Årsmøde 2013 i Dagplejeområdet
Postkort til politikerne
Der skal sendes spørgsmål og budskaber til de lokale politikere, der skal forstå det gode ved dagplejen og bevare den, lød det i formandens beretning ved dagplejens årsmøde, der blev det sidste med Marianne Rosell i spidsen.
Af Jon Arskog
I de senere år har de kommunale budgetter budt på trangere
og trangere kår for dagplejen. Kommunerne vil tilsyneladende
hellere bygge nye vuggestuer, bruge uregulerede privat
børnepassere eller selvstændige dagplejere end at have en
kvalificeret kommunal dagpleje.
Det scenarie bliver ved at undre formand for dagplejen i LFS, Marianne Rosell - ikke mindst i lyset af Ole Henrik Hansens rapport om dagplejen i Danmark, der har fastslået, at dagplejen er et godt og trygt sted for små børn – endda et mere trygt sted end større institutioner.
I hendes beretning på dagplejens velbesøgte årsmøde i
forrige uge, var hun derfor ude med riven i forhold til brugen
af de uregulerede private børnepassere og selvstændige
dagplejere:
”Forældrene vil det bedste for deres små poder, og det
vil vi også. Dog kan det undre, at så mange forældre vælger
privat børnepasning eller en selvstændig dagplejer. Her
er der ikke krav om rygeforbud/regler, pædagogiske kurser,
måltidspolitikker, hygiejnevejledning, økologisk kost, pædagogiske læreplaner eller noget af alt det andet, som den kommunale dagpleje - i lighed med daginstitutionerne - står for. Alt det, som kendetegner et godt pædagogisk tilbud i viften af dagtilbud,” sagde hun til stor tilfredshed for de fremmødte dagplejere og dagplejepædagoger.
Marianne Rosell og bestyrelsen mener derfor, at der
fremadrettet skal arbejdes med at skabe synlighed omkring
dagplejens faglighed og trygge rammer:
”Dagplejeområdets fremtidige arbejde er stadig dagplejens
synlighed og ikke mindst arbejdet med synliggørelse af
dagplejepædagogers faglighed i pasningstilbuddet,” sagde
Marianne Rosell.
Derfor lagde hun i forbindelse med kommunalvalget op til en
kampagne, hvor de lokale dagplejere sender postkort til politikerne med spørgsmål og budskaber der henleder opmærksomheden på dagplejens kvaliteter og fornuften i at prioritere dagplejen i et ellers grumset børnepasningsbillede.
Til blandt andet det formål kunne Marianne Rosell fortælle,
at bestyrelsen for dagplejeområdet i LFS har udarbejdet en
Hjælpekasse, der består af nyttige oplysninger, om hvilke personer der skal kontaktes, hvornår og hvordan man informerer kollegerne, om medlemsmøder og inddragelse af forældrene, hvis man i den lokale presse eller på anden vis skulle opfange signaler om en forestående beskæring af dagplejen.
”Det er en systematisk metode, som kan hjælpe tillidsrepræsentanterne til at bevare overblikket og iværksætte
forskellige aktiviteter og hurtigt inddrage de instanser, som
skal involveres. Vi har også lavet skabeloner til læserbreve
og breve til de kommunale politikere med et tydeligt budskab
om at bevare den kommunale dagpleje,” forklarede Marianne
Rosell, der også kunne fortælle, at der i den lille røde
”førstehjælpskasse” er postkort til at skrive budskaber på og
sende til politikerne.
Dagplejere skal tage uddannelse
Et andet emne, der optog Marianne Rosell var uddannelse.
”Efter at vi har læst i Ole Henrik Hansens observationsrapport
om ”Dagplejen i Danmark”, kan vi se, at der er stadig er behov for uddannelse og efteruddannelse i dagplejen.
Det er dagplejebestyrelsens holdning, at dagplejere skal have
ret til uddannelse og kurser, og at dagplejepædagogerne skal
have ret til efteruddannelse,” sagde hun og pegede på uddannelsen til Pædagogisk Assistent, som en god vej at gå:
”En pædagoguddannelse fra seminariet er ikke et must, da vi
har det pædagogiske tilsyn og faglig sparring. Men jeg mener,
at de kurser der udbydes i AMU-regi i høj grad er målrettet
dagplejernes behov. I Dagplejeområdet ser vi derfor gerne at så mange dagplejere som muligt, får mulighed for at tage den pædagogiske assistentuddannelse, PAU.”
I forhold til dagplejepædagogerne, pegede hun på efterud-dannelse i voksenpædagogik, anerkendende tilsyn, konflikt-håndtering, IT-kurser og andre fagspecifikke kurser, som kan styrke fagligheden i samarbejdet mellem dagplejepædagoger
og dagplejere – til gavn for børnene.
Og så var det farvel…
Inden afslutningen på beretningen gjorde Marianne Rosell
opmærksom på to ting: Først det kommende medlemsmøde
med Ole Henrik Hansen, der den 3. december 2013 lægger
vejen forbi LFS og fortæller om den forskningsrapport, han
har lavet om dagplejen. Dernæst at dette ville være hendes
sidste årsmøde.
”Næste gang vi mødes er det generalforsamling, og der
vil jeg så takke af. Så er det blevet tid til at trække mig tilbage og nyde mit otium,” konstaterede hun og sendte derefter årsmødet i gruppearbejde for at udarbejde postkortbudskaber, mens dagplejepædagogerne gik afsides for at snakke om, hvad de skulle bruge deres faggruppe til fremadrettet. Svaret derfra var kompetenceudvikling og videndeling gennem interessante fyraftensmøder, hvilket dagplejepædagogerne ville tage aktivt del i udviklingen af. Og postkortbudskaber kom der flere af. Herunder finder du fem af dem.
Fem budskaber til dit postkort• Dagplejen, et værdifuldt sted, hvor omsorg og hjerte |
Har du et budskab du gerne vil sende til politikerne?
Send det til: lfsnyt@lfs.dk