Velkommen i LFS - se hvad vi tilbyder
LFS er fagforeningen for:
- alt pædagogisk personale ansat i og af Københavns kommune,
- pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ved private og selvejende institutioner i Københavns kommune,
- alt personale i dagplejen i Frederiksberg,
- pædagogisk personale inden for området for udviklingshæmmede ansat af Frederiksberg kommune,
- pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Frederiksberg kommune,
- pædagogiske konsulenter Frederiksberg,
- personale i dagplejen, pladsanvisere og pædagogiske konsulenter i følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
- Desuden tilbyder LFS lønnede praktikanter at blive optaget på specielle betingelser, mens de er ansat i Københavns kommune. Ordningen er gratis for de studerende.
Hvis en lønnet praktikant tilmelder sig LFS, vil vedkommende:
- kunne få faglig hjælp i forbindelse med ansættelse, få tilsendt LFS-nyt og kunne deltage i relevante møder som observatør.
For at opnå rettighederne i LFS skal den studerende være medlem af studieorganisationen, PLS.
LFS - din fagforening
I dit arbejde som leder, souschef, afdelingsleder, lærer, pædagog, pædagogisk assistent, medhjælper eller dagplejer er der mange vigtige ting, som man ikke kan klare alene. Din løn, dit arbejdsmiljø, hjælp ved afskedigelse og andre ting, hvor man ene ikke kan stille meget op.
Men som medlem af LFS har du en solidarisk og professionel organisation i ryggen som hver eneste dag står parat til at hjælpe dig.
LFS - en del af FOA
LFS er en afdeling i FOA - Fag Og Arbejde. Det er bl.a. her vi henter juridisk bistand til sagsbehandlingen, når det er påkrævet.
LFS sikrer din løn
Din løn har du selv tjent. Størrelsen af din løn og garantien for, at du får de rigtige løntrin med tillæg, kan du ikke stå alene med.
Her er LFS din sikkerhed. Du skal have den rigtige løn, og det hjælper vi dig med.
LFS sikrer gennem overenskomster og aftaler med arbejdsgiverne, at du som medlem får din andel af de kollektive aftaler. LFS er din personlige garant for, at du ikke bliver snydt. LFS står i spidsen for at alle medlemmer får mere i løn, når der er overenskomstforhandlinger.
Din individuelle løn - kaldet ny løn - hjælper LFS også med at forhandle. LFS sikrer at alle tilgodeses, og at arbejdsgiverne fastholdes på objektive kriterier. LFS og de tillidsfolk, vi uddanner, er underskrivere af din aftale om ny løn, og du er dermed sikret et professionelt gennemsyn af lønaftalen.
Overenskomstforhold
Overenskomsternefindes på lfs.dk.
På hjemmesiden kan du også finde løntabeller og forhåndsaftaler.
LFS er medlemmernes organisation
LFS er en demokratisk opbygget organisation, der bygger på medlemmers og tillidsvalgtes aktive deltagelse i det faglige arbejde.
Du har direkte indflydelse. Ved medlemsmøder og generalforsamlinger er det medlemmerne der beslutter, hvilke arbejdsområder der skal prioriteres i det faglige arbejde.
LFS' ledelse og bestyrelser er valgt af og blandt medlemmerne. Det er dine repræsentanter.
Over 500 medlemmer er aktive som arbejdspladsrepræsentanter eller i bestyrelser og udvalg.
Aktiviteter og arrangementer
Der arrangeres løbende en række aktiviteter og arrangementer du kan deltage i som medlem.
Det kan være medlemsmøder med faglige og pædagogiske emner, sociale arrangementer, studiekredse med videre.
Hjælp direkte på arbejdspladsen
Størstedelen af LFS' arbejdspladser har valgt en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant. Disse tillidsvalgte er LFS' repræsentanter på den enkelte arbejdsplads og vil kunne hjælpe med faglige spørgsmål og regler for jeres arbejdsplads.
LFS arrangerer kursusforløb og efteruddannelse af vore tillids- og sikkerhedsrepræsentanter for at sikre, at de er kvalificerede til at hjælpe og rådgive medlemmerne direkte på arbejdspladsen.
Det er dog ikke altid et spørgsmål kan løses lokalt. Så kan din lokale tillidsrepræsentant eller du tage kontakt til LFS.
