TEMA: Et hus til de mest udsatte unge

 Afrika-hjælp skaber mening

Den ene pigegruppe i De Unges Hus har valgt at hjælpe en familie, som er udvist fra Danmark til Nigeria. Pigerne hjælper familien med at skaffe blandt andet skolesager til børnene i den bydel, hvor familien bor. Projektet giver pigerne et fokus, som rækker ud over dem selv og sætter deres tilværelse i perspektiv.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Pigerne hang tidligere ud på gaden og på Fisketorvet, hvor lavede ballade. Nu kommer de på Fisketorvet for at indsamle donationer til fattige afrikanske familier.

Det begyndte med, at pædagogmedhjælper Tania Siri i De Unges Hus blev kontaktperson for en pige, som var del af denne gruppe piger.

”De var faret vild i deres liv. Derfor inviterede vi dem ned i De Unges Hus, hvor vi startede en gruppe for dem. Vi ville gerne finde på noget, hvor de kunne bruge deres energi på noget godt,” fortæller Tania Siri.

Tania Siri og pædagog Jakob Neerbek Sørensen mødes med pigerne hver tirsdag, og Jacob Neerbek Sørensen fik den ide at tage kontakt til en udvist dansktalende familie i Nigeria, som har søsat et projekt, hvor de samler ind til den bydel, de bor i.

Pigerne skyper med familien og hjælper dem med at indsamle blyanter, sportstøj, skoletasker og meget andet.

Nyt fokus

Projektet har givet pigerne et nyt perspektiv.

”Pigerne i gruppen havde mange udfordringer og interne konflikter. Vi oplever, at projektet har været med til at fjerne fokus fra dem selv og deres problemer. Det giver dem et løft, at de kan være med til at hjælpe andre,” siger Jakob Neerbek Sørensen, og Tania Siri fortsætter:

”Før gik de på Fisketorvet uden andet formål end at hænge ud. Nu tager de derud og spørger i butikkerne, om nogen vil donere ting til projektet. Det giver dem indhold i livet at gøre noget godt for andre, og de vil gerne lave mere af den slags. Det gør noget godt for selvværdet,” siger Tania Siri.

Er jeg dansk

Mange af pigerne har en anden etnicitet end dansk, men er født og opvokset i Danmark. Projektet er derfor også blevet en vej til at få talt om pigernes identitet og deres forestilling om, hvem de selv er, og hvor de kommer fra.

”Jeg oplever, at de nogle gange italesætter sig selv som værende i opposition til det danske, og samtidig er de utroligt danske i deres opførsel. De har ting med hjemmefra eller fra det område, hvor de bor, og fra deres rødder, som gør, at det kan være svært for dem at finde deres identitet,” fortæller Jakob Neerbek Sørensen.

Jakob Neerbek Sørensen og Tanja Siri påpeger også, at pigerne qua projektet har været nødt til at forholde sig til den virkelighed, at nogle af dem kan risikere at blive udvist fra Danmark, og de har fået en forståelse for, hvad det vil komme til at betyde for deres livssituation og levestandard.