Ledereren

Af Jan Hoby, næstformand LFS

Skal børn være en handelsvare?

Husker du LFS plakaten ”Børn er ingen handelsvare”? Det er tid at finde den frem igen. Konkurrencestatens pres på velfærdsstatens solidariske rettigheder, goder og institutioner, øges i disse år.

Lige fra skolereformen til produktivitetskommissionen, er al ”nødvendighedens politik” tilpasset konkurrenceevne og globalisering. Derfor skal alt i den offentlige sektor, markedsgøres. Det er ikke kun i form af styrings- og ledelseslogikker, men også i form af faglighed og pædagogik. Faglig og pædagogisk dømmekraft, erstattes af lærings- og sprogteknologier, suppleret med masser af test.

Men afmonteringen af velfærdsstaten og den offentlige sektor sker ikke kun indefra. I 2005 vedtog Folketinget L 200, hvor det blev tilladt at private leverandører at trække et eventuelt overskud ud af virksomheden.

”… vi ønsker ikke en situation, hvor private børnehaver med private investorer skal tjene penge på vores børn,” sagde Mette Frederiksen (S), da hun dengang sammen med sit parti, SF og R stemte imod.

I dag er Socialdemokratiet et parti, der er for konkurrenceudsættelse, og partiet afviser derfor at støtte et beslutningsforslag fra Enhedslisten, som forbyder private leverandører at trække overskud ud af virksomheden. Begrundelsen er, at de frygtede velfærdskoncerner vi kender fra Sverige og Norge ikke vil få fodfæste i Danmark.

Erfaringerne derfra viser ellers entydigt, hvor hurtigt store koncernlignede firmaer tager over. I begge lande scorer store multinationale virksomheder, som Adecco, profit på bekostning af både de ansattes og børnenes daglige trivsel, mens de samtidig har sugerøret dybt nede i de offentlige kasser.

80 pct. af driftsbudgetterne i daginstitutioner går til løn til de ansatte, så private dagtilbud kan kun konkurrere på løn, pension, arbejdsvilkår og kvaliteten i børnehøjde. Erfaringer fra ældreplejen i Danmark viser, at profitfirmaer optræder som pirater og bruger gangstermetoder overfor kommunerne, når de ikke kan og vil leve op til deres forpligtelser som arbejdsgiver…

Bundlinjen er, at når politikerne taler om privatisering af velfærdsopgaver, er der tale om privatisering af fællesskabets penge, mens gælden socialiseres, når de private bliver for grådige, eller går konkurs.

Skillelinjen går i dag mellem dem der støtter og dem der bekæmper nyliberalisme og markedsgørelse.

Er du modstander af private dagtilbud, er du i LFS’ øjne på den rigtige side – og du ønskes en rigtig god 1.maj!