Hvad koster det at være medlem (alle satser er 2019)
At være fuldtidsmedlem i LFS koster 416,- kr. pr. md. inklusiv kollektiv gruppelivsforsikring.
Der er selvfølgelig reduceret kontingent hvis du har deltidsstilling (under 30 timer) eller er vikar - ring og hør nærmere.
Ønsker du at være medlem af a-kassen koster det for fuldtidsforsikrede 922,- kr. pr. md. (inklusiv fagligt kontingent) og her er selvfølgelig også reducerede kontingentsatser ved deltidsbeskæftigelse, som du kan ringe og høre nærmere om.
I forbindelse med dit medlemskab af a-kassen kan du vælge at være med i efterlønsordningen - 1.430kr. pr. md. (inklusiv fagligt kontingent).
Når ulykken er ude
Ulykker på arbejdspladsen rammer desværre ofte tilfældigt. Men sker uheldet, så kan du regne med den kompetente rådgivning, som LFS stiller til rådighed for sine medlemmer. LFS er med fra start og til slut, og vi lader ingen i stikken.
Arbejdspladsens udvikling
LFS er aktiv medspiller i forhold til arbejdspladsens udvikling, f.eks. i forhold til personalepolitik og institutionsudvikling.
Uddannelse hele livet
Er du på udkig efter uddannelse, så kan LFS hjælpe dig. Uanset om det er PAU-uddannelse, pædagoguddannelse, videreuddannelse eller supplerende kurser, vil LFS stå klar med vejledning til dig som medlem.
Arbejdsløs - du får hjælp
Som medlem af LFS har du mulighed for at deltage på kurserne for ledige medlemmer. Vi kan også støtte dig med personlig rådgivning, hvis du ønsker det.
"Oven i hatten"
Du har som medlem af LFS en række ekstra muligheder og fordele:
Fagblade
Du får LFS-Nyt ca. en gang om måneden. LFS-Nyt er et lokalt fagblad, hvor du kan læse om aktiviteter, reportager fra arbejdspladser og jobannoncer.
Du modtager også Fagbladet FOA, der er fagblad for alle medlemmer af FOA - Fag Og Arbejde i hele landet.
Kollektiv gruppelivsforsikring samt fritidsulykkesforsikring (OBS: Fritidsulykkesforsikringen ophører med udgangen af 2019. Derefter henvises til egne forsikringer f.eks. i Pensam
Som medlem af FOA er du omfattet af en kollektiv gruppelivsforsikring i Pen-Sam.
10.- kr. af det månedlige kontingent går til denne forsikring.
Ønskes oplysninger om dækning, så kontakt Pen-Sam.
Tjenestemændenes Forsikring
Medlemmer af LFS kan tegne forsikringer i TF uanset om man er tjenestemand eller ej.
Tjenestemændenes Forsikring er en selvstændig enhed i Tryg, Danmarks største forsikringsselskab.
Dine fordele:
- Lave præmier
- Ingen selvrisiko på familieforsikring (indbo) og villaforsikring
- Er du kunde, må dine voksne børn også tegne forsikringer
- Personlig rådgivning af din lokale forsikringstillidsmand
Du er velkommen til at ringe på 70 33 28 28 eller se mere på www.tjm-forsikring.dk
Pen-Sam Bank
Som medlem af FOA kan du og din nærmeste familie blive kunder i Pen-Sam Bank, der er en telefonbank, der tilbyder fordelagtige løsninger på dine private bankforretninger.
Folkeferie.dk
Som medlem af FOA kan du få rabat ved køb af rejser gennem www.folkeferie.dk
LO Plus
Dit medlemskort til FOA gælder også som rabatkort hos LO Plus.
Du kan læse mere om rabatter og fordele på www.loplus.dk og du kan selv beregne de rabatter, du kan få på www.beregner.loplus.dk
Afskedigelse - du er ikke alene
Alle kan risikere at få problemer i sin ansættelse. At stå alene i den meget ubehagelige situation kan gøre det endnu mere ubehageligt. LFS bistår dig med støtte og professionel opbakning. LFS sikrer den enkelte at aftaler og personalepolitiske spilleregler overholdes, således at du kan kræve din ret.
Vi håber, at vi med denne tekst har givet dig et indblik i bare lidt af det, vi kan tilbyde som din fagforening.
Ønsker du at vide mere er du velkommen til at ringe på tlf. nr. 35 44 45 46 eller maile til os på lfs@lfs.dk
Med venlig hilsen
LFS