan reagere ved at blive indadvendt eller udadreagerende. Det rammer deres selvværd, at de er anderledes, og det kan give anledning til, at personalet begynder at tænke i diagnoser,” siger Marianne Mikkelsen.

Diagnoserne, som børnene kan blive mistænkt for at have, vil typisk være autisme eller ADHD. Men de højt begavede børn er ofte empatiske ud over det sædvanlige og intense i deres øjenkontakt, og de vil, hvis de bliver stimulerede på det rette niveau, begynde at trives.

Anderledes bliver til forkert

”Alle børn har behov for at blive spejlet og anerkendt. Og hvis de ikke bliver det, kan de komme til at føle sig forkerte,” siger Marianne Mikkelsen og peger på, at ’lighedstanken’, som gennemsyrer de danske institutioner og uddannelsessystem er med til at gøre det svært for børnene.

”I andre lande som fx USA er der en større erkendelse af, at børn er forskellige - også hvad angår intelligens. De højt begavede børn bliver ikke bremset i deres udvikling, men udfordret i stedet. Og det giver god mening, for når man passer på dem, kan de blive en kæmpe ressource for samfundet,” siger hun.

Sådan stimulerer du det højt begavede barn

Legetøj, som går ud på at konstruere og skabe ting, er godt at stimulere hjernen med. Hvis du har et højt begavet barn på stuen, er det en god idé at have fx puslespil, som er beregnet til ældre børn, liggende. Hvis der er flere børn i institutionen med en høj IQ, kan de have glæde af være sammen i små grupper indimellem, selv om der er aldersforskel.

”Når man laver læringsforløb og temaer, kan man sørge for at have nogle ekstra opgaver parat til det højt begavede barn. Men det skal ikke bare være mere af det samme. Det kan fx være at bede barnet om at udforske nogle andre vinkler på et fænomen,” siger Marianne Mikkelsen.

”Det handler ikke om at gøre et stort nummer ud af, at barnet kan noget andet end børnehavekammeraterne, men at anerkende det, det kan og rose ligesom, man vil gøre med alle andre børn,” siger hun.

Skal barnet IQ testes?

Har man mistanke om, at et barn har en særlig høj IQ, kan det være nærliggende at foreslå, at det bliver testet. Men det er der ifølge Marianne Mikkelsen ingen grund til.
”Man kan ikke som sådan bruge resultatet af en IQ test til noget. Men når barnet når skolealderen, kan det gøre det nemmere, hvis man har ’papir på det’ i forhold til at finde den rigtige skole. Det er vigtigt for barnet, at skolen både kan tilbyde differentieret undervisning og har kendskab til de sociale problemer, der nemt opstår, når et barn er anderledes,” siger Marianne Mikkelsen.