Er du ledig? Læs om dagpengereformen
Dagpengereformen træder i kraft over to faser. De første ændringer træder i kraft den 2. januar og de næste 1. juli 2017. Skruen bliver særligt strammet, hvis du er nyuddannet og ikke har været i job – eller hvis du har været ledig flere gange inden for en årrække. Det vil til gengæld bedre kunne betale sig at tage kortvarige jobs og vikariater.
Tekst Anna Louise Stevnhøj
2. januar 2017
Dimittender
Er du nyuddannet, bliver du ramt særligt hårdt af dagpengereformen. Dimittendsatsen, det vil sige nyuddannedes dagpengesats, sættes ned. Det betyder, at dag-satsen falder til 607 kroner. Er du forsørger, kan du dog fortsat få den høje dimittend dagsats, som i 2017 er på 696 kroner.
Satserne er fremover altså 13.152 kroner om måneden som ikke-forsørger og 15.083 kroner som forsørger. Alle dimittender i LFS A-kasse har fået brev om denne ændring. Det er vigtigt at reagere på brevet, hvis du er forsørger, da du ellers risikerer at gå væsentligt ned i ydelse.
Forlænge dagpengene
Du kan forlænge din dagpengeperiode fra to til max. tre år, hvis du har job i ledighedsperioden. En dags arbejde giver to ekstra dage på dagpenge.
Seniorjob
Adgangen til seniorjob ændres. De nuværende regler siger, at du har ret til seniorjob, hvis du mister din dagpengeret på grund af ledighed, og der maksimalt er fem år, til du kan gå på efterløn. Fra januar skal du opbruge de timer, du evt. har ”sparet op” via vikartimer etc., før du bliver berettiget til seniorjob.
Opsigelse
Det bliver sværere at få lov til at opsige sit job uden at få karantæne, for listen over såkaldte gyldige grunde bliver kortere. Det er eksempelvis ikke længere en gyldig grund, at man er udsat for vold derhjemme og derfor må sige sit job op for at flytte. Det er heller ikke gyldig grund, at man er udsat for passiv rygning, eller at man mister sin bolig, som ellers har været udgangspunkt for ens job, hvis man eksempelvis er dagplejer. Det er derfor endnu vigtigere end før, at man kontakter sin a-kasse og får rådgivning, før man siger sit job op.
Henvist arbejde og aktivering under ledighed
Det er ikke længere en gyldig grund at opsige sit henviste arbejde eller afbryde aktivering, hvis man har transportproblemer eller pasningsproblemer. Man skal altså begynde på aktiveringen/det henviste arbejde. Gør man ikke det, får man en karantæne. Man kan derimod klage til Ankestyrelsen over, at der ikke er taget hensyn til transportproblemer eller pasningsproblemer. Der er en behandlingstid på fem uger.
Har man på forkant meddelt jobcentret, at man har pasningsproblemer udenfor institutionens åbningstid, må jobcentret dog ikke henvise til arbejde eller igangsætte aktivering udenfor åbningstiden.
Bliver ens barn syg, og kan man ikke skaffe pasning, skal man huske at meddele jobcentret dette, inden man skal begynde på det henviste arbejde eller aktiveringen, da man ellers får karantæne. Der kan ikke udbetales dagpenge på dagen/sygedagene.
1. juli 2017
Nye udbetalingstidspunkter
Fra juli udbetales dagpenge per måned, som omregnet er 160,33 timer. Det betyder, at der ikke længere er så store udsving i de beløb, du får udbetalt. Som fuldtidsforsikret på den højeste dagpengesats vil du få ca. 18.000 kroner pr. måned.
Karensdage
Dagpengereformen straffer ledige, der ikke er i stand til at skaffe sig løsarbejde. Der indføres nemlig fra 1. juli 2017 en karensdag uden dagpenge hver fjerde måned, som man kun slipper for, hvis man har været fuldtidsbeskæftigeret i mere end 20 dage inden for fire måneder. Man kan dog kun få tre karensdage på et år.
Afkortning
Dagpengereformen straffer også ledige, der har modtaget dagpenge i sammenlagt fire år ud af de seneste otte år. De får afkortet retten til dagpenge med en måned.
Nemmere genoptjening
Regnestykket omkring genoptjening af dagpengeretten bliver anderledes fra 1. juli. I dag skal du have 1.924 timers arbejde inden for tre år for at optjene ret til dagpenge. Med de nye regler vil du kunne få dagpenge efter et år, hvis du har tjent mindst 218.616 kroner (2016-tal) i løbet af året. Du kan dog højst ”optjene” for 18.218 kroner (2016-tal) per måned, så du kan ikke fremskynde processen ved fx at tjene 40.000 kroner på en enkelt måned.
Valg mellem genoptjening eller forlængelse
Fra 1. juli vil du blive stillet over for et valg, når du har været ledig i to år og har haft kortvarige ansættelser eller vikartimer ind imellem. Du kan nemlig vælge, om du vil bruge de timer, du har arbejdet, til at forlænge din dagpengeperiode med i op til et år. Men du kan også vælge at lade timerne indgå i dit genoptjeningsregnskab, så du kan begynde at tjene op til en ny toårig dagpengeperiode. Du bør spørge din a-kasse om råd og vejledning.
Bedre modregningsregler
Reglen om overskydende timer afskaffes. I dag bliver det modregnet i den næste uges dagpenge, hvis du i ugerne inden har arbejdet mere end 37 timer. Den modregning forsvinder fra 1. juli. Men der er modregning inden for udbetalingsmåneden.
I dag er det sådan, at hvis du fx. har 20 timers arbejde henover to uger, dvs. 10 timer i en uge og 10 timer i den næste, har du alligevel brugt to uger af din ret til dagpenge. Fra 1. juli 2017 vil du kun bruge af din dagpengeret med de timer, du rent faktisk får udbetalt.
Søg vejledning
De nye regler er komplicerede, og ikke alle detaljer er med her. Det er vigtigt, at du søger vejledning i din a-kasse, hvis du på nogen måde er i tvivl, og hvis du overvejer at opsige dit job eller sige nej til aktivering eller henvist arbejde.
Kan a-kassen betale sig
Det kan stadig betale sig for nyuddannede at være medlem af a-kassen, selv om dimittendsatsen bliver betydeligt lavere.
Det koster dig kr. 15 om måneden at være af a-kassen i LFS, mens du er studerende. Melder du dig ind et år, før du er færdig, slipper du for en karensmåned uden dagpenge, når du er færdig med din uddannelse.
Er du under 30, kan du efter endt uddannelse få kr. 7069 om måneden i kontanthjælp, mens du kan få kr. 13.152 i dagpenge.
Er du over 30, kan du efter endt uddannelse få 10.968 om måneden i kontanthjælp, mens du kan få kr. 13.152 i dagpenge.
Fakta:
De nye dagpengeregler er resultat af et forlig, der blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti den 22. oktober 2015.