Leder:
Pres på pasningsgarantien - ideologi eller fælles løsning?
Af: Britt Petersen, formand, og Jan Hoby, næstformand i LFS
Kommunalvalget var dårligt nok afsluttet, før de nyvalgte politikere skulle løse hverdagens store udfordringer i den kommunale virkelighed, som ligger langt væk fra valgplakaternes slagord. Det akutte pres på Københavns pasningsgaranti betød, at politikerne skulle tage stilling til en række initiativer, så alle forældre i København kan få deres børn i vuggestue efter endt barsel.
Politikerne valgte imidlertid at køre de ideologiske kanoner i stilling og angribe den onde forvaltning i stedet for at gå konstruktivt ind i arbejdet. Det blev til en udveksling af uvidenhed i stedet for en dialog på viden. Der er desværre vigtige pointer, som slet ikke kom med i den offentlige debat om midlertidig merindskrivning i de københavnske vuggestuer. Pointerne er gået tabt, fordi det er kommet til at handle om, hvorvidt man er for eller imod flere børn i byens vuggestuegrupper. Men det handler ikke om for eller imod vuggestuegrupper på 14 børn. Det er der nemlig ingen, der ønsker. Hverken politikere, forvaltning, forældre og slet ikke byens pædagogiske personale.
Kernen i sagen er, hvorvidt kommunen overholder den pasningsgaranti, som er del af Dagtilbudsloven. Kan kommunen ikke dette, skal kommunen med virkning fra den første dag i den følgende måned hæve tilskuddet til forældrenes egenbetaling til mindst 78 procent for ALLE børn i dagtilbud i kommunen. Vi sparer jer for mellemregningerne og nøjes med at fortælle, at hvis Københavns Kommune bryder pasningsgarantien, vil det koste ni millioner kroner om måneden eller 108 millioner kroner om året for Københavns Kommune.
Det er penge, der skal tages fra daginstitutionernes budgetter i 2018. Men børnene skal stadig have en vuggestueplads, uanset om kommunen overholder pasningsgarantien. Så byens børn og det pædagogiske personale vil blive straffet dobbelt. Spørgsmålet er om Børne- og ungdomsudvalget er sig det bevidst?
Når merindskrivning har fyldt meget i debatten, er det fordi, det er sådan, der kan skaffes flest midlertidige vuggestuepladser. Vi taler akut om 200 vuggestuepladser, og der er IKKE tale om nedskæringsnormeringer, som Enhedslisten og Alternativet mod bedre vidende har påstået. Pladsprisen til hvert eneste vuggestuebarn følger med til ansættelse af pædagogisk personale.
Der er også mange andre tiltag i spil: Opsætning af pavilloner, udflytterbørnehaver, flere dagplejere, børnehavegrupper der flyttes over på fritidshjem for at frigøre plads til vuggestuegrupper, udnyttelse af ledig kapacitet på skoler og daginstitutioner og ophævelse af firekilometergrænsen. Disse løsninger tager bare meget længere tid at etablere end midlertidig merindskrivning i vuggestuerne. Og pladserne mangler akut.
De københavnske politikere bør rette kritikken derhen, hvor den hører til. Og den hører til hos de politikere, som er ansvarlige for service- og anlægsloftet over kommunernes økonomi, og som gennem de seneste mange år har fjernet milliarder af kroner fra den kommunale velfærd og brugt dem på skattelettelser. De gamle magtpartier i folketinget.