Leder:
Af formand Britt Petersen
Man gambler med den politiske troværdighed
Tirsdag den 19. november valfartede vi til stemmeurnerne for at bruge vores demokratiske ret i kommuner og regioner.
Valgdeltagelsen var stor, heldigvis – og ligeså spændingen om, hvem der fik flertal rundt omkring.
Knap var valgstederne lukket førend vi begyndte at få de første meldinger på, hvem der nu lavede aftaler med hvem rundt omkring og knapt var blækket på konstitueringsaftalerne tørt, førend enkeltpersoner og partier begyndte at rende fra de aftaler, der var indgået.
Helt frem til den 5. december 2013 har vi nærmest dag for dag kunnet følge, hvordan de repræsentanter vi har valgt i de forskellige kommuner har sat vores tillid til dem overstyr.
Hvordan kan voksne mennesker sætte underskrifter på aftaler og så rende fra dem efterfølgende?
Hvad er det for budskaber det sender, både overfor os der har stemt på dem og overfor alle de unge mennesker vi gerne vil involvere i vores demokrati og have til at investere i det.
Og hvis man dertil lægger personer der umiddelbart efter valget og efter mange år i et parti finder ud af, at de er i forkert parti, skifter og det nye parti modtager dem med åbne arme, så har man da alle ingredienser til en manglende troværdighed og en ”politikerlede”, der desværre kommer til at gå ud over alle de politikere, der opfører sig ordentligt og anstændigt.
Men dybest set går det ud over os alle, når mennesker vi har betroet et hverv, begynder med enten ikke at ville vedstå de aftaler de har underskrevet, eller vedstå det parti de var opstillet for. At miste troen på politikere, eller på forhånd fravælge at lade sig stille op til et system, der handler på den måde, kan risikere at blive et demokratisk problem for os alle.
For alle andre end politikere er en aftale en aftale, og hvis den brydes har vi instanser – en civilretslig eller fagretslige – til at afgøre, hvad det koster at bryde en aftale: Aftaler er nemlig noget der skal overholdes og vi ser med alvor på aftalebrud.
For politikerne er aftalebrud en del af ”spillet” og håbet er, at folkets dom, der jo først falder fire år efter, ikke får indflydelse på et eventuelt genvalg. Desværre får politikerne ofte ret; de kan godt blive genvalgt, selvom de har brudt aftaler og skiftet partier, men vi har bare mistet lidt mere tro på dem næste gang